Xl Chile Alto Atacama Desert Lodge Spa Morning
Atacama, Chile

Alto Atacama Desert Lodge & Spa

En ophøjet oase midt i ørkenen

Hvordan skaber man en oase af ophøjet luksus, der samtidig er i tæt kontakt med et af de mest barske og fascinerende naturområder i verden? Alto Atacama Desert Lodge & Spa giver et suverænt bud på svaret.

Stilren luksus midt i et månelandskab

Alto Atacama Desert Lodge & Spa putter sig elegant og diskret i den såkaldte Catarpe-dal i udkanten af oasebyen San Pedro de Atacama. Det luksuriøse lodge er omkranset af dramatiske, rustrøde bjerge og falder ubesværet i ét med de enestående omgivelser. Det her er Atacama. Verdens højest beliggende ørken og et af tørreste steder på kloden. 

Ikke langt herfra, finder I bl.a. den magiske månedal, saltsletten Salar de Atacama, fortryllende laguner, vulkaner og de hidsige gejsere ved El Tatio

Og efter dagens store oplevelser, kan I glæde jer til at komme hjem til dette helle, hvor gourmetmad, god service og stilfulde værelser venter jer. For ikke at nævne opvarmede pools, geotermiske spabehandlinger og et observatorium, hvor I kan kigge på stjerner, som få andre steder i verden.

Lerstenshuse og levende ild under stjernerne

Grusstier, vilde buske, højbede, stenhaver og stilrene træterrasser i flere planer med små pools placeret rundt omkring. Alt sammen i gennemført harmoni. Alto Atacama Desert Lodge & Spa er ganske enkelt et vidunderlig udført sted, som på en gang synes at vokse ud af landskabet og samtidig svæver vægtløst over det barske terræn. 

Og bag lodgens lerfarvede facader, finder I et minimalistisk og moderne udtryk, som kombinerer naturens rå elementer med moderne komfort og områdets dybe rødder i Andeskulturen.

Glæd jer f.eks. til at udforske lodgens fornemme vinsamling ved det store ildsted i loungens bar eller ved et af de åbne ildsteder i gårdhaven under ørkenens stjernehimmel. 

På menukortet venter der jer ægte chilensk BBQ og unikke gourmetoplevelser i krydsfeltet mellem lokale madtraditioner og det internationale køkken. Et af husets mange specialiteter er strudsefilet i tranebærsauce med en lokal linsestuvning.

Xl Chile Alto Atacama Desert Lodge Spa Telescope
Xl Chile Alto Atacama Desert Lodge Spa Massage
Xl Chile Alto Atacama Desert Lodge Spa Standard Catarpe Room
Det kan i se frem til

Faciliteter og services

Geotermisk spa og observatorium

Temperaturene falder drastisk om aftenen i Atacama-ørkenen og efter en lang dag med eventyr i ørkenen, er der ikke noget som at komme hjem til en spabehandling og hoppe i de varme pools, som er naturligt opvarmede med vand fra undergrunden.

Atacama-ørkenen er også et af de bedste steder i verden at se på stjerner og så er det jo heldigt, at lodgen har sin helt egen stjernekikkert på en bakketop i nærheden.    

Værelser med private terrasser

Alto Atacama Desert Lodge & Spa har tre værelseskategorier: Quitor, Catarpe og Tilo. 

Alle lodgens værelser har egen terrasse og er minimalistisk indrettet med keramiske fliser, luksuriøse senge og unikke detaljer med tråde til områdets lokale Andeskultur.   

Nogle værelser har udsigt til dalen, mens andre har udsigt til lodgens dam. Alle værelser har minibar og Wi-Fi.  De store Tilo suites ligger lidt separat fra resten af lodgen og har også udendørs brusebad. Hør mere med jeres rejserådgiver, om hvilke værelsestype, som passer jer bedst.

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Chile

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Chile. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.