Inn At The Forks
Hipt hotel
Hipt hotel med en afslappet atmosfære
På Inn at the Forks prydes rummene af lyse loungemøbler og masser af fine detaljer såsom murstensvægge side om side med vægge af træ og store industrilamper i metal, som hænger ned fra loftet. En indretning, der bedst beskrives som hip og moderne, og som skaber en indbydende atmosfære med perfekte rammer for afslapning og hygge undervejs på jeres ferie i Winnipeg.
Bo i hjertet af byen
I finder Inn at the Forks i hjertet af Winnipeg, som er hovedstaden i Manitoba, Canada. Byen syder af liv, og restauranter, caféer, barer, butikker, musiksteder, museer og gallerier er klar til at inviterer jer indenfor.
Fra hotellet har I kort gåafstand til alle de store attraktioner såsom Canadian Museum of Human Rights, hvis ikoniske runde bygning og arkitektur af Antione Predock også pryder udsigten fra hotellet. I bor desuden tæt på togstationen og flere grønne parker, hvor I kan slentre skønne ture langs floden, som løber gennem byen tæt på hotellet.
Faciliteter og services
Restaurant Smith med canadiske specialiteter
På Inn at the Forks kan I nyde delikate, canadisk inspirerede retter af lokale råvarer fra morgen til aften i restaurant SMITH. I har også mulighed for at dykke ned i en verden af smagfulde, lokale øl og lækre vine fra Canadas smukke vinmarker i Okanagan Valley i det vestlige Canada, British Columbia.
Ligesom resten af hotellet har restaurant SMITH en moderne, hip indretning. Rustikke borde og stole af træ pryder rummet, hvor store industrilamper og løsthængende pærer hænger ned fra loftet, og skaber en rustik og afslappet atmosfære.
Hotellet indgår i disse rejseforslag
Skræddersyet rejse til Canada
Alt på denne rejse til Canada kan skræddersys ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til Canada.