Guide
Gennem Kobberkløften med tog
En af Mexicos største naturoplevelser
The Barranca Del Cobre, eller Kobberkløften som det frit kan oversættes til, er en del af delstaten Chihuahuas fantastiske bjergområde. Og som navnet antyder, består denne fremmedartede del af Mexico mere af kløfter end af egentlige bjerge.
Mexico har gennem mange år været et populært rejsemål for mange danskere, og landet har lige siden Nyhavn Rejsers start været på vort program.
Vore Mexico-eksperter kan anbefale et besøg i den berømte Kobberkløften. Og skulle der opstå tvivl om, hvad det er, man oplever undervejs i Kobberkløften, så er der til gengæld aldrig tvivl om kvaliteten af det, man ser.
Områdets kløfter og træklædte bjergkamme er et af historiens mærkelige luner. Kobberkløften er blot et af knap 20 kløftområder, hvor naturens smukkeste kræfter har fået lov at udfolde sig.
Derfor er området også for en stor dels vedkommende henlagt til nationalpark, og der er stadig en ikke-turistet stemning i de små bjergbyer, hvor ældre koloniarkitektur står side om side med den lokale kolorit i form af bjergformationer i flere farvelag og struttende landskaber. Vegetationen ændrer sig i takt med ørnens flyvekurs mellem 500 og næsten 3.000 meters højde. Grantræer vokser i de øverste lag, og frodige palmer med bananer og mangotræer finder du i de subtropiske lag.
Nyhavn Rejser er ikke i tvivl om, at den bedste måde at opleve landskabet og de små bjergbyer på er at rejse med toget. Den 655 km lange jernbanelinie baner vejen for en spændende færd gennem flere topografiske højdepunkter til kystens let påklædte strande. Togturen hører til blandt Mexicos absolut flotteste og mest spektakulære, ikke kun på grund af de landskaber, man kører gennem, men i høj grad også fordi knap 40 anlagte broer passeres, og ikke færre end 86 tunneler gennemkøres.
Turen går fra Chihuahuas hjerte i den gamle kolonitidsby, der har lagt navn til delstaten. Chihuahua huser et af Mexicos mest betydningsfulde museer, nemlig revolutionsmuseet i Pancho Villas hus i den gamle bydel. Herfra starter en færd langs klippesider og blomstrende dale, når Ferrocarril Chihuahua al Pacífico sætter i med kursen mod Stillehavskysten ved Los Mochis, hvor Kobberkløft-jernbanen slutter sin rute. Undervejs er Mexicos kultur til skue for den observante turist.
Delstaten Chihuahua har spillet en vigtig rolle i Mexicos kamp for selvstændighed. Caféer og restauranter, posthuse og butikker ligger side om side som små velformede rækkehuse med støv fra fortidens minder på husmurene, mens der flere steder er overleveringer fra tiden under spaniernes overdømme. Der er masser af historie i området, ligesom nogle af Mexicos indfødte indianere holder til i Kobberkløften.
Tarahumara indianerne hedder et særegent folk, der er kendt i hele Mexico for at have en forkærlighed for løb. De kalder sig "Raràmuris", eller dem der løber stærkt, og gennem generationer er fortællingerne om de løbendes bedrifter gået fra mund til mund, fra landsby til landsby. I dag afvikler de løb over 150- 250 km, mens de sparker og slår en trækugle frem foran sig. Ind imellem søger de til byerne for at sælge deres håndværk, men ellers lever de fredeligt i bjergene, i huler og i træhytter af nåletræ, og passer på den natur, der rammer Kobberkløften ind.
- Det er ren natur
Nyhavn Rejser har sammensat en 7 dages tur til Kobberkløften, da vi mener, at man som minimum skal gøre et par stop undervejs på togrejsen. Vores rejse gør stop i den lille bjergby Creel, hvorfra der er gode muligheder for at tage på vandreture i dalene under de høje tinder, og ved udsigtsbyen Divisadero, hvor Tarahumara indianerne typisk kommer forbi med deres håndværk og for at lede turister ind i bjergene på små vandreture i landskabet.
Turen kan passende starte i Chihuahua og slutte ved Stillehavskysten, men Nyhavn Rejser anbefaler at forlænge opholdet med badeferie ved strandene i Mazatlan bare 13 km syd for Krebsens vendekreds. På denne måde kan man opleve en god portion historie, kultur og natur i en del af Mexico, der ikke altid står øverst på listen over populære destinationer blandt oversøiske turister. Men det er rejsen værd – bare spørg de lokale!
Prisen på en sådan tillægsrejse koster ca.kr. 8.995 pr. person i delt dobbeltværelse, alt afhængig af afrejse og inkluderer:
- Alle overnatninger med indkvartering på gode hoteller
- 2 måltider (morgen & aften) dag 2-3
- Alle måltider dag 4-6
- Togrejse på 1.klasse Chihuahua - Creel - Divisadero - Mochis
- Lokal flyrejse Mexico City - Chihuahua og Mochis - Mexico City
Turen kan arrangeres med afgang alle dage.
Vi skræddersyer jeres rejse til Mexico
Vores rejserådgivere har rejst rigtig meget i Mexico. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.