Guide
Mød Hawaii-eksperterne
Hvad er det, der er så fantastisk ved Hawaii? Læs eksperternes egne svar
De elsker Hawaii. De har været der. Udforsket øerne, testet hotellerne og prøvet udflugterne iført både det begejstrede og det kritiske øje. Mød Nyhavn Rejsers Hawaii-eksperter.
Hawaii er fantastisk fordi:
Hawaii er fantastisk, netop fordi det byder på så meget. Øerne er så forskellige, at der er lidt for alle. Naturen er fantastisk. Der er både frodig jungle og super strande med perfekt snorkling inden for 30-45 min. Dyrelivet i havet er helt i top, store skildpadder, manta rays, hvaler og fisk i alle udgaver samt flotte koraller.
Er man til vandring og natur, venter regnskov med fantastisk flora og fauna. Er man til historie, byder Hawaii på såvel Pearl Harbor som den polynesiske kultur. Her er søde mennesker. Og det bedste ved det hele er, at man kan tage dertil hele året rundt.
Men hvad er det lige, de selv er så vilde med på Hawaii?
- Her er natur, alt fra regnskov, over høje bjerge til aktive vulkaner
- Her er fede hoteller og fantastiske restauranter
- Her er shopping på niveau med New York og San Francisco
- Her er nogle af verdens bedste strande
- Her er hvaler, fisk, skildpadder og meget andet sjovt i vandet
- Her er den fantastiske kombination af Polynesien og USA, som man ikke finder andre steder på kloden
- Og vi kunne blive ved og ved…. :-)
Vores rejserådgivere er dem, der screener alle tilbud, før vi giver dem videre til vores kunder. De er klar til at give jer en masse inspiration og til at sammensætte jeres rejse ud fra jeres ønsker og budget.
David Rosborg Larsen: jeg skal så meget tilbage
Man kan jo spørge selv om hvorfor man skal rejse i 24 timer for at komme ud til godt vejr, strand, natur og nye impulser… Kan man ikke finde det uden at skulle flyve så langt?
Jeg var rigtig glad for strandene på Hawaii. Glad for butikker og barer på Waikiki. Fascineret over oplevelsen på Kualoa Ranch. Og taknemmelig for det behagelige klima, hvor det hverken var for varmt eller for fugtigt.
Men det, som overraskede mig mest og efterlod det største indtryk, var stemningen samt forskelligheden mellem øerne.
Selvom de ligger tæt, adskiller de sig alligevel fra hinanden. At stå på kanten af krateret ved Kilauea-vulkanen på Big Island om aftenen, hvor man ser skæret fra lavaen. At snorkle med havskildpadder, spotte hvaler eller nyde udsigten ud over Waimea Canyon på Kauai. Alt sammen vidt forskelligt – og der er kun 30-40 minutters flyvetur mellem øerne.
Når man hjemmefra læser om ’Hang loose-stemning’, er det svært at sætte sig ind i.
For mig var det indbegrebet af gæstfrihed kombineret med afslapning. Ikke kun i en solseng ved poolen, men i højere grad den approach jeg blev mødt med overalt.
Jeg følte mig i den grad velkommen – næsten som når man besøger familie, man ikke har set i lang tid. Jeg skal SÅ meget tilbage…
Maria Andkær Øien: varme og venlighed
Der er ikke noget sted i verden som Hawaii!
Øerne kan tilbyde noget for enhver rejsende, om det er storbyferie, badeferie, aktiv ferie eller kulturel ferie, og så kan det opleves året rundt - ingen betydelig lavsæson som andre steder i verden.
Fra jeg første gang jeg satte min fødder på øerne, vidste jeg, at dette var et sted, der ville få en særlig betydning for mig. Den varme og venlighed, man bliver mødt med, er så ægte og autentisk. Man bliver draget af deres historie og kultur, og jeg ønsker efter hvert besøg at komme tilbage for at opleve og lære mere om øerne.
Jeg har haft rigtig mange gode oplevelser på Hawaii, alt fra en dag i vandkanten med mine børn, hiking i regnskovene, bade i vandfaldene til en dag på toppen af Diamond Head ventende på en tsunami, der aldrig kom.
Der er så mange ting at komme tilbage til. Jeg har lovet mig selv, at min næste tur skal være inkl. overnatninger på Molokai og Lanai. Jeg er også nødt til at tage en helikoptertur over Kauai, som i øjeblikket er min favorit-ø, men det ændrer sig jo hele tiden :-)
Vi skræddersyer jeres rejse til Hawaii
Vores rejserådgivere har rejst rigtig meget i Hawaii. De elsker det og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.