Beretning
Mærk livet på De Dødes Dag
For de fleste er død forbundet med sorg, og kirkegårde er steder, vi besøger for at mindes dem, vi har mistet. Men hvad nu, hvis det hele blev vendt på hovedet? Hvis død for en stund var forbundet med lys og kærlighed? Og kirkegårde var et sted, vi alle tog hen for at feste sammen med de afdødes sjæle og lade livsglæden strømme?
En livsbekræftende fest
Sådan er det hvert år i Mexico, når de lokale samles om en af de vigtigste højtider: De Dødes Dag. Her er tale om ikke bare en, men to hele dage (1. og 2. november), hvor Mexicos gader er pyntet op til fest med papirlamper, stearinlys og skeletter i alskens farver og afskygninger, og de lokale fester på kirkegårdene. Også hjemme pyntes op med personlige altre, og bordet dækkes med en overdådig middag.
Smelter sammen med halloween
Jeg selv oplevede De Dødes Dag for første gang i år, hvor jeg landede i Chiapas højland San Christóbal de las Casas aftenen før.
De dødes dag smelter sammen med halloween 31. oktober, så der var fest i gaderne med musik, optog og lokale udklædt som levende skeletter, uhyggelige klovne, zombier og hekse. Sammen gik udklædte børn og voksne fra dør til dør og sang i bedste ”trick or treat-stil” for at sprede uhygge – og hygge.
Til fest med chamulaerne på kirkegåden
Næste morgen havde jeg sat en lokal guide i stævne, som skulle vise mig, hvordan De dødes dag eksempelvis bliver fejret. Det er nemlig meget forskelligt fra landsby til landsby og fra kultur til kultur, hvilke traditioner og festligheder, der er forbundet med dagene.
Vi satte kurs mod den lokale gravplads og kirke i San Juan Chamula. Vel fremme var der leben og høj musik, så min første tanke var, at det måtte være en markedsplads?! Overalt sad familier sammen i græsset side om side med gravstederne. De smilede, spiste og nød hinandens selskab, mens børnene legede både mellem og på gravstederne.
Lad kirkeklokkerne ringe
Lidt efter samledes alle mændene til en ceremoni i kirken og stillede alle op på en række på den store plads foran kirken. En efter en trak de nu i et reb, som fik kirkeklokkerne til at bimle og bamle i takt for at kalde på de afdøde og invitere dem til dagens fest.
Den blomstrede stamme på bjerget
Jeg tog videre til en gravplads på en bjergtop i Zinacantán, hvor stemningen var helt anderledes, mere fredfyldt end i San Juan Chamula. Familier sad roligt ved gravene og hyggede sig sammen, og der var især én ting, der fangede mit blik: blomster!
Alle mændene bar en blomstret poncho, kvinderne havde blomstrede kjoler på og overalt lå store, smukke blomsterbuketter på gravstederne. Oprindeligt havde de kun haft få blomster på deres tøj, men med tiden har blomsterne fået større betydning for dem – måske på grund af deres mangetydige symbolik, som både kan forbindes med livet og døden.
Er der mon liv efter døden?
At opleve de to mayastammer, som lever næsten side om side med hinanden – og alligevel fejrer De Dødes Dag på så vidt forskellige måder, var fantastisk.
Du vil få vidt forskellige oplevelser afhængigt af, om du besøger Mexico City eller Mexicos mere traditionsbundne landsbyer. Samtidig var det for mig en øjenåbner, at du godt kan forbinde død og gravpladser med positivitet, lys og livsglæde.
Vi skræddersyer jeres rejse til Mexico
Vores rejserådgivere har rejst rigtig meget i Mexico. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.