Vinsmagning og picnic i Hunter Valley
Oplev Audrey Wilkinson Vineyard i New South Wales
Hunter Valley i New South Wales har de første 150 vingårde. Vi har håndplukket en af dem, Audrey Wilkinson Vineyard, for sin smukke beliggenhed, de gode vine og ikke mindst den hyggelige picnic mellem de uendelige rækker af vinstokke.
Australiens ældste vinområde
Hunter Valley består i virkeligheden af en række underområder med hver deres karakteristika og hver deres australske vine. Audrey Wilkinson Vineyard ligger i Pokolbin, der er det vinområde i Australien, der har den længste sammenhængende historie. De første stokke blev plantet i starten af 1800-tallet.
De bølgende landskaber med uendelige vinmarker omkranset af Brokenback Range er dedikeret til det gode liv med restauranter, vingårde, spaoplevelser, skønne haver og golf.
Audrey Wilkinson Vineyard
Audrey Wilkinson Vineyard, der producerer prisbelønnet Semillon, er en af regionens ældste vingårde. I kan altså ikke komme meget tættere på traditioner og godt håndværk. Audrey Wilkinson Vineyard er kåret til 5-star winery af vinkritikeren James Halliday og regnes som top-10 vingård at besøge af Australian Gourmet Traveller.
Museum, vinsmagning og picnic
Start med at gå en tur på vingårdens museum. Således kloge på historie og vine er I klar til en master class med premium vinsmagning sammen med Audrey Wilkinson Vineyards ekspert.
I vælger herefter en flaske vin fra Audrey Wilkinson Vineyard og tager den under armen sammen med en madkurv. Nu skal I finde det helt rigtige sted mellem vinstokkene til jeres picnic. Der er godt og vel 1 km2 land at lede i, så I skal nok finde et godt sted. I vil føle, I har hele for jer selv.
Velbekomme!
Vi hjælper dig hele vejen
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vedledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.
Vi finder det, du ikke finder