På gensyn i Mexico

Forberedelserne til denne rejse stod på i nogle måneder med god hjælp fra Pernille fra Nyhavn Rejser.

Vi har rejst en del, og denne tur skulle ikke være for komprimeret, der skulle være tid til afslapning og begrænsning på ruiner og lignende!

Heldigvis smittede Pernilles begejstring af, hver gang jeg ville udelukke eller springe noget over. For hun havde jo ret!!

Mexicos historie krøb i den grad under huden, og jeg har lige fuldført et projekt i form af en bog med fotos og beskrivelse af Mexicos kultur, geografi og historie tilbage fra præcolumbiansk tid.

Jeg kunne slet ikke lade være, og det har naturligvis medført, at vi må tilbage for at se det, vi ikke vidste eksisterede, eller vi ikke nåede på denne tur.

Zocaloen

Vi startede i Mexico City, hvor vi var heldige at bo på et majestætisk hotel ud til zocaloen, den store plads i centrum, og hver morgen blev vi vækket klokken 6, når militærparaden marcherede ind fra Nationalpaladset for at hejse det kæmpestore mexicanske flag midt på pladsen.

Omkring pladsen ligger Catedral Metropolitana, et imponerende bygningsværk, som blev bygget af sten fra aztekernes templer. Katedralen blev påbegyndt af spanierne i 1573 og stod færdig i 1813.

De sten stammer fra området Templo Mayor, som ved et tilfælde blev opdaget i 1970’erne af nogle håndværkere.

Det viser sig, at dette var stedet, hvor aztekerne i 1325 så en ørn sidde på en kaktus med en slange i næbbet. Af deres gud havde de et par hundrede år forinden fået fortalt, at når de så dette syn, skulle de anlægge en by på stedet.

Den kom til at hedde Tenochtitlán, det der i dag er Mexico City. Man kan se udgravningerne, hvor den store pyramide med de to templer på toppen har stået. Det er helt fantastisk!

Ved siden af Templo Mayor ligger Nationalpaladset med de kendte vægmalerier af Diego Rivera, det var også en meget stor oplevelse, og som sidegevinst fik vi en rundtur i paladsets gemakker.

Man må være opmærksom på, at der ikke må medbringes rygsæk, slik, solbriller og kuglepenne. Til venstre for hotellet ligger hovedgaden, Madero, med mange forretninger og Torre Latinoamericana, Mexicos første høje bygning opført i 1956 med sine 43 etager og en fantastisk udsigt over byen.

Palacio De Bellas Artes og Antropologisk Museum

Vi fortsatte til Palacio de Bellas Artes, de skønne kunsters palads, som rummer landets nationalscene, hvor der opføres opera, skuespil, ballet og koncerter. Herfra tog vi metroen, (og det er ikke spor farligt!) til Chapultepec, hvor målet var Antropologisk museum. Det er Mexico Citys åndehul, og vi kunne have brugt dage derude! Koncentrationen var naturligvis samlet omkring museet, og vi kan kun sige, at det er et must og kan ikke gøres på én gang.

Selve parken er ganske dejlig, og vi var heldige at se de dansende flyvere, Voladores, opføre deres halsbrækkende ”flyvetur” omkring en 30 meter høj stang, mens de spiller fløjte for at formilde deres regn- og fertilitetsgud!

Inden vi tog metroen tilbage til hotellet, nød vi cafeerne og menneskene i Zona Rosa området. Vi nåede ikke at se Frida Kahlos blå hus og de flydende haver, en skam!

Men så fik vi i stedet for en guidet dag i og udenfor byen. Vi kørte først ud for at se mexicanernes største helligdom, den gamle og den nye Basilica de Gouadeloupe, hvor mexicanere i tusindvis valfarter til hvert år den 12. dec. for at bede den hellige jomfru om helbredelse og tjenester. De sidste par hundrede meter går de på deres knæ.

Derefter var vi ved ”Plaza de las Tres Culturas”, de tre kultures plads, som symboliserer Mexicos tre tidsaldre: Resterne af aztekernes tempel fra den præcolumbianske tid, et tempel fra 1609 opført af erobrerne samt de mexicanske mestizers moderne bygning, der rummer udenrigsministeriets sekretariat.

Herfra kørte vi ca. 50 km nordøst for byen til en af rejsens hovedattraktioner, Teotihuacán, sol- og månepyramiderne. Det er virkelig noget, man ikke må gå glip af, men en halv dag er kun en appetitvækker!

Til Chiapas

Vi fløj næste morgen til Tuxtla i Chiapas-provinsen. Her blev vi hentet i lufthavnen og kørt til Sumidero-kløften, hvor vi sejlede mellem 1000 m høje klipper, alt imens vi spottede en krokodille og smukke fugle.

Herfra gik det mod San Christobal de las Casas, som er en fantastisk by og Mayafolkets hovedby. Vi besøgte danskeren Frans Bloms hus, hvilket var et af højdepunkterne på turen. Han har virkelig gjort meget for indianerkulturen i Chiapas, og man blev helt stolt af at være dansker i det område – alle vidste, hvem Frans Blom var!

Der var lavet en tur ud til to indianerbyer, Zinacantán og Chamula. Desværre regnede det meget den dag, men selvom det var ret turistet, oplevede vi alligevel indianernes virkelige liv, følte vi. Vi overværede deres ritualer i kirken, hvor der bl.a. blev ofret en høne.

Vores tur fortsatte næste dag i en minibus mod Palenque igennem et område, som kan være afspærret på grund af Zapatisternes provokation mod turistbusser.

Da turismen er en vigtig indtægtskilde i landet, er dette en måde, hvorpå oprørerne forsøger at få regeringens opmærksomhed i deres kamp for bedre vilkår og rettigheder til indianerstammerne. Vi var heldige, at der var stille og roligt, så vi fik lov at nyde den pragtfulde natur ved Agua Azul og Misol Ha vandfaldende.

Efter et par timers kørsel åbenbarede sig et lille paradis, ca. otte km. fra Palenque ruinerne. Her skulle vi bo de næste par dage i en lille veludstyret hytte bare til os med brøleaber i baghaven og alle de fantastiske lyde og dufte, der findes i regnskoven.

Der var også en swimmingpool, som ville være fantastisk, når man kom hjem fra en varm dag ved ruinerne. Det benyttede vi ikke, da vi fik naturligt, varmt styrtebad fra oven i 24 timer – så det er ikke uden grund, man kalder det regnskoven!

Palenque

Men alt andet blegnede, da vi så Palenque-ruinerne. Det var så hårene rejste sig på armene. Og vi var heldige at få en rigtig god guide, som gav os en god forståelse af, hvordan Maya-samfundet fungerede, før spanierne kom og ødelagde det meste af den kulturelle arv.

Det er så fantastisk, hvad indianerne kunne fremstille og beregne, hvilke rigdomme de besad, men også hvordan de levede i deres hierarkiske og rituelle verden. Han præsenterede os for en indianer, hvis afdøde far havde været høvding i Lacandones-stammen, som Frans Blom under en af sine ekspeditioner opdagede i junglen. Det lykkedes ham at integrere stammen i det etablerede samfund i San Christobal, så de kunne sælge deres afgrøder og håndarbejde på markedet, samt blive tilset af læger i byen.

Guiden havde i øvrigt været med til udgravningerne ved Yaxchilán i 90’erne sammen med Frans Bloms enke, Trude Duby.

Efter 2 dage i Palenque fortsatte vi med bus i 9 timer til Merida, den hvide by, som under sisaleventyret ved indgangen af 1900-tallet havde flere millionærer end nogen anden by i Latinamerika. Det eventyr sluttede med fremstillingen af plastik, men det er stadig en smuk by som er præget af storhedstiden i dens byggestil. Desværre havde vi kun afsat en nat og nogle timer der, så den fortjener et nyt besøg!

Chichen Itzá

Så var vi på Yucatan-halvøen, som absolut også er andet end badeturister. Vi kørte til mayabyen Chichen Itzá, som er storslået, men desværre meget turistet.

Trods det var det bestemt muligt at drømme sig tilbage til livet på stedet. Den store boldbane med de barbariske kampe, der fandt sted der, og ofringerne til Chac Mool, regnguden. Stjerneobservatoriet, El Caracol, hvor mayaerne observerede planeterne på himlen og planlagde alt efter dem. El Castillo, pyramiden med den fjerklædte slange, som kan ses ved forårs- og efterårssolhverv. Mayaernes fantastiske tal-, skrift- og kalendersystem, som afspejles i deres bygningsværker, og som var starten på vores eget kalendersystem og skriftsprog.

Tulum

Turen nærmede sig afslutningen, men vi havde fire dage til at fordøje alle indtrykkene ved Tulum på den caribiske kyst, og det er meget anbefalelsesværdigt! En smuk natur, et fantastisk hav og med Tulum-ruinen knejsende ved havet. Her findes det næstlængste koralrev i verden og nok det mest velbevarede.

Jeg havde glædet mig til at skulle derud og snorkle, men desværre var vejret ikke til det, det stormede og var gråt, så det ville ikke blive en optimal oplevelse.

Vi havde dog nogle fantastiske ture langs vandet, i bare tæer i det hvide sand der føltes som mel. Og trods skyerne var vandet alligevel turkisblåt!

Vi så kun en lille del af Mexico, men bestemt en af de mere interessante. Der er så meget, vi ønsker at komme tilbage og se, bl.a. Uxmal, Bonampak og Yaxchilán ruinerne, mere tid på Antropologisk museum i Mexico City, Frida Kahlos hus og Diego Riveras vægmalerier en gang til. Templo Mayor og de flydende haver. Et besøg i San Christobal igen og et smut til Tikal i Guatemala – og så naturligvis koralrevet.

På gensyn i Mexico ;-)