Xl Australia Boat Sailaway Hero Low Isles Boat

Beretning

Guide: 5 unikke eventyr i badebyen Port Douglas

I foråret 2017 vandt vores Australien-ekspert Anny en ferie til Port Douglas i det nordøstlige Australien. Ja, nogen er mere heldige end andre. Anny fortæller her om fem unikke oplevelser, som hun fik på sin rejse. Og giver tips til, hvordan du selv kan få del i dem.

En rejse fuld af overraskelser

Turen gik til Meridian Hotel 4* i Port Douglas, hvor vi blev budt varmt velkommen af hotellets ejere Sue og John Haymes. De næste par dage skulle vi på forskellige oplevelser, som var en del af præmien. Vi vidste dog ikke på forhånd, hvornår vi skulle hvad, så hver dag var en overraskelse.

Xl Australia Port Douglas Hotel Meridian Port Douglas Pool
“Der gik da heller ikke længe, før hotellets super receptionist Amanda med store smil kunne forløse vores første eventyr: En flyvetur med luftballon i solopgangen!”
Anny Stensvig, Rejserådgiver
Xl Australia Queensland Airballon Flying

#1: Magisk solopgang i luftballon

Søvnige Port Douglas forsvandt hurtigt bag os, mens vi kørte i mørket mod mere landlige omgivelser. Vel fremme fulgte vi, hvordan den enorme ballon blev fyldt med luft. Så tog vi plads i kurven, piloten drejede på gashåndtaget og en massiv ildsøjle fra brænderen fik luftballonen lydløst til at slippe sit tag i jorden.

Op, op, op

Det er nok en af de mest magiske solopgange, jeg nogensinde har oplevet. Langsomt steg vi til vejrs. Op. Op. Op. Og svævede derhen, hvor vinden ville det. Over store marker og sukkerrørsplantager. Gårde. Og bakkede landskaber med Atherton Tableland for fødderne. Alt i mens vi betragtede to andre luftballoner, der også havde begivet sig afsted på et uforglemmeligt morgeneventyr.

Vi var afsted på ballonfærden med et par andre, og der kan være op til 22 personer i kurven.

“Efter en halv times tid landede vi på en mark. Det er lidt af charmen på sådan en tur – du ved aldrig, hvor I lander.”
Anny Stensvig, Rejserådgiver
XL Australia Queensland Great Barrier Reef Snorkling Couple Coral
Xl Australia Queensland Great Barrier Reef Outer Reef Quick Silver Boat
XL Australia Queensland Great Barrier Reef Corals Fish

#2: Cruise til verdens største koralrev

Tilbage på landjorden viste det sig, at flyveturen blot var starten på en oplevelsesrig dag. Forude ventede et cruise med Quick Silver til Great Barriere Reef – verdens største koralrev.

Outer Barriere Reef

Sejlturen gik til Outer Barrier Reef, hvor båden lagde til ved en ponton. Og så var der ellers fri leg. Gæster kunne snorkle på egen hånd i et sikkert område. Tage på dykkereventyr og sejle ud med en glasbundsbåd.

“Det gjorde vi, og det var en fantastisk måde at opleve koralrevene på. Bare sidde der og betragte havets underverden med sine farverige fisk, skildpadder og koraller.”
Anny Stensvig, Rejserådgiver

Der kan være mange gæster om bord på Quick Silver, men det professionelle personale, der bl.a. består af autoriserede dykkere og dygtige marinebiologer, gør oplevelsen helt unik.

Kuranda Train
Xl Australia Queensland Cable Cars Nature View
Kuranda Nature

#3: Med veterantog til Kuranda

Tilbage på hotellet fortalte Amanda om næste dags udflugt, der skulle gå med veterantog fra Cairns til Kuranda – og tilbage igen med svævebane over regnskoven.

Da vi ankommer til stationen i Cairns, holder veterantoget med sine originale togvogne klar. Det er som at træde direkte ind i en historisk tidsboble. Så lød fløjten, og i et adstadigt tempo rullede toget afsted gennem regnskoven. Op i bjergene. Forbi sukkerrørsplantager og det brusende vandfald Barron Falls, hvis vandmængder især i regntiden får massive vandtåger til at stige op fra Barron River i dybet.

Svævebane retur til Cairns

I Kuranda spiste vi frokost og fandt vej til svævebanen, der skulle tage os retur til Cairns. En tur med tre stop undervejs bl.a. ved Barron Falls og mulighed for at tage på små vandreture. Under os foldede den endeløse regnskov sig ud fra sine bedste sider.

Svævebanen hænger nemlig ret højt oppe, og det i sig selv er en vild oplevelse. Jeg er i hvert fald glad for, at vi ikke tog de nyere kabiner med glasbund – men det er klart en mulighed, hvis du vil have fuld valuta for pengene.

“En 380-graders panoramaudsigt så dragende, at min ellers fasttømrede højdeskræk drog på himmelflugt for en stund.”
Anny Stensvig, Rejserådgiver
Xl Australia Queensland Port Douglas Wildlife Habitat Parrot

#4: Brunch og talende papegøjer

Tredjedagen startede med et besøg i The Wildlife Habitat i Port Douglas. En større park inddelt i forskellige habitater, der afspejler det nordlige Queenlands flora og fauna. Her blev vi inviteret til brunch i en overdækket restaurant i deres fuglehabitat, hvor talende papegøjer bød os velkommen: ”G’dayeee”.

Inde fra restauranten betragtede vi alt fra marabustorke til små tropefugle og romantiske ænder, der vraltede forbi. Et rent eldorado for fugleentusiaster!

Xl Australia Queensland Great Barrier Reef Sailaway Vll Catamaran Christian Miller
Xl Australia Queensland Great Barrier Reef Sailaway Vll Catamaran Close Up
Xl Australia Boat Sailaway Low Isles Snorkel Couple Beach

#5: Kurs mod koraløen Low Isles

Den sidste oplevelse, vi skulle på, gik med katamaranen Sailaway til koraløen Low Isles. Fredfyld gled vi afsted på havet, mens vi slappede af på dækket og glædede os til at mærke øens bløde bountysand mellem tæerne. Og selvfølgelig udforske den turkisblå lagune, som omgiver øen.

Vel fremme gik vi på eventyr på øen, der ud over et historisk fyrtårn er ubebygget og ubeboet. Øen er dog så lille, at den kan gøres til fods på små 10 minutter. Vi tog turen i selskab med en guide, der fortalte om fyrtårnet og om klimaforandringernes betydning for havet og revet.

Hej haj!

Et par andre gæster fra båden var allerede hoppet i vandet for at snorkle langs øens smukke rev, der er som en have af koraller og fisk. Det skulle vi naturligvis også opleve, så vi sejlede ud med en lille glasbundsbåd. Her hilste vi på store stimer af farverige fisk. Et par skildpadder lagde vejen forbi.

“Og som det helt store spottede vi finnerne af en lille flok babyhajer, der i et splitsekund viste sig fra havoverfladen.”
Anny Stensvig, Rejserådgiver

Min absolutte favoritoplevelse

Turen til Low Isles var absolut min favoritoplevelse på rejsen. Det gjorde da heller ikke noget, at både skipper og guiden var super hyggelige. Eller at sejlturen retur til Port Douglas bød på solnedgang, champagne og kanapéer.

Tip: Læs alt om cruiset til Low Isles her.

Xl Australia Queensland Silky Oaks Lodge Daintree Rainforest Treehouse Restaurant River

Afslut rejsen i regnskoven

Hvis du vil afslutte din rejse i Port Douglas på den ultimative måde, anbefaler jeg, at du gør som os. Fortsæt til Daintree Rainforest i Queensland, hvor regnskoven gemmer på det helt unikke resort Silky Oaks Lodge 5*.

Her trækker du for en stund stikket helt ud. Tager på vandreture i regnskoven. Følger skovens rytme. Lytter til lydene om natten. Står op til fuglenes morgensang. Nyder livet i hængekøjen på terrassen. Og tager afkølende dukkerter i floden.

 

Anny Stenvig

Rejserådgiver

Anny Stensvig

Anny Stenvig

Anny har stor erfaring med både gruppe- og individuelle rejser til Down Under. Hun har rejst Australien tyndt og besøger det storslåede land minimum en gang om året. Dertil er hun ekspert i New Zealand og dets storslåede natur. Hvert andet år kombineres Australien-rejsen med en tur til det eventyrlige land, der bl.a. byder på skøn kultur, vinområder, gletsjere og hvaler.

Der bliver også altid plads til at rejse til Italien og nyde kulturen og maden, ligesom Portugal også prioriteres, ikke mindst for sine skønne byer og mennesker. Derudover er nogle af Annys favoritrejsemål Indokina (Vietnam, Cambodja og Laos), der altid overrasker med nye oplevelser.

Noget af det vigtigste for Anny, når hun planlægger en rejse, er at finde de bedste, atmosfærefyldte overnatningssteder og den skæve, sjove udflugt. Var det f.eks. noget at lande med helikopter på gletsjere eller vandre over rygende vulkaner? Rejsen sammensættes, så I får så mange fantastiske indtryk med jer hjem i bagagen som muligt – ud over nye, spændende og eksotiske smage af de forskellige landes køkkener.

Destination:‌‌ Australien,‌ New Zealand,‌ Vietnam,‌ Cambodja,‌ Laos,‌ Singapore,‌ Skotland,‌ Island,‌ Australien og New Zealand,‌ Europa,‌ Asien,‌ Italien,‌ Portugal,‌ Myanmar,‌ Cook Islands,‌ Stillehavet,‌ Fiji,‌ Færøerne,‌ Arktiske områder

Rejseformer:‌‌ Kultur og eventyr,‌ Safarirejser,‌ Togrejser

Ring til mig

Jeg glæder mig til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til mig

Jeg ringer jer op efter aftale

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.