Karneval i Rio de Janeiro

En uges karneval

Ejeren var rigtig sød og god til engelsk. Hun foreslog os at tage på Sambadromen lørdag aften, hvor den skole, hun var tilknyttet, skulle optræde. Karnevallet starter officielt lørdag og varer til onsdagen efter, men vi erfarede, at det startede allerede fredag, og mange holdt fri torsdagen efter og startede meget langsomt op igen på arbejde om fredagen. Så reelt varede det en uge!

Lørdag er det skolerne i 2. division og søndag + mandag er det hovedbegivenheden, nemlig de 12 skoler fra 1. division. Det viste sig, at vores vært var koreograf for sin skole og gik foran optoget. De havde en drøm – og en rimelig chance - for at rykke op i 1. division og dermed være med på de store dage næste år. Det var helt perfekt at tage derned lørdag, for vi mødte et par engelsktalende brasilianere, som fik os ind til næsten ingen penge, og de fortalte alt om, hvordan paraderne var opbygget.

Det hjalp os meget om mandagen, hvor vi kunne fortælle andre danskere om det. Vi havde hjemmefra fundet frem til en tribune, hvor vi skulle sidde sammen med de lokale og dermed få den lokale stemning helt tæt på. Men det viste sig, at der kun var danskere rundt omkring os! Senere da de blev trætte og gik hjem, blev der plads til at vi kunne rykke længere ned – tættere på vejen, der sammen med tribuner på begge sider udgør sambadromen. Til daglig er der trafik på en del af vejen og skole i en af bygningerne der ligger på den ene langside.

Så stort og så flot!

Fra den nedre tribune havde vi ikke samme overblik, men kunne til gengæld se flere detaljer i tøjet og vognene. Jeg har aldrig set noget så stort og så flotte kostumer! Og vognene i optoget var utroligt flot udsmykkede. Det så farligt ud, at der stod nogen og dansede på podier højt hævet over vognen. De var så høje og umulige at komme op på ved egen hjælp, så danseren blev hejst derop med en kran! Og dér stod de så og dansede i tårnhøje hæle kun med et par stænger at støtte sig til.

Det var aldrig gået i Danmark. I øvrigt blev vognene skubbet – som regel af 10-15 personer. Det er ikke tilladt at bruge motor. Vi havde fået fortalt, at kostumerne om lørdagen slet ikke var så flotte som dem i 1. division. Det havde vi svært ved at forstå, men det var rigtigt. Vi forstod så ikke, at nogle i 2. division bare smed tøjet fra sig på gaden – de må have haft en dårlig opvisning og ikke forventet at rykke op og være blandt de heldige, der skulle gå optog igen den kommende lørdag. (En slags æresrunde for de bedste skoler og oprykkerne fra 2. division.) Men det gjorde, at vi til gengæld fik chancen for at se kostumerne helt tæt på og fornemme, hvor mange timers arbejde, der må ligge bag disse kostumer.

Starter et år før

Forberedelserne til karnevallet starter et år før. Alle skoler kører altid et tema, og alle har en hilsen til Bahia med - oftest i form af kvinder klædt i dragter, som de gør det i staten Bahia, hvor Salvador ligger. Vi ankom til Sambadromen kl. midnat mandag, og det sluttede kl. 6 om morgenen. Alligevel så vi kun 3 skoler, fordi de er så store, at det tager to timer fra de træder ind på sambadromen, til de når den anden ende og rengørings holdet har fejet alt konfetti mv. væk.

Det er helt utroligt, den stemning, der er under de 5 nætters karneval, hvor alle går og synger og danser i gaderne, nogle er klædt ud, andre har bare en blomsterkrans eller paryk på. Mange går i de farver, deres favorit skole har – lidt ligesom fodboldfans. Der er fest i døgndrift, især hvor der er blocos. Igen er det alle typer mennesker, der følger efter. Nogle danser samba, andre rør sig bare lidt i takt til musikken. Men alle er glade.

Søndag gik vi rundt i bydelen Santa Theresa, hvor vi boede og fandt en gade fest. Her mødte vi nogle lokale, som sammen med musikken holdt os vågne og fortalte mange ting omkring karnevallet, Rio og Brasilien i almindelighed.

Utrolig gæstfrihed

De nye venner mødtes vi med hver dag siden, og da vi skulle flytte fra lejligheden og videre i vores rejseplan, blev det ændret til at vi flyttede ind hos det ene par og derfor fik forlænget opholdet i Rio. Han var derfra, og hun var englænder, så kommunikationen var nem og de var rigtig søde og hjælpsomme. Som alle brasilianere i øvrigt er. Vi mødte meget hjælpsomhed og gæstfrihed hele vejen rundt i Brasilien – også selvom vi ikke kunne sproget. Vi var sammen med vores værter og deres venner i byen, til fødselsdag, til samba fester, på Ipanema og Copacabana.

Efter at have været ude af byen (som mange gør under karnevallet) kom vores værts mor og søster tidligere hjem end ventet. De delte alle lejligheden. De havde dog intet imod, at vi var der, og vi stuvede os bare lidt mere sammen. Vi måtte endda låne morens køkken for at lave mad til os, hvilket vi trængte til efter at have spist ude i rigtig lang tid. De lavede så dejlig morgenmad til os. Igen et typisk billede på den gæstfrihed, vi mødte overalt i Brasilien!