Tal med Nyhavn Rejsers eksperter om rejser til Finland. De har tjekket hoteller, udflugter og de bedste ruter, så I får en rejse med bedste kvalitet i alle detaljer. Fortæl om jeres drømme og få sammensat en rejse til Finland ud over det sædvanlige.
Flydende sauna i midnatssolen
Lange og lyse nætter under midnatssolen – halvdagsoplevelse
Oplev Finland, når det er bedst; med privat guide, flydende sauna under midnatssolen og en kold dukkert i de dybblå skovsøer. Finske Rovaniemi, nær Polarcirklen, leverer hver gang, og ikke mindst om sommeren, hvor I får alle lyde, farver og dufte med. Måske får I også midnatssolen at se.
Oplevelserne flyder forbi
Kryds søen på unik og stilfuld vis på en båd udstyret med en træfyret sauna. Kom helt ned i gear, og nyd de arktiske omgivelsers betagende skønhed fra saunaens komfort under midnatssolen. Den flydende sauna er en smuk fusion af traditionelt finsk saunadesign og det naturskønne miljø på og ved søen.
Denne enestående oplevelse er mulig fra maj til august i smukke Lapland. Efter saunaen kan I tage en forfriskende dukkert i den krystalklare sø eller blot nyde den friske luft fra båden. I sejler til forskellige udsigtspunkter på søen, så I kan nyde den betagende sommerudsigt.
Bemærk: Den officielle sæson for midnatssol i Rovaniemi er fra 6. juni til 7. juli. I kan imidlertid stadig nyde de lyse sommernætter og smukke solopgange uden for denne periode, og aktiviteten kan således bookes frem til august.