Chobe National Park er kendt for sine store elefantflokke og mange løver. Lige ved Savuti-floden tilbyder Camp Savuti 3+* med kun 5 telte en safarioplevelse tæt på det rige dyre- og fugleliv. Autentisk safari med den unikke atmosfære, man kun finder i en lille camp med dyrene i fokus.
Det store vådområde Savuti er på størrelse med en fjerdedel af Danmark og alligevel blot en del af Chobe National Park. Campen ligger ca. en halv times kørsel fra landingsbanen Savuti Airstrip, hvortil I flyver i et lille privatfly.
Turen over savannen er en oplevelse i sig selv, og det samme er kørslen fra flyet til campen, der sker i åben jeep som jeres første safari på Camp Savuti.
Løver, elefanter og vilde hunde
Savuti er kendt for sine mange elefanter og for at være et af de bedste steder at se rovdyr på safari i Afrika. Her er en meget stor koncentration af dyr med bl.a. store flokke af løver, der blandt andet er set jage og nedlægge elefanterne! Det er også muligt at se de ellers meget sjældne vilde hunde, og her er et rigt fugleliv.
Det kan i se frem til
Faciliteter og services
Store telte med badeværelse
Camp Savuti er ganske lille med kun 5 telte og dermed maks. 10 gæster. De har til gengæld masser af plads. Teltene er store og har en-suite badeværelse, og de ligger, så I har maksimalt privatliv.
Teltene står på en hævet platform af træ, hvorfra I kan nyde udsigten over Savuti-kanalen. Her er også et lounge- og spiseområde og en bar. Alle med skøn udsigt.
Der er safari i åben jeep morgen og eftermiddag. Børn er meget velkomne.
Mange dyr. Få mennesker
Camp Savuti ligger i et mindre besøgt område af Chobe National Park. Ikke på grund af færre dyr, langt fra, men fordi mange af magelighed foretrækker at besøge den del af Chobe National Park, der ligger tæt på Kasane-lufthavnen. Et område, der også får mange dagsturister fra Victoria Falls. Nyd at have dyrene næsten for jer selv!

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Botswana. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.
Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.
Lad os skræddersy din rejse
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vejledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.