Det er midt om natten og buldermørkt, men nu skal I op. I nat angriber I toppen af Mt. Kinabalu – og I skal gerne være fremme til solopgang. Efter lidt natmad, er det på med pandelamperne og kl. 2.30 er I tilbage på vandrestien og afsted op af klippeskrænterne. I går forsigtigt og i roligt tempo, for det er mørkt, og den tynde luft er så småt begyndt at bide lidt i musklerne.
Lidt i kl. 6 om morgenen er I endelig fremme. Lyset er begyndt at bryde, og I øjner nu det berømte skilt, som fortæller jer, at I er fremme ved Low’s Peak – toppen af Mt. Kinabalu, som er opkaldt efter naturforskeren Hugh Low - den første europæer, der besteg bjerget i 1895.
Nu stopper I op, får vejret og kigger jer omkring. Solen er på vej op over Borneos regnskov og disen løfter sig blidt fra det blågrønne tæppe, der strækker sig, så langt øjet rækker. Det er et fortryllende syn, og næsten overvældende at tænke på alt det liv, som gemmer sig under trækronerne.
Efter solopgangen sætter I kurs mod Laban Rata, hvor der venter jer en velfortjent morgenmad cirka kl. 09.30. Ved middagstid fortsætter I videre ned ad bjerget ad samme vej, som I kom – og cirka kl. 17.00 er I igen tilbage ved Timpohon Gate, hvor I bliver hentet og kørt tilbage til jeres hotel.