XL Canada Ashcroft Sundance Guest Ranch Horse Riding
British Columbia, Canada

Sundance Guest Ranch

Autentisk cowboy-oplevelse for helle familien

Giv familien et uforglemmeligt møde med det vilde vesten på en ægte cowboy-ranch i hjertet af British Columbias rå natur. Rideture for både begyndere og øvede er naturligvis inkluderet på Sundance Guest Ranch.

Velkommen til Det Vilde Vesten

Sundance Guest Ranch ligger i de mest betagende omgivelser blandt grønne enge, gyldne skråninger og grænseløs, blå himmel i hjertet af British Columbia. Dette er det ægte, vilde vesten, som I ellers kun kender fra film.

På Sundance Guest Ranch vil I opleve en usammenlignelig ro og en samhørighed med naturen, som man alt for sjældent støder på. Kombineret med det særlige fællesskab, der opstår gennem aktive oplevelser og berusende sanseindtryk er her lagt op til utallige uudslettelige minder.

Med 100 heste som nabo

I British Columbias øde egne er der ikke meget, der har ændret sig, siden de første nybyggere slog sig ned her i 1700-tallet, og selv om I kun befinder jer ca. fire timers kørsel fra Vancouver, føles det som en anden tid og en anden verden, der følger sine helt egne præmisser. Centrum for livet på ranchen er samlivet med naturen og ikke mindst de 100 heste, der er hjerte og sjæl på Sundance Guest Ranch.

Det er et lystigt syn, når de 100 heste sidst på dagen bliver sendt på fold for natten og i strakt galop og med ivrige bukkespring løber frit ud på de saftige enge.

Dagen igennem genlyder ranchen af glade vrinsk, klaprende hove og hengiven småsnak fra de professionelle cowboys - eller wranglers, som de hedder på disse kanter. Der går ikke lang tid, før I selv har fundet jeres egen favorithest, som I taler med på nøjagtig samme måde.

XL Canada Ashcroft Sundance Guest Ranch Aerial View
XL Canada Ashcroft Sundance Guest Ranch Restaurant
XL Canada Ashcroft Sundance Guest Ranch Horse Riding In Nature
Det kan i se frem til

Faciliteter og services

Pool, aktiviteter og cowboyskole

Selv om rideturene overskygger alle andre oplevelser, er Sundance Guest Ranch meget mere end bare heste. Her er et veludstyret game room og en udendørs, opvarmet pool, hvor de ømme muskler kan spænde velfortjent af.

I sommermånederne tilbyder Sundance Guest Ranch forskellige aktiviteter såsom håndarbejde, lege og spil for de børn, der ikke er store nok til at komme med på rideture i naturen, og alle børn kan komme i cowboyskole og lære at kaste lasso mv.

Robust og velsmagende menu

Den friske luft og de fysiske udfoldelser giver grobund for en glubende appetit, som I kan få stillet i Sundance Guest Ranch's hjemlige restaurant. Den omfattende morgenbuffet lækker en solid bund. Om aftenen kan I glæde jer til alt fra saftige bøffer tilberedt over åben ild til internationalt cuisine.

Efter middagen kan I læne jer tilbage med et godt glas vin foran ildstedet i loungen. Helpension er inkluderet i jeres ophold.

Rustikke, hjemlige værelser

Værelserne på Sundance Guest Ranch er hyggelige og rustikke med en varm, hjemlig atmosfære. Råt træ, funktionelle tekstiler og traditionelt interiør bidrager til den landlige følelse og autentiske ranch-oplevelse. Alle værelser har aircondition, og I kan vælge mellem et standardværelse med to queen size-senge eller et lidt større værelse med en king size-seng og et lounge-område.

I har intet tv på værelset. Her er naturen, stilheden og samværet i højsædet. Her er dog en fælles fjernsynsstue og fri WiFi over hele ranchen.

En eller to nætter - eller flere, hvis I vil

Sundance Guest Ranch tilbyder flere typer ophold, hvor I f.eks. kan vælge en eller to overnatninger, hvor indholdet så tilpasses opholdets længde. I rider dertil og rider tilbage, og bliver I her 2 nætter, får I en ekstra til at udforske livet på ranchen og til at tage ud i den smukke natur på hesteryg. Jo længere, I bliver her, jo bedre lærer I jeres hest at kende, men jo sværere er det også at sige farvel til det smukke og trofaste dyr.  

Guidede rideture i naturen

I får en hest, der passer til jeres erfaring. Og alle kan være med, også hvis I aldrig har siddet på en hest før. I rider af sted i små grupper med 5-6 ryttere og en wrangler, der guider og giver instrukser undervejs. På de varmeste dage udskydes eftermiddagsridtet til først på aftenen.

Grupperne sammensættes efter rytternes niveau og hvorvidt I er en familie, der gerne vil ride samlet. Børn under otte år er af sikkerhedsmæssige årsager ikke tilladt på disse rideture, men kan i stedet ride ranchens ponyer rundt på den indhegnede ridebane.

Harmoni og storslåede indtryk

Der er noget uforklarligt magisk over at opleve British Columbias natur fra hesteryg. En særlig harmoni og samhørighed, der indfinder sig, når I har det varme, godmodige, prustende dyr under jer og uhindret udsyn til alle sider. Pludselig er verden og livet meget mere enkelt. Begejstringen er umiddelbar og uforfalsket. Den friske luft giver glød i kinderne. Og stoltheden over at overkomme en usædvanlig fysisk udfordring giver mod på endnu flere.

Måske går I lidt sjovt bagefter. Muskler, I ikke vidste, at I havde, værker bebrejdende. I lugter af græs og gødning og - ja - af hest. Men det er alt sammen vidunderligt befriende.

HÅNDPLUKKET TIL JER

Hotellet indgår i disse rejseforslag

XL Canada Mother And Calf Orca Near Victoria, British Columbia.
Vancouver, British Columbia, Canada, Nordamerika

Familieeventyr i Canadian Rockies

22 dage fra

64.500 kr.

Glæd jer til

Bjørnesafari, dinosaurer og svævebanetur

Køretur i hestevogn og hyggelig barbecuemiddag

I bæltekøretøj på Athabasca-gletsjeren

Skønne Vancouver og den vildeste natur

Familievenlige hoteller og en ranch med 100 heste

Tal med en ekspert

Skræddersyet rejse til Canada

Alt på denne rejse til Canada kan skræddersys ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til Canada.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.