Vintervarmt familieeventyr i Australien
Australiens forunderlige dyreliv, skønne byer og lange strande
Skift den danske vinter ud med Australiens sommer på en rejse til Australien for hele familien. I oplever en masse og har alligevel god tid til at slappe af, hygge sammen og få sjælen med.
Mange oplevelser, men i et roligt tempo
I sejler til vilde delfiner ved Adelaide, oplever søløver, kænguruer, koalaer og meget mere på Kangaroo Island, besøger operahuset Sydney og ser byen fra kystsiden om bord på en gammel skonnert.
I Queensland kan I få de store grin på i de mange forlystelsesparker, I udforsker regnskoven ved Lamington National Park og verdens største sandø, Fraser Island.
Samtidig er der masser af tid til at slappe af med korte transportafstande og gode pauser undervejs, hvor vi har valgt hoteller med pools, og der er tid til at dase på de tropiske strande ved Noosa eller shoppe i byen.
Denne rejse til Australien er skabt til familier med oplevelser, som både de voksne og børn i alle aldre vil elske.
Glæd jer til
- Dejlige Adelaide og Sydney med rundvisning i operahuset
- Sejltur til vilde delfiner og med tallship i Sydney
- Dyreliv og natur på Kangaroo Island
- Regnskov, strande og afslapning i Queensland
- Store familieværelser og lejligheder med flere soveværelser
Højdepunkter på rejsen
Sted | Nætter | Højdepunkter |
---|---|---|
Adelaide 3 nætter på Adelaide | 3 Højdepunkter | Svøm med vilde delfiner Svøm med vilde delfiner |
Kangaroo Island 4 nætter på Kangaroo Island | 4 Højdepunkter | Koalaer i eukalyptusskoven, kængururuer og pelssæler fra New Zealand. På Kangaroo Island venter Australiens natur Koalaer i eukalyptusskoven, kængururuer og pelssæler fra New Zealand. På Kangaroo Island venter Australiens natur |
Sydney 4 nætter på Sydney | 4 Højdepunkter | Rundvisning i Operahuset og sejltur i Sydney Harbour på en gammel skonnert Rundvisning i Operahuset og sejltur i Sydney Harbour på en gammel skonnert |
Gold Coast 2 nætter på Gold Coast | 2 Højdepunkter | Sol, strand og afslapning Sol, strand og afslapning |
Lamington National Park 2 nætter på Lamington National Park | 2 Højdepunkter | Smukke vandfald og rigt dyreliv Smukke vandfald og rigt dyreliv |
Noosa 4 nætter på Noosa | 4 Højdepunkter | Noosa National Park er regnskov, strande og smukke kystlinjer Noosa National Park er regnskov, strande og smukke kystlinjer |
Dagsprogram
Rejsen, som I ser den her, er kun et forslag sammensat ud fra vores eksperters personlige erfaringer. Alt kan tilpasses til jeres ønsker. Flere eller færre dage, andre oplevelser, andre hoteller, en anden årstid?
Tal med jeres rejserådgiver om, hvordan I ønsker at rejse til Australien. Og få samtidig masser af tips til ekstra ting, I kan opleve på vejen fra sted til sted.
I rejser fra København til Adelaide, hvor I ankommer midt på aftenen på dag 2. Nyhavn Rejsers lokale samarbejdspartner står klar til at køre jer til hotellet. Velkommen til Australien!
Miller Apartments 3*, Adelaide
Jeres hotel i Adelaide er første bevis på, at denne rejse til Australien er skabt til familier. I skal nemlig bo de første 3 nætter i en rummelig lejlighed med 2 soveværelser på Miller Apartments i hjertet af Adelaide.
I har god plads til alle inkl. eget køkken. Det betyder ikke, at I behøver at stå ved kødgryderne hver dag, for byens restauranter er lige uden for døren, men det er rart at kunne smøre en hurtig sandwich og have morgenmad inden for rækkevidde, når man rejser med børn. Der kan jo evt. også ligge hvidvin på hylderne i køleskabet.
Dagen er jeres egen til at opleve Adelaide og til at ryste pelsen oven på flyturen. Nu gælder det om at komme ind i rytmen. Her er Adelaide en perfekt start på en ferie i Australien, for byen er nem at finde rundt i og fyldt med cafeer, restauranter og grønne oaser, når en i familien trænger til et hvil.
Er børnene store nok, er der gratis bycykler, og skal der sendes hilsner hjem, tjekkes nyheder eller vedligeholdes en streak på Snapchat, så er der gratis Wi-Fi i hele centrum. Her er også god mulighed for at få indblik i aboriginernes kunst og liv på The South Australian Museum.
Der er noget ganske særligt over et møde med vilde delfiner. Det er svært at forklare hvorfor, men man føler en eller anden særlig forbindelse med det prægtige og intelligente dyr. Det skal I opleve i dag.
I Gulf of St. Vincent tæt på Adelaide lever nemlig tusinder af vilde delfiner. I sejler ud til dem med en prægtig 58 fods katamaran. Alt sker på delfinernes betingelser, men de er så nysgerrige, at I næsten er sikre på at møde dem på tæt hold.
Voksne og børn over 9 år kan hoppe i vandet til dem og nyde delfinerne, mens I holder fast i et stort flydetov. Men at se dem fra båden er også en kæmpe oplevelse.
Dyrelivet fylder helt naturligt meget på rejser til Australien med børn. Også i tiden op til. Ser vi mon kænguruer? Hvad med de krammesøde koalaer? Lad os sige det sådan: I får ikke bedre chancer end på Kangaroo Island. Det er her, I for alvor kan opleve Australiens vilde dyreliv også med sæler og søløver.
I tager en taxa i lufthavnen og flyver en kort tur på 45 minutter ned til Kangaroo Island, hvor en 4WD holder klar til jer. Nu er det tid til eventyr i guddommelig natur.
Aurora Ozone Hotel 3*, Kangaroo Island
I skal bo på Aurora Ozone Hotel i den østlige ende af Kangaroo Island. Det er et hyggeligt hotel, der ligger med udsigt over Napean Bay. I bor nu med lidt byliv omkring jer og med havnen lige på den anden side af gaden.
I har 4 overnatninger på Aurora Ozone Hotel, så der er tid til både udflugter og ture i poolen, som I har udsigt til fra jeres balkon/terrasse. Sig til, hvis I ønsker et værelse med havudsigt.
Hvis vi starter nærmest jeres hotel, kan I gå en tur på havnen for at se pelikaner og tage ud til strande som Baudin Beach eller endnu tættere på Emu Bay, hvor I kan køre lige til stranden. I er også tæt på vingårdene i Bay of Shoals, hvis I interesserer jer for australsk vin.
Flinders Chase National Park
Gå tur i Flinders Chase National Park på udkig efter vilde kænguruer og koalaer. Begynd i givet fald med et besøg på Flinders Chase Visitor Centre, hvor I får indblik i natur og historie, og børnene kan grave efter fossiler.
Kører I mod sydvest til spidsen af Kangaroo Island med det gamle fyrtårn Cape Du Couedic Lightstation, kan I se søløver ved Admirals Arch. Det kan I også i Seal Bay.
Remarkable rocks
De forunderlige klipper Remarkable Rocks er et must at se. De ligner uhyrer skåret ud i klipper.
De fleste kører ad kystvejene, men vil I ikke opleve det samme flere gange, så kør også ind over land. Her passerer I småbyer, vingårde og landbrug med hyggelige gårdbutikker. Der er også nogle dyreparker på vejen og mulighed for at stoppe ved små søer.
Det er blevet tid til at sige farvel til Kangaroo Island. Nu går jeres rejse til Australien nemlig videre til skønne Sydney i New South Wales. Fra fantastisk natur til lige så fantastisk by.
I bor kun 10 minutter fra lufthavnen på Kangaroo Island, så det kan ikke være nemmere. I afleverer bilen, og flyver via Adelaide til Sydney, hvor I tager en taxa til hotellet.
Adina Apartment Hotel Sydney 4*, Surrey Hills
I skal bo 4 nætter på Adina Apartment Hotel Sydney i Surrey Hills. Det er et af de hyggeligste områder i Sydney, og I kan nemt gå til det meste.
Også her er der tænkt på, at I er på ferie i Australien med børn, så I har en lejlighed med to soveværelser. Der er fuldt udstyret køkken og også vaskemaskine og tørretumbler, så I kan tage videre med kufferterne fulde af rent tøj.
I haven til Adina Apartment Hotel Sydney er en stor pool, der er skøn at vende hjem.
Dagen er afsat til at gøre præcis, som I vil. Der er utallige muligheder i Sydney – også med børn. Gå en tur i Surrey Hills og eventuelt også i den botaniske have med de smukkeste udsigter. Hop på bussen til den ikoniske surfstrand Bondi Beach eller tag til den mere børnevenlige Manly Beach.
Nyd livet langs havnefronten og hvil benene på en af de mange havnebusser, der går på kryds og tværs. Bydelen The Rocks oser af stemning og historie, og skal der shoppes på jeres rejse til Australien, er lige nu nok også et rigtigt godt tidspunkt.
Rundvisning i Sydney i Opera House
Dag 11 skal I på en times guidet rundvisning i Sydneys ikoniske operahus skabt af den danske arkitekt Jørn Utzon. Senere venter en sejltur i Sydney Harbour om bord på en gammel skonnert, hvor I blandt andet ser operahuset fra havet.
Hvis skonnerten hedder Søren Larsen, er den bygget i 1949 i Nykøbing Mors! Jo, der er flere attraktioner med rødder tilbage til Danmark i Sydney.
I tager en taxa til lufthavnen og flyver nordpå til Coolangatta lufthavnen på den sydligste spids af Gold Coast i Queensland. Flyveturen tager 1 time og 20 minutter, men I lander alligevel kun 20 minutter efter afgang. Forvirret? Selv om I flyver nærmest stik nord, er der en times tidsforskel.
I Coolangatta venter en bil med god plads til både jer og kufferter. Den er jeres de næste 9 dage. Første stop er jeres hotel på Gold Coast, hvor I skal bo 2 nætter.
QT Gold Coast 4*, Queensland
QT Gold Coast er et designhotel med super beliggenhed få minutters gang fra stranden og lige ved byens butikker og restauranter. I har et familieværelse med 2 queen size senge, sig til hvis I ønsker udsigt til Stillehavet. Her er også suiter med flere soveværelser, hvis I ønsker det.
Gold Coast er på mange måder for Australien, hvad Florida er for USA. Lange strande, feriestemning, byer bygget op om kanaler og masser af forlystelsesparker. Fra store vandlande som Wet 'n' Wild til temaparker med gigantiske rutsjebaner og meget mere.
I har dagen til at slappe af ved pool og strand eller til at gå all in på underholdningen.
Nu står jeres rejse til Australien igen i naturens tegn. Fra Gold Coast er der nemlig ikke langt til den subtropiske regnskov i Lamington National Park. I kører 1½ times tid gennem landbrugsland, der hurtigt efter kysten begynder at blive kuperet. I kører dog i dalen meget af vejen, så turen er behagelig.
Til sidst begynder det at gå lidt opad også med nogle hårnålesving, men egentlig bjergkørsel bliver det aldrig til.
O'Reilly's Rainforest Retreat 3+*, Queensland
I skal bo 2 nætter på O'Reilly's Rainforest Retreat, der ligger omgivet af vidunderlig natur. Lodgen er familiedrevet på tredje generation, hvilket mærkes på den gode og nærværende stemning.
I skal bo i en dejlig villa med to soveværelser og fuldt udstyret køkken, så I kan købe lidt mad med på vejen, hvis I vil kokkerere eller bare have lidt til nogle snacks i køleskabet. Det kan kræve lidt overtalelse at få børnene ud af jacuzzien på terrassen, når I skal på vandretur i regnskoven.
Dagen er afsat til at opleve UNESCO-beskyttede Lamington National Park med smukke vandfald, rigt fugleliv og et utal af vandrestier. Her er masser at opleve for alle aldre.
O'Reilly's Rainforest Retreat arrangerer guidede naturvandringer både om dagen og om aftenen, hvor I kan se natpungdyr i spotlys i skoven. Lige ved hotellet er en gangsti i trætoppene, så I kan komme tæt på fuglelivet.
I forlader nu den subtropiske regnskov og fortsætter nordpå i Queensland til Noosa, der ligger godt 100 km nord for Brisbane. Noosa er Australiens svar på Hornbæk eller Skagen lige med den forskel, at solen skinner mere i Noosa, og vandet er varmere.
Peppers Noosa Resort 6 Villas 4*, Noosa
Vi har fundet et skønt og ualmindeligt familieegnet hotel i Noosa, Peppers Noosa Resort & Villas. Her har I en stor lejlighed med 2 soveværelser. Der er udsigt over byen, stranden og bugten og et dejligt poolområde. Vi reserverer 4 nætter til jer, men sig til, hvis I vil blive lidt længere.
Dagen er jeres egen. Tilbring den på en børnevenlig strand eller tag eventuelt en tur forbi Australia ZOO skabt af bl.a. den legendariske krokodillejæger Steve Irwin. Vi har inkluderet entreen!
Der er også mulighed for nogle smukke gåture i naturen i Noosa National Park, der byder på regnskov, strande og en smuk kystlinje. Her er et farverigt fugleliv, og husk at se op i træerne, når I går ud af stierne. Måske sidder der en opossum eller en koala og ser ned på jer.
Verdens største sandø, Fraser Island
Når I er på ferie i Noosa, har I mulighed for at tage på udflugt til verdens største sandø, Fraser Island. Det er så stor en oplevelse, at vi som udgangspunkt inkluderer den i jeres rejse til Australien.
På Fraser Island er regnskov, strande i alle farver og et utal af krystalklare søer at bade i. Skønt, for strandende er ikke til badning på grund af strøm og fisk med store tænder. I kan opleve farverige papegøjer og også Australiens vilde hund, dingoen.
Der er god tid til en sidste dukkert eller gåtur i Noosa, før I kører til Brisbane, hvorfra I sidst på aftenen flyver mod Danmark. I lander i Danmark midt på dagen dag 22.
Det skal I opleve på jeres rejse
Fra de største højdepunkter til de små øjeblikke og autentiske oplevelser, der ofte gør mest indtryk. På jeres præmisser og væk fra mængderne. Det er eventyret med Nyhavn Rejser. En rejse der fortryller verden på ny og bringer jer helt ind i magien.
Her skal I bo på jeres rejse
Til denne rejse til Australien har vi fundet hoteller, hvor I kan få værelser med plads til hele familien. Flere steder betyder det lejligheder med to soveværelser og i regnskoven en bungalow, hvor børnene kan boble i jacuzzien på terrassen.
Vejledende priser
Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier.
Ring til os vedrørende priser over jul og nytår. Dobbelt: v/2 pers., enkelt: v/1 pers. i værelse, suite, villa el. kahyt.
Inkluderet
- Fly København-Adelaide / Brisbane-København
- Lufthavnsskatter
- Transfer fra Adelaide Airport til hotel
- 3 nætter på Miller Apartments 3* i Adelaide. 2-bedroom lejlighed
- Oplevelse: Hæng ud med vilde delfiner
- Indenrigsfly fra Adelaide-Kangaroo Island
- 5 dages leje af 4WD på Kangaroo Island, inkl. standard forsikringer
- 4 nætter på Aurora Ozone Hotel 3*, Kangaroo Island. Poolside Family Room
- Indenrigsfly Kangaroo Island-Sydney
- 4 nætter på Adina Apartment Hotel Surrey Hills Sydney 4*, Sydney. 2-bedroom lejlighed
- Oplevelse: Rundvisning i Sydney Opera House
- Oplevelse: For sejl på tall ship i Sydney Harbour
- Indenrigsfly Sydney-Coolangatta
- 9 dages leje af SUV, inkl. alle forsikringer, fra Coolangatta lufthavn til Brisbane lufthavn
- 2 nætter på QT Gold Coast 4*, Surfers paradise, Gold Coast. Familieværelse
- 2 nætter på O'Reilly's Rainforest Retreat 3+*, Lamington National Park. 2-bedroom Villa
- 4 nætter på Peppers Noosa Resort & Villas 4*, Noosa. 2-bedroom Apartment
- Oplevelse: Fraser Island i 4WD
WEB - Vintervarmt familieeventyr i Australien | ||
Rejseperiode | Dobbelt | |
15.03.25 ‑ 15.10.25 | 67.000‑69.000 | |
Hvorfor prisintervaller? Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige. |
WEB - Vintervarmt familieeventyr i Australien, børn | ||
Rejseperiode | 1. barn | 2. barn |
15.03.25 ‑ 15.10.25 | 29.000‑31.000 | 29.000‑31.000 |
Hvorfor prisintervaller? Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige. |
Ikke inkluderet
- Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda
- Måltider, transport og andre ydelser, der ikke er nævnt under inkluderet
- Benzinforbrug og evt. parkering
Vi skræddersyer jeres rejse til Australien
Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Australien. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.