Kvalitetsværelser i naturmaterialer
Værelserne på Sacha Lodge har balkoner, hvor hængekøjen svajer direkte under regnskovens baldakin. Selv når I er indenfor, kan I fornemme junglens lyde tæt på, for vinduerne er forsynet med insektnet, så I trygt kan holde vinduerne åbne. Og alle værelser er skabt i naturmaterialer, har eget toilet og bad med varmt vand, der er loftsvifter og panoramavinduer, og de to store dobbeltsenge kan fint rumme en familie på fire. Et komfortabelt gemmested i junglen.