The Alice Springs Desert Park
I "The Alice Springs Desert Park" kan I få et nærmere kendskab til den lokale flora og fauna. Her er der mulighed for at komme forholdsvis tæt på bl.a. den store røde kænguru, der kun lever i bushen, emuer samt flere papegøjearter. Derudover er der aboriginere, der informerer om deres måde at overleve i ørkenen, om forskellige former for føde, samt hvordan de udnytter planter som medicin. Endvidere er der en bygning, hvor alle de dyr, der er aktive om natten ses, dyr der stort set er umulige at se i naturen. Helt klar et besøg værd inden turen går videre til Uluru og Kings Canyon.