Klassisk luksus og sublim spa
Ritz-Carlton-kæden er synonym med den gamle verdens urokkelige klasse, når det er bedst. The Ritz-Carlton Santiago er ikke nogen undtagelse.
Her træder I ind en verden af træpaneler, marmorflader, krystallysekroner, klassiske malerier, kinesiske vaser og silkebetræk. Det hele er tilsat suveræne udsigter over Chiles stilfulde hovedstad og de mægtige Andesbjerge i baggrunden.
De skønne udsigter opleves bedst fra hotellets rooftop pool og spa, som i enhver forstand er kronen på værket, mens der på vinbaren, Wine 365, venter jer unikke oplevelser med de ypperste vine fra Chiles solrige vinmarker. Efterfølgende, kan I passende finde vej til hotellets originale restaurant, Estro, som kombinerer lokale chilenske traditioner med international kogekunst fra øverste hylde.