Mexicos historie

Olmekerne

Det hele startede for ca. 20.000 år siden, hvor Mexico blev befolket af stammer, der antages at have startet deres vandring så langt væk som Sibirien og herfra sydpå via Alaska. Andre teorier taler om indvandring fra Afrika.

Den første kendte kultur er olmekerne – folket fra gummiens land – omkring Veracruz og Tabasco fra år 1.200 til 400 før vores tidsregning.

Tonstunge basalthoveder og menneskeofringer

De mest kendte vidnesbyrd er kæmpe basalthoveder på op til 50 tons, der i nogle tilfælde er blevet transporteret 80 km.

Olmekerne var et handelsfolk, og menneskeofringer var en fast del af deres religion. De var de første til at skabe tempelbyer og de dyrkede matematik, opbyggede en kalender og begyndte at udvikle hieroglyffer.

Olmekerne formodes at også have opfundet et boldspil, som blandt andre mayaerne videreførte og udviklede. Spillet symboliserede kampen mellem guderne og underverdenen med bolden som symbol på solen.

I nogle af de rituelle spil blev anføreren for det tabende hold ofret ved halshugning, og hans kranium blev brugt som indmaden i en ny gummibold.

Teotihuacán

For mange er Teotihuacán det første møde med de gamle indianer-kulturer, da de dominerede det centrale højland, hvor Mexico City ligger. Kun en times kørsel uden for byen kan man gå i de gamle ruiner og fornemme den store by, der lå langs den 2,5 km lange hovedgade, De dødes Allé, med de kæmpe Sol- og Månepyramider.

Her blev solen og månen skabt

Teotihuacán blev befolket fra omkring år 200 før vores tidsregning, og da aztekerne i 1300-tallet passerede Teotihuacán på deres vandring, var byen forlængst forladt, men de blev grebet af ærefrygt og var overbeviste om, at her var solen og månen skabt.

Teotihuacán havde udstrakt indflydelse i området helt ned til Guatemala blandt andet på grund af en omfattende handel og adgang til obsidian, der er meget hård vulkansk glas, som kunne bruges til våbenfremstilling. Det er stadig et mysterium, hvorfor Teotihuacán bukkede under og blev forladt.

Zapotekerne

Mellem år 300 og 700 havde zapotekerne deres storhedstid omkring Oaxaca, hvor de byggede den første større by på den vestlige halvkugle, Monte Alban.

Byen var beboet af 25.000 indbyggere, og da det var skik at begrave de døde under patioen – en lille gårdhave, der ofte er omgivet af søjlegange – har det været nemt at få indblik i den gamle kultur. Også zapotekerne havde en højt udviklet kalender og et avanceret skriftsystem.

Dygtige håndværkere og største præsident

Zapotekerne havde dygtige håndværkere, og der er fundet mange spor af dem i det centrale Mexico med blandt andet et helt zapotetisk kvarter i Teotihuacán.

I dag bor der 400.000 zapotekere i Mexico, og den mest berømte i moderne tid er uden tvivl Benito Juarez, der af mange betragtes som Mexicos største præsident gennem tiderne.

Mayaerne

Mayaerne havde deres storhedstid i år 300 – 900 i Chiapas-provinsen, på Yucatán og i Guatemala. De troede på en usynlig kraft i alt – levende såvel som dødt – og på en forudsigelig orden på jorden og i universet, hvor de var i stand til at beregne planeternes gang.

Præcision, arkitektur og imponerende bygninger

Mange af mayaernes bygningsværker har vist sig at være avancerede tidsmålere med en præcision, der først er overgået i moderne tid.

De imponerende byer og tempelkomplekser som Chichén Itzá, Uxmal og Palenque viser en selvstændig arkitektur med stejle pyramider. De havde udskårne sten og flotte dekorationer, og ofte lå tempelkomplekset på toppen af pyramidens mange trin.

Også mayaerne benyttede sig af ofringer til guderne fra mindre udgydelse af blod til egentlige menneskeofringer, hvor de f.eks. i Chichén Itzá kastede mennesker i den hellige brønd for at sikre en god regn til afgrøderne.

Aztekerne

Azteker-kulturen er ved siden af maya-kulturen nok den mest kendte af de mexicanske indianerkulturer, men samtidig den kultur, I kan se færrest minder om. Simpelthen fordi spanierne jævnede den med jorden.

Det mexicanske flag bærer dog den dag i dag symbolet på den væsentligste azteker-legende. Flaget viser en ørn, der sidder på en kaktus, mens den spiser en slange. Kolibriguden, Huitzilopochtli, befalede aztekerne at søge efter et sted at bosætte sig, og synet af ørnen ville vise dem stedet.

Aztekerne vandrede i måske 200 år, før profetien blev opfyldt på Texcoco-søen. Omkring år 1.345 grundlagde de deres hovedstad, Tenochtitlan, hvor Mexico City ligger i dag. Og det var her, de modtog de spanske erobrere i 1519.

Flydende haver, kæmpe marked og 2.000 guder!

At anlægge en by på en sø lyder måske ikke som det mest praktiske, men der var mange fordele i en kultur uden trækdyr og ridedyr. Nu kunne man benytte kanoer og skabe et enestående system af flydende haver. Fra spanske dagbøger får man et indtryk af storslåede boulevarder, fantastiske bygningsværker, et marked med 70.000 daglige besøgende og templer, hvor aztekerne tilbad deres 2.000 guder.

Spanske guder og ét dyr, der kunne dele sig?

Man kan spørge sig selv, hvordan få hundrede spaniere kunne overvinde mange tusinde aztekere, og det er der mange forklaringer på. Aztekerne troede først, at spanierne var guder og tog pænt imod dem. Spanierne havde kanoner, armbrøster, musketter og heste. Aztekerne havde aldrig set heste før og troede, at hest og rytter var ét dyr, og det var chokerende at se dette dyr dele sig.

Aztekerne havde samtidig en lang række fjender, som spanierne nemt kunne få på deres side. De rådede derfor over en væsentlig styrke og havde samtidig en række sygdomme med sig, som aztekerne ikke havde immunforsvar imod. Det blev da også en koppeepidemi kombineret med næsten tre måneders belejring, der svækkede aztekerne så meget, at slaget blev tabt i 1521. En stor kultur gik til grunde, og en ny tid kunne begynde.

Fra kolonitiden til nutiden

Fællesnævneren for de næste flere hundrede år i Mexicos historie er turbulens med endeløse magtkampe, skånselsløs udnyttelse, oprør og omvæltninger. Efter 11-års uafhængighedskrig blev Mexico en selvstændig stat i september 1821, men heller ikke det betød fred og fremgang. I tiden frem til 1850 var der 50 regeringer og et utal af militærkup. Hele 11 gange var det "Den Evindelige Diktator" general Santa Anna, der tog magten.

En krig, der halverede Mexico

I 1846 kom krigen mod USA, der resulterede i en halvering af Mexicos areal. 10 år senere resulterede krav om reformer i en borgerkrig. Økonomien blev smadret, og det kan kreditorer sjældent lide, så englænderne og franskmændene invaderede landet, hvorefter Napoleon d. 2. indsatte den østrigske Maximillian af Hapsburg som ny kejser.

Som så mange andre, der var omkring magtens tinder, endte han med at blive skudt.

Diktatur, demokrati og fantastisk ferieland

I 1876 begynder så general Porfirio Díaz' 35 år lange diktatur. Det betød stor industriel udvikling, men også enorme økonomiske og sociale skel, så ikke overraskende blev han fordrevet ved en revolution, der varede 10 år og kostede en tiendedel af befolkningen livet.

Omvæltninger og økonomiske op- og nedture er fortsat helt op i moderne tid med ekspropriationer af olieselskaber, nationaliseringer af banker, devalueringer med mere. Ikke desto mindre har Mexico i dag udviklet sig til et fuldgyldigt medlem af det internationale samfund. Og ikke mindst til et fantastisk ferieland.

Se rejser til Mexico