Xl Brazil Salvador Pelourinho Women Of Baianas Dress
Oplevelse i Brasilien

Salvador: slavetid og kolonitid i farverige rammer

Guidet tur i Brasiliens nok smukkeste og mest spændende by

Salvador er Afrika i Brasilien og kontrasternes by. Grusom slavetid og vor tids livsglæde mødes i et bombardement af indtryk. Den smukke historiske bydels navn betyder piskepæl. Det siger alt om den historie, der har udspillet sig her. Halvdagsudflugt i Salvador.

Alene arkitekturen er grund nok til at lægge sin rejse til Brasilien omkring Salvador. Alt emmer af kolonitid og fordums rigdom i byen, der blev grundlagt i 1549 og var kolonisternes første hovedstad i Brasilien.

Slaver og sukker skabte rigdom og fortræd

Salvador dannede rammerne for Sydamerikas første slavemarked. Brasilien var samtidig det sidste land i verden, der forbød slaveriet i 1888, så få steder i verden, kan I søge ind til slavetidens historie som i Salvador. 

Den gamle bydel, UNESCO-beskyttede Pelourinho, er rent faktisk opkaldt efter den pæl, slaverne blev bundet til, når de skulle piskes. Baggrunden skal findes i den tids afstraffelse på den centrale plads, Largo do Pelourinho. 

Livsglæde med afrikanske rødder

Tiderne har heldigvis ændret sig. I dag vil I nyde at gå rundt i de smukke gader med farverige huse og et overflødighedshorn af historiske monumenter, kirker, gallerier, kunsthåndværkere, restauranter, musiksteder m.m. Det er bare så utroligt storslået og stemningsfuldt. 

Er det trommer, I hører i det fjerne? I runder et hjørne og en gruppe unge er i gang med at fremvise kampdansen capoeira, der har sine oprørske rødder i slavetiden og var forbudt i mange år. Den har nu spredt sig til hele verden.

Xl Brazil Salvador Group Dancers Capoeira
Xl Brazil Salvador View From Largo Do Pelourinho Colonial Architecture Old
Xl Brazil Caipirinha Cocktail Drink

Folkeligt karneval og krinolinekjoler i Salvador

Senere møder I måske et festligt karnevalsoptog, der er i gang med at øve. Karnevallet er langt mere folkeligt i Salvador med optog, alle kan komme og se på uden at skulle betale entre som i Rio. Både karneval og kampdans har vigtige sociale funktioner og er væsentlige dele af den lokale kulturarv. 

Og hvad er nu det? Kvinder i storslåede kjoler, der er et hofbal værdige. De er typiske for området og har deres rod i den lokale religion candomblé. Forestil jer, hvordan de store skørter kan hvirvle i en dans.

Sightseeing med guide i Salvador

I skal på 3 timers gåtur i Pelourinho. Bydelen blev erklæret UNESCO World Heritage Site i 1985 og har været gennem en gennemgribende istandsættelse. Jeres guide fortæller om historien. Udnyt endelig chancen for at få svar på spørgsmål, der måtte ligge og lure i baghovedet. 

I kommer til Salvadors største attraktioner fra kirker og katedraler over forfatteren Jorge Amado hjem til den traditionelle bar Cravinho Bar. Vi kan anbefale en caipirinha med sukkersirup, rørsukker, limesaft og den lokale brændevin Cachaca.

I kommer også til Elevador Lacerda-elevatoren, der forbinder den gamle bydel med den nyere nede ved vandet. Den første elevator her blev bygget allerede i 1873. Herfra er fantastisk udsigt bugten og det historiske marked Mercado Modelo. Kolonitidens varer er i dag erstattet af kunsthåndværk og souvenirs.

XL Brazil Salvador Da Bahia Woman Dressed In Traditional Clothes
Team Brasilien

Vi hjælper dig hele vejen

Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vedledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.

Vi finder det, du ikke finder

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.