XL Brazil Golden Headed Lion Tamarin With Baby Animals Wildlife
Oplevelse i Brasilien

På eventyr i Amazonjunglen

4 dage på junglelodge omgivet af frodighed, dyr og fugle

Oplev et af verdens mest unikke, sårbare og betydningsfulde øko-systemer, Amazonjunglen, fra Juma Amazon lodge dybt inde i regnskoven. Udforsk junglen, lad jer omfavne af stemningen og nyd en bungalow på pæle i vildnisset. 

Amazonjunglen udgør halvdelen af Brasiliens areal og kaldes ikke uden grund verdens lunger. 

Amazonjunglen kunne også kaldes verdens ferskvandsforsyning. I regntiden glider 300 millioner liter ud i Atlanterhavet fra Amazonas-floden. Hvert sekund! Amazonas-floden er på det tidspunkt nogle steder op til 40 km bred! Det hele er så stort, at det er svært at forstå. Det samme er oplevelsen. 

På eventyr i verdens største regnskov, Amazonjunglen

I skal på 4 dages udflugt ind i Amazonjunglen. Dybt ind. I sejler ud ad Amazonas og ned ad nogle af dens utallige bifloder til Juma Amazon Lodge, der står på pæle ud til Juma-floden. Nogle bungalows står på 15 m høje pæle! Så meget stiger vandet i regntiden. 

Turen hertil byder i sig selv på unikke oplevelser. Og fremme ved lodgen stiger eventyret til nye højder med intense oplevelser i Amazonjunglen både dag og nat.

Xl Brazil Amazon Pink Dolphins Feeding
Small Brazil Juma Amazon Lodge River Pool
XL Brazil Juma Lodge Amazon Monkey Animals
Det kan I se frem til

Program

Dag 1: I sejler til Juma Amazon Lodge

I bliver hentet tidlig morgen på jeres hotel i Manaus, der er porten til Amazonjunglen. I havnen ved Amazonas-floden venter en speedbåd, og kort efter glider I af sted på Amazonas.

Snart fortager byen sig og naturen tager over. I er omgivet af regnskov. Hold udkig efter lyserøde delfiner. Nej, vi laver ikke sjov. De findes her i Amazonjunglen og kun to andre steder i Sydamerika.

Hvor vandene mødes

På vejen oplever I mødet mellem den mudrede Amazonas-flod – eller Solimões, som den kaldes her - og den mørke Negro-flod, hvor vegetation på vejen har farvet vandet mørkt. Det lysebrune og det mørke vand fra de to floder flyder på forunderlig vis side om side uden at blandes.

Juma Amazon Lodge

Speedbåden sagtner farten. Inde på land kan I se palmetækkede bungalows balancere på høje pæle. I er ankommet til Juma Amazon Lodge. I går fra borde og ad boardswalks til lobbyen, hvor I bliver budt velkommen. I får jeres bungalow, pakker ud, slapper af og spiser aftensmad.

Dagens oplevelser er ikke slut endnu. Mange af junglens dyr, krybdyr og fugle er nataktive, så I skal på aftenekspedition med en af lodgens naturguides. Han har lommelygte med, så I kan holde udkig efter frøer, fugle og ikke mindst cayman alligatorer.

Når natten falder på, kan I falde i søvn til lyden af junglens dyr og fugle. Man ser måske en masse i Amazonjunglen, men man hører endnu mere, så fantasien arbejder på højtryk.

Dag 3: Amazonasindianere og nattevandring

Efter morgenmaden skal I igen ud for at gå i Amazonjunglen. Tro os, det er lige magisk hver gang. 

Mærk fugtigheden og duftende, hold udkig efter dyr og fugle og nyd at være omgivet af den utrolige frodighed. Frokosten tilberedes over et bål et skønt sted i skoven, hvor I kan slappe af i hængekøjer bagefter – præcis som de lokale ville gøre det. 

Besøg hos lokale indianere

Netop de lokales liv og skikke er næste oplevelse. I besøger et indiansk hjem, hører om livet i Amazonjunglen, naturmedicin og meget mere, mens I ser, hvordan man laver maniokmel – en vigtig vare for de lokales økonomi. Senere er der tid til at slappe af på lodgen før en dejlig middag.

Aftenvandring i junglen

Når aftenen falder på starter Amazonjunglens lyde for alvor. Lyset svinder, og man spejder efter det, der skaber den utrolige lydkulisse og prøver at forudse, hvad der måtte være bag næste hjørne, oppe i næste træ og ude et sted i tusmørket. 

Oplev det på en aftentur i junglen med guide. En intens afslutning på jeres ophold i Amazonjunglen. 

Dag 2: Morgentur, svømmetur og piratfisk

Tidlig morgen tager I ud for at se junglen vågne i solopgangen. Senere venter en dejlig morgenmad, hvor I kan samle energi til dagens junglevandring. 

Jeres guide fortæller om dyre- og fugleliv i junglen og viser jer planter, der f.eks. bruges i naturmedicin.  Guiden er ekspert i at spotte dyr og fugle, I nok aldrig selv ville opdage. Hold udkig efter aber, lyserøde delfiner, alligatorer, frøer, fugle, firben, papegøjer, dovendyr, storke og meget mere.

Efter frokost kan I slappe af ved poolen eller hoppe en tur i floden. Det kan I faktisk godt, selv om næste punkt på dagsordenen er sejltur til de lokale piratfisk. I ser solnedgangen fra båden, og middagen består bl.a. af de fisk, I har fanget på turen.

Dagen slutter med, at en af guiderne fortæller om livet i Amazon-junglen, der også er hjem for alene i Brasilien op til 140 stammer. Glæd jer til at høre om regionens legender, kultur og traditioner. 

Dag 4: Videre fra eventyr i Amazonjunglen

Efter morgenmaden er det tid at sige farvel til Amazonjunglen og sejle ad bifloderne til mægtige Amazonas og herfra til Manaus, hvor I er ved 12-tiden. Herfra fortsætter jeres rejse til Brasilien mod nye oplevelser. 

Praktisk information

Hav en lille ekstra taske med til denne del af jeres rejse til Brasilien. Hver person kan kun have 10 kg bagage med i speedbåden på Amazonas. Resten af jeres bagage bliver sikkert opbevaret på lodgens kontor i Manaus uden udgift for jer. 

Alle regninger fra lodgens bar skal betales kontant. Juma Amazon Lodge ligger i et område med meget få myg.

Håndplukket rejser

Oplevelserne indgår i disse rejseforslag

XL Brazil View Of Blue Bay At Ilhabela Island
Amazonas, Brasilien, Sydamerika

Glæd jer til

Rio de Janeiro med udflugter til markeder, jungle og Kristusfigur

Iguazú-vandfaldene fra den brasilianske og argentinske side

4 dages eventyr på lodge i Amazonjunglen

Kolonitid og slavetid i Salvador med unikke udflugter

Afslutning på Morro do Sao Paulos strande

Team Brasilien

Vi hjælper dig hele vejen

Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vedledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.

Vi finder det, du ikke finder

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.