XL Brazil Rio De Janeiro Aerial View Of Christ Redeemer And Corcovado Mountain

Kompromisløst eventyr i Brasilien

Kompromisløst eventyr i Brasilien

18 dage fra 39.000 kr.

Kontakt Sarah

Tlf. 33 320 320

Enestående natur, pulserende storbyliv og fredfyldte strande

Oplev det bedste af Brasilien på en eventyrlig rejse. Nyd buldrende vandfald, forunderlige floder og et enestående dyre- og fugleliv. Kom om bag facaden i Rio de Janeiro og lad romantikken blomstre på vidunderligt hotel ved strandene.

Dette er rejsen til Brasilien for jer, der vil have de største oplevelser og gerne yder lidt for det. 

Glæd jer til

  • Iguazú-vandfaldene set fra både Brasilien og Argentina
  • Snorkling i floder i Bonito
  • Enestående fugle- og dyreliv i Pantanal
  • Vidunderlige Rio de Janeiro med flere udflugter
  • Boutiquehotel og skønne strande i Búzios
Det kan i se frem til

Oplevelserne står i kø

De største naturoplevelser i Brasilien

I skal på et kompromisløst eventyr og rejser derfor lige til naturscenerier i verdensklasse ved buldrende Igúazu. I ser de gigantiske vandfald fra både Brasilien og Argentina. Herefter fortsætter I til Bonito, naturens legeland, hvor I bl.a. kan snorkle i floder med store stimer af fisk. 

Bonito ligger samtidig godt for vejen videre til det naturmæssige højdepunkt, Pantanal. Pantanal er ellers lidt sværere at komme til end Amazon-junglen, som for mange er alternativet på den traditionelle rute, men efter vores mening er Pantanal en endnu større oplevelse med utroligt dyreliv.

Skræddersyet rejse til Brasilien

Alt på denne rejse til Brasilien kan skræddersys efter jeres ønsker. Hoteller, rute og udflugter lægges fast sammen med jeres rejserådgiver.

Skønne Rio de Janeiro med flere udflugter

Fra natur til storby. Sambaens Rio de Janeiro. Cocacabana. Ipanema. Corcovado med Kristusfiguren. Sukkertoppen. Og den kæmpe byregnskov Floresta da Tijuca, hvis I ikke er mætte af natur. Rio de Janeiro har en mangfoldighed, få byer kan matche. 

I kommer på spændende udflugter til Sukkertoppen og om bag facaderne til farverige markeder

Romantik og strande ved Búzios

Overalt på jeres rejse til Brasilien bor I på hoteller og lodges med super stemning og beliggenhed. Perlen er dog Hotel PortoBay Búzios 4* ved strandene i Búzios i køreafstand fra Rio de Janeiro. Her vil I nyde i de mest romantiske omgivelser. I kan gå til både strande og byliv på få minutter.

XL Brazil Rio De Janeiro Ipanema Beach Mosaic Sidewalk Ocean
Det skal I opleve

Dagsprogram

XL Brazil Iguazu Falls National Park Waterfall

I rejser til Brasilien og sætter med det samme kurs mod Iguazú tæt på grænsen til Argentina. I skal nemlig opleve Rio de Janeiro senere på jeres ferie i Brasilien. Vi finder de bedste flyforbindelser med et par stop undervejs.

XL Brazil Sanma Hotel, Foz Do Iguaçu Pool

I lander i Iguazú, hvor Nyhavn Rejsers lokale samarbejdspartner byder velkommen og kører jer til hotellet. Der er kun jer i bilen, så I kan få svar på evt. spørgsmål på vejen.

Sanma Hotel 3+*, Iguazú

I skal bo 2 nætter på Sanma Hotel, der er et dejligt hotel tæt på Iguazú-vandfaldene i Brasilien. I er kun 400 m fra indgangen til nationalparken og omgivet af frodig natur, som hotellet gør alt for at værne om. Der er en pool at vende hjem til.

XL Brazil Iguazu Falls Viewpoint Brazilian Side

Buldrende Iguazú fra den brasilianske side

Det 3 km brede vandfald ved Iguazú-floden er en overvældende oplevelse. Allerede på denne første dag ved Iguazú ser I de 275 buldrende vandfald fra den brasilianske side. Larmende, brusende, fossende og bare så vildt, at der kan blive ved med at komme vand. 

Jeres guide henter jer på hotellet og følger jer tilbage igen.

XL Argentina Iguazu Waterfall

I dag skal I krydse grænsen til Argentina for at se Iguazú-vandfaldene herfra. På turen kører I over Tancredo Neves-broen med udsigt over Iguazú-floden. Vandfaldene set fra den ene og den anden side er to vidt forskellige oplevelser. Mange mener, at den argentinske side er den mest spektakulære. 

XL Argentina Iguazu Iguazu Falls

Iguazú oppefra og nedefra

På den brasilianske side så I mest Iguazú oppefra. Fra den argentinske side af Iguazú kan I se vandfaldene i alle vinkler. Et netværk af stier, trapper og gangbroer væver sig ind mellem vandfaldene og regnskoven. Der er glimrende udsigtspunkter på vejen. Hold udkig efter tukaner, papegøjer og aber.

Ekstra oplevelser i båd eller helikopter

Vil I opleve at sejle til den mest imponerende del af Iguazú, Djævelens Gab, eller at se vandfaldene fra en helikopter? Tal med jeres rejserådgiver og lad os arrangere det hjemmefra. Så er I sikre på, at der er plads.

Xl Brazil Bonito Hotel Cabanas Ara Parrots On Cliff

Jeres rejse til Brasilien går nu mod nye naturoplevelser. I siger farvel til Iguazú og flyver 3½ time til Campo Grande, hvor I bliver modtaget af Nyhavn Rejsers lokale repræsentant. I sætter straks kurs mod Bonito. Det betyder smuk, og det er et ualmindeligt passende navn for det, der venter jer. 

I er lige i centrum for Brasiliens store kvægavl. Længere mod syd starter de smukke højdedrag Serra da Bodoquena, der vogter en af Brasiliens forunderlige naturskatte Bonito. Så selv om køreturen tager på den gode side af 4 timer, er det en flot tur. Bilen er magelig med aircondition!

Xl Brazil Bonito Hotel Cabanas Rooms On Poles

Hotel Cabanas 3*, Bonito

I skal bo 3 nætter på Hotel Cabanas, der er en enkel lodge i vidunderlige omgivelser. Glæd jer til aktive dage i naturen med bl.a. snorkling i regnskovens floder og grotter med krystalklart vand.

Landsbyen Bonito er centrum for aktiv ferie i Brasilien. Omgivelserne byder på skove, kalkstensplateauer, savanne, grotter og floder. Og aktiviteterne spænder over trekking, rideture, cykelture og meget mere. 

Snorkling og baderinge i floderne

Trods den tætte vegetation, er Bonito kendt for at have klart vand i floderne. Og vi mener fuldstændig klart! Vandet filtreres af undergrunden af kalksten, så I kan snorkle blandt fiskestimer som i et kæmpe akvarium, mens I bare glider stille af sted. En skøn oplevelse. 

I kan få lidt mere fart på i nogle floder og sejle i kajak eller glide gennem små vandfald på store baderinge med endnu større smil på. Der er canopy walks og ziplines i trætoppene. Og I kan besøge Gruta do Lago Azul, grotten med den blå sø. 

Al turisme i Bonito er dybt afhængig af, at alle besøgende optræder ansvarligt i naturen. På alle udflugter er det derfor et krav, at der er en lokal guide med.

Xl Brazil Bonito Waterfall
Xl Brazil Bonito Gruta Do Lago Azul Blue Cave Lagoon
Xl Brazil Bonito Hotel Cabanas Zipline Water

XL Brazil Pantanal Birds Eating At Pocone, Mato Grosso

De store naturoplevelser kommer som perler på snor på denne rejse til Brasilien. Sådan skal et kompromisløst eventyr bare være. Næste stop er derfor Pantanal, der huser et forrygende dyre- og fugleliv. 

I bliver hentet på lodgen af en chauffør til en køretur, der tager 2½ time. Allerede længe før selve Pantanal, kan I begynde at nyde både naturen og de store farme med kvæg. Bed om at stoppe, hvis I skal tage billeder af dyr og fugle på vejen. Der er gode chancer for at se mange alligatorer. 

Xl Brazil Pantanal Fazenda Baia Grande Lodge Exterior Evening

Fazenda Baía Grande 3*, Pantanal

I skal bo 3 nætter på den arbejdende kvægfarm Fazenda Baía Grande i den del af Pantanal National Park, der hedder Miranda. Det er en familieejet farm med maksimalt 16 gæster. Her er et utal af aktiviteter at kaste sig ud i.

Pantanal er verdens største vådområde. De 150.000 km2 strækker sig fra Brasilien ind i både Bolivia og Paraguay. 

Rigt dyre- og fugleliv i Pantanal

Pantanal er hjem for næsten 700 fuglearter, 80 arter pattedyr, 260 arter fisk og 50 arter krybdyr. Oplev papegøjer, hejrer, store jabirustorke og tukaner. Se flodsvin, tapirer, alligatorer og – hvis I er heldige - jaguarer! Og nyd livet på farmen, der arrangerer guidede ture hver eneste dag.

I har inkluderet 2 udflugter om dagen. Hør om fugleture, safari i bil, kanoture, fisketur efter piratfisk, rideture, nattur til alligatorer og meget mere. Glæd jer til et natureventyr af de helt store. 

Sæsoner i Pantanal

Den tørre sæson i Pantanal er fra maj til oktober. Vandhullerne snævres ind, så dyrene må samles for at drikke. Den våde sæson er varmere, og meget store dele af Pantanal er oversvømmet. Det giver svære adgangsforhold, men har den fordel, at så samles dyrene på de øer, der opstår. Vi anbefaler den tørre tid.

Xl Brazil Pantanal Caimans Animals Wetland
Xl Brazil Pantanal Jaguar Riverbank Animal
Xl Brazil Pantanal Hyacinth Macaw Ara Parrot Endangered Species

XL Brazil Rio De Janeiro Aerial View Of Christ Redeemer And Corcovado Mountain

Første del af jeres rejse til Brasilien har stået i naturens tegn. Nu skal I opleve en af verdens mest fascinerende storbyer, Rio de Janeiro. Det er en pulserende metropol og samtidig en forrygende badeby med lange strande. Oveni har Rio de Janeiro en stor regnskov! Mangfoldigt og skønt. 

I kører tilbage til Campo Grande og flyver herfra til Rio de Janeiro. Også her bliver I budt velkommen af en repræsentant for Nyhavn Rejser, der kører jer til hotellet. 

XL Brazil Rio De Janeiro Copa Sul Hotel Entrance Exterior

Copa Sul Hotel 3*, Rio de Janeiro

De næste 3 nætter skal I bo på Copa Sul Hotel, der ligger blot et stenkast fra Copacabana-stranden. Rio de Janeiros anden store strand, Ipanema, er få gader den anden vej. Og inden for i hotellet kan I glæde jer over lyse, moderne værelser og venlig betjening.

Rio de Janeiro er skønne strande med Copacabana og Ipanema, masser af livsglæde, fodbold og karneval. Læg hertil verdens måske største byregnskov og de spektakulære bjergknolde med Corcovado med den enorme Kristusfigur, der er et ikon for rejser til Brasilien. Der er så meget at opleve i sambaens by.

Xl Brazil Rio De Janeiro Aerial View Christ Redeemer Corcovado Mountain
XL Brazil Rio De Janeiro Cable Car Sugar Loaf View City
Xl Brazil Rio De Janeiro Sugar Loaf Platform People

Svæv til Sukkertoppen i Rio de Janeiro

I skal på en spændende halvdagstur til bl.a. nogle af Rio de Janeiros største seværdigheder. I starter med at se den moderne katedral Catedral Metropolitana de São Sebastião og besøger byens største park, Aterro do Flamengo ud til stranden. 

Fra begge steder er flot udsigt til bl.a. Sukkertoppen, Pão de Açúcar. Den nøgne klippe rejser sig næsten 400 m i vejret. I drager til toppen via to svævebaner, og fremme på Sukkertoppen kan I nyde de mest fantastiske udsigter ned mod byen, stranden og Kristusfiguren på Corcovado.

Tal med jeres rejserådgiver, hvis I ønsker at kombinere turen med en jeepsafari til regnskoven og Kristus på Corcovado. 

Ellers er resten af dagen til at udforske Rio de Janeiro på egen hånd. En tur på stranden? Ud for at høre samba? Skal I smage Feijoada (sorte bønner med svinekød og ris), Churrasco BBQ eller skal det være alt godt fra havet med fiskesuppen Leão Veloso Soup eller den lokale krabberet Siri Casquinha?

Xl Brazil Rio De Janeiro Street Market Fresh Tropical Fruit

En af de helt store oplevelser, når man rejser, er at tage på markedet. Det giver et fantastisk indblik i den lokale kultur og en masse farverige oplevelser. 

Et bombardement af skønne indtryk

I skal på derfor på en halvdagstur med guide til nogle af Rios mest spændende markeder. Se de lokale frugter, blomster og delikatesser. Lad dufte, farver og smagsindtryk fylde jer med nysgerrighed. Og glæd jer til et bombardement af sanseindtryk. 

Resten af dagen har I til at udforske Rio de Janeiro på egen hånd. Tal med jeres rejserådgiver, hvis I skal have lidt tip med på vejen. Også, hvis I skal udnytte chancen for at lære at danse lidt samba.

XL Brazil Buzios View Lookout

Jeres ferie i Brasilien slutter med nogle dages velfortjent afslapning ved strandene på halvøen Búzios. I bliver hentet på hotellet af en lokal chauffør og skal hverken flyve eller sejle, for Búzios ligger i køreafstand fra Rio de Janeiro, ca. 3 timer.

Hotel Portobay Búzios 4*, Búzios

I skal bo 4 nætter i en smuk suite på superromantiske Hotel PortoBay Búzios i Búzios. I er omgivet af fred og idyl, og I kan gå til både strande og byliv på få minutter. Hjemme på hotellet frister pool, spa og en vidunderlig stemning.

Small Brazil Buzios Portobay Buzios Lounge Area

Xl Brazil Buzios Ferradurinha Beach

Búzios er en halvø, der strækker sine klippefingre ud i havet i alle retninger. I de mange bugter er 17 forskellige strande. Nogle ligger trygt i læ for havets bølger, mens andre lokker surfere fra Rio de Janeiro til. 

Den tidligere fiskerlandsby er Brasiliens hippe svar på Skagen og Hornbæk. Byen har en fin arkitektur fra kolonitiden og mange butikker, barer og restauranter. Nyd dagene ved stranden, gå på opdagelse i byen, tag ud for at fiske eller gør lige, hvad I har lyst til.

XL Brazil Buzios Cobbled Street On Seaside

Om eftermiddagen er det tid at sige farvel til Brasilien og det kompromisløse eventyr, der har bragt jer til kæmpe naturoplevelser, Rios charme og Búzios’ skønne strande. I kører tilbage til lufthavnen i Rio de Janeiro og flyver mod Danmark, hvor I lander dag 18. Velkommen hjem!

Håndplukket til jer

Det skal I opleve på jeres rejse

Fra de største højdepunkter til de små øjeblikke og autentiske oplevelser, der ofte gør mest indtryk. På jeres præmisser og væk fra mængderne. Det er eventyret med Nyhavn Rejser. En rejse der fortryller verden på ny og bringer jer helt ind i magien.

Håndplukket til jer

Her skal I bo på jeres rejse

Håndplukket med hjertet. Det er den følelse, I mærker, når I rejser med Nyhavn Rejser. Vores rejseeksperter har nøje udvalgt alle jeres hoteller ud fra beliggenhed, stil, stemning og den særlige faktor, der er med til at fuldende eventyret.

Din skræddersyede rejse

Vejledende priser

Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier.

Ring til os vedrørende priser over jul og nytår. Dobbelt: v/2 pers., enkelt: v/1 pers. i værelse, suite, villa el. kahyt.

Inkluderet

  • Fly København-Iguazu / Rio de Janeiro-København
  • Lufthavnsskatter
  • Al transport mellem lufthavne og hoteller
  • 2 nætter på Sanma Hotel 3+*, Iguazu. Inkl. morgenmad
  • Oplevelse: Iguazu fra den brasilianske side
  • Oplevelse: Iguazu fra den argentinske side
  • Indenrigsfly Iguazu-Campo Grande
  • 3 nætter på Hotel Cabanas 3*, Bonito. Inkl. morgenmad
  • 3 nætter på Fazenda Baía Grande 3*, Pantanal. Inkl. helpension og alle udflugter
  • Indenrigsfly Campo Grande-Rio de Janeiro
  • 3 nætter på Copa Sul Hotel 3*, Rio de Janeiro. Inkl. morgenmad
  • Oplevelse: Svæv til Sukkertoppen i Rio de Janeiro
  • Oplevelse: Smag på Rio de Janeiro
  • 4 nætter på Hotel PortoBay Buzios 4*, Buzios. Inkl. morgenmad
Pris per person ved 2 voksne
WEB - Kompromiløst eventyr i Brasilien
RejseperiodeDobbeltEnkelt
21.11.24 ‑ 31.12.2538.000‑44.00061.000‑68.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Ikke inkluderet

  • Afbestillings- og rejseforsikringer, vi anbefaler Gouda
  • Måltider og andre ydelser, der ikke er nævnt under inkluderet
Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Brasilien

Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vedledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.

Vi finder det, du ikke finder

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.