8 dages natureventyr på lille yacht med kun 18 kahytter
Cruise på en yacht mellem en perlerække af Hawaii-øer på udkig efter pukkelhvaler, manta rays og eventyr i land. Der er en sejlrute, men cruiset er også baseret på spontanitet, hvis kaptajnen kender til særlige muligheder, netop når I er med. Alle måltider og drikkevarer om bord er inkluderet.
Dette cruise ved Hawaii med Safari Explorer bringer jer til øer og steder, der færreste oplever på rejser til Hawaii. Da meget af sejladsen foregår om natten, vil hver dag være fyldt med nye oplevelser.
I skal sejle med den lille og hyggelige yacht Safari Explorer med kun 18 kahytter. Det rette ord for denne udflugt er måske snarere en ekspediton. Man lærer hurtigt hinanden og personalet at kende under hygge på dækket, i restauranten og på de fælles udflugter. Kahytterne er udvendige, moderne og komfortable.
Safari Explorer har 2 store gummibåde på slæb, som I bruger til snorkelture og ofte også til at komme i land, mens båden bliver på havet for anker.
Alle måltider og drikkevarer ombord er inkluderet
Kokken præsenterer dagens menu hver dag til morgenmaden. Så kan I disponere appetitten i løbet af dagen. Der bliver bagt frisk brød dagligt, og der er sommelier ombord, så der er styr på vinene. Og på øl fra de lokale mikrobryggerier! Alt er inkluderet.
Det kan I se frem til
Program
Dag 1: Til Molokai og ombordstigning på Safari Explorer
Jeres cruise ved Hawaii starter med, at I flyver til Molokai, hvor I bliver hentet i lufthavnen og kørt til Safari Explorer. I får jeres udvendige kahyt og bliver budt velkommen af kaptajnen og besætningen. Efter aftensmaden er der en præsentation af programmet for den kommende uge.
Dag 2: Det ægte Hawaii på Molokai
Øen Molokai er skabt af to vulkaner, bl.a. den femtestørste på Hawaii. Molokai er kendt for smukke naturscenerier, regnskov og uberørte strande. Her møder I for alvor det ægte Hawaii. I den historiske by Kaunakakai er hverken trafiklys, indkøbscentre eller huse højere end palmerne. Kun fred, ro og en hjertelig atmosfære.
Besøg en Plumeria farm eller få sand mellem tæerne på Papohaku Beach, som er en af de længste strande på Hawaii. Eller tag med til Halawa-dalen med høje vandfald, taro-plantager og jungle.
Dag 3: Delfiner, snorkling og hygge ved Lanai
Jeres cruise ved Hawaii går først til Lanai. Øen var engang verdens største ananasplantage, og her er ikke mange turister. Safari Explorer cruiser i dag forbi øde hvide sandstrande til Nanahoa, hvor kaptajnen kaster anker. Her er der fine muligheder for at ro i kajak, snorkle og se fisk i tusindvis eller lave andre aktiviteter. Hold også øje med delfinerne i vandet langs kysten.
Aftenen byder på en Pa'ina, et lokalt festmåltid samt hyggelig underholdning af lokale musikere, en Hawaiian jam session.
Dag 4: Koralrev, skildpadder og hvaler ved Olowalu/Vest Maui
Næste oplevelse på jeres cruise ved Hawaii er Olowalu, der er kendt for sin snorkling på koralrev og for sine havskildpadder. I The Humpback National Marine Sanctuary mellem Lanai, Molokai og Maui er I i første parket til delfiner, hvaler og meget andet marineliv. Senere kan I gå i land på Maui og udforske strande og bugter.
Sjældne planter og dyr på Maui
I kan tage med en lokalkendt til Mo’omomi, som er den sidste bastion af sjældne, oprindelige kystplanter og dyr på Hawaii-øerne. Se efter den hawaiianske ugle pueo og søfugle som den store fregatfugl ’iwa.
Lækkerier og klare stjerner
Det kan også være hyggeligt med en lille tur i kajak, og I kan afslutte dagen med kokkens lækkerier og slappe af under nattehimlens klare stjerner.
Dag 5: Kaptajnens dag
Lad det være op til kaptajnen og besætningen at bestemme dagens oplevelser. De vil helt sikkert finde de bedste muligheder.
Dag 6: Vulkaner og djævlerokker, Honomalino bay/Opihihali
Safari Explorer anløber nu flere steder langs kysterne på Big Island. Hold skarpt udkig efter delfiner, hvaler og den sjældne hvalhaj.
For de entusiastiske er det muligt at tage i helikopter over vulkaner og vandfald. Tidligt på aftenen et sted ud for kysten får I mulighed for at svømme helt tæt på de store Pacific Manta Rays, djævlerokker. I kan også tilkøbe dybhavsfiskeri.
Dag 7: Historie ved Kailua-Kona, Hawaii Big Island
Kursen for jeres cruise ved Hawaii siger denne morgen historiske steder på Big Islands Kohala-kyst. Der er mulighed for en historisk gåtur i byen Kailua og landsbyen Holualoa med de mange gallerier.
I får mulighed for at snorkle med med en mangfoldighed af farverige koraller, havskildpadder og masser af tropefisk, og I går I land for at se nærmere på det hellige tilflugtssted Kealakekua Bay, hvor kaptajn Cook døde i kamp.
I løbet af dagen kan I også padle rundt i en af skibets havkajakker og sejle ind til en sort sandstrand.
Dag 8: Farvel på Hawaii Big Island
Når Safari Explorer lægger til i Kawaihae Harbor, er jeres cruise ved Hawaii slut. I skal dog først lige have den sidste morgenmad om bord. I bliver kørt til lufthavnen enten for at flyve hjemad eller for at hente en bil, hvis I skal videre på flere eventyr på Hawaii Big Island. I kan evt. få opbevaret jeres bagage og nyde dagen ved stranden, hvis I skal med et sent fly.
Tal med vores rejsekonsulenter om, hvordan dette cruise ved Hawaii kan kombineres med andre oplevelser på Hawaii.

Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vedledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.
Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.
Lad os skræddersy din rejse
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vejledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.