Caribisk strandferie i Colombia – med internationalt snit
Cartagena er kendt som kronjuvelen på Colombias caribiske kyst – og byen ligger da også helt ud til Det Caribiske Hav. Faktisk har I direkte udsigt til vandet fra vores favorithotel i byen, Sofitel Legend Santa Clara Cartagena.
Når det er sagt ligger de bedste strande lidt uden for byen, ikke mindst på Barú-halvøen, der slanger sig sydvest for Cartagena.
Og det er netop her, at Sofitel i 2021 åbnede dørene til Sofitel Barú Calablanca Beach Resort - i en fredfyldt bugt i den nordlige ende af halvøen, cirka 25 minutter fra Cartagena med speedbåd.