XL Australien The Frames Collage Deck 1
Riverland - South Australia - Australien

The Frames

Fredfyldt luksus i privat
spa-& poolvilla i Riverland

Det prisvindende 4* villaresort The Frames ligger i Riverland, helt uforstyrret på toppen af en kløft med udsigt over Murray-floden. Her kan I lade roen falde, mens I nyder jeres fuldt ekviperede luksusvilla med privat spa og pool. Glæd jer til en ferie med masser af velvære, gourmetmad, store naturoplevelser og hyggelige besøg hos de gæstfri lokale vingårde, destillerier og småproducenter. 

Det kan I se frem til

Faciliteter & Services

Gourmetmad for to

Luksusvillaen har et fuldtudstyret køkken, som hver dag bliver fyldt op med friske, lokale råvarer. I får leveret et lækkert morgenbord, mens I selv sætter kaffen over. Minimumsophold på The Frames er to nætter; hvor I den ene aften vil få besøg af en privat gourmetkok, der vil imponere med serveringer, der pirrer alle sanser. Den anden aften får I leveret klargjorte, friske retter som I kan grille på jeres udendørsterrasse til et koldt glas hvidvin. Og husk I skal naturligvis have River Murray torsk.

Privat spa med pool

Nyd tosomheden i jeres private luksuriøse spafaciliteter - inde som ude. Alle tre villaer har egen spa, sauna og en opvarmet udendørspool.

Wetland & Wildlife Cruise

På denne heldagsbådtur vil I sammen med en lokal guide opleve Murray-flodens vådområder og dyreliv på helt tæt hold. Udflugten inkluderer australsk morgenmad, gourmetfrokost, forfriskninger og et besøg på Wilkadene Woolshed Brewery. I kan også glide afsted i resortets restaurerede klassiske træbåd med mousserende vin og ostebord og glæde jer til synet af den spektakulære solnedgang over Murray-floden. 

Guidet gåtur i Murray Wetlands

Calperum Station ligger kun 15 km udenfor Renmark og er bestyret af Australian Landscape Trust. Det er et fantastisk sted at få indblik i Australiens unikke natur og økosystemer. Her arbejdes dagligt med at styrke den oprindelige natur og dermed forbedre dyrelivets levevilkår. Her kan I møde forskere og aboriginske rangers, der på en kortere gåtur vil fortælle om Calperum Stations arbejde og om økosystemet i søerne og de omkringliggende områder ved Lake Woolpolool og Lake Merreti. Oplevelsen inkluderer en servering af hjemmelavet Salt Bush brød med Quondong syltetøj til morgenmad og frokost ved Ral Ral Creek.

Smagssafari – en guidet tur

Fra jord til bord. Kom på smagssafari i det sydaustralske køkken og lær alt om dyrkningen af de lokale råvarer. På denne skønne tur kommer I til at møde de lokale mandel-og kaffebøndere, øl, spiritus-og vinproducenter og spiser lækker frokost på et af de autentiske lokale steder. Derudover, kan I glæde jer til at opleve regionens utrolige gæstfrihed helt tæt på, både i selskab med jeres chauffør og i mødet med de lokale småproducenter.

Smag verdens bedste brandy

Tag en smut forbi Sydaustraliens første vingård og brandy destilleri St. Agnes, der har vundet intet mindre end 3 priser for verdens bedste brandy. Her I kommer til at prøvesmage den prestigefyldte 15-årige St. Agnes XO brandy. Den prisvindende brandy er kendetegnet af dens fine noter af citrus, stenfrugt, kandiseret frugt og kvæde, elegant afrundet på et baggrundstæppe af egetræ.

Skab jeres egen signaturgin

Kom på en fremvisning og spiritussmagning i det autentiske destilleri 23rd Street Distillery. Her kan I opleve de 100 år gamle kobberkedler og tønderne hvori, det australske ikon, Black Bottle Brandy ligger lageret. Udover brandy, destillerer 23rd Street Distillery også gin, whisky og vodka, som I kan glæde jer til at smage eller I kan deltage i en privat gin masterclass. Her kan I lade sanserne guide jer, mens I udforsker smagsprofilerne af 23rd Street Distillery’s botaniske destillater for at skabe jeres egen eksklusive signaturgin.

Mikrobryggeri og BBQ

Læg en smut forbi mikrobryggeriet The Woolshed Brewery til en rundvisning med øl-og cidersmagning. Gør som de lokale og slut besøget af med en lækker BBQ-kurv og hyg jer med grill og udsigt over floden.

Vælg mellem tre villaer

The Frames’ 3 luksusvillaer er alle skabt til romantik og velvære. Med egen balkon, spa og pool får I den samme luksusfornemmelse som på et resort, blot med privatlivet i fokus. Værterne Cathy og Rick Edmonds er kendt for deres store gæstfrihed og står altid klar til at arrangere oplevelser for jer. The Frames er bygget på bæredygtige principper, hvor alt i arkitekturen sikrer et minimalt energiforbrug. Det betyder eks. at de 3 pools fyldes med renset regnvand og opvarmes med solenergi.

Pastiche Retreat (2 personer):

Den lyse luksusvilla byder på en skøn udsigt over floden, ikke blot fra balkonen og soveværelset, men også fra badeværelset og poolområdet. Indenfor vil I finde et moderne, fuldtudstyret køkken med spisepladser samt et hyggeligt loungeområde med pejs og fladskærmstv. Soveværelset har en kingsize elevationsseng med massageprogram, der sikrer en afslappet start på dagen. Pastiche Retreats badeværelse har spakar, parbruser og en infrarødsauna, der løsner op for alle muskelspændinger, mens den leder affaldsstofferne ud af kroppen. Udenfor finder I jeres private pool med vandfaldsfeature med udsigt over floden samt et stort soldæk med udendørskøkken med grill – perfekt til en australsk gourmet BBQ.

Montage Retreat (2 personer):

Ønsker I det ultimative privatliv, så vælg Montage Retreat villaen. Den rummelige villa har et fuldtudstyret køkken, spise- og loungeområde med fladskærmstv; samt et lækkert soveværelse med kingsize elevationsseng med massageprogram. Fra villaens balkon kan I nyde solen og udsigten til fuglelivet over floden. Villaens terrasse byder mange velværeaktiviteter. Her kan I svømme I den opvarmede pool, nyde et koldt glas vin i jacuzzien, slappe af i det udendørs badekar og afslutte seancen med en tur i den infrarøde sauna. På terrassens soldæk er der også liggestole, spisepladser samt et udendørskøkken med grill.

Collage Retreat (4 personer)

Er I på ferie med et vennepar, så er Collage Retreat det rette valg. Den rummelige villa har et fuldtudstyret køkken, samt spise- og loungeområde, hvor I kan hygge jer sammen. Villaens to soveværelser med en suite har begge kingsize elevationsseng med massageprogram og for at værne lidt om privatlivet, ligger de på hver sin side af et fælles rum med en ekstravagant 6 personers jacuzzi. Fra villaens balkon kan I nyde solen og udsigten over Murray-flodens rige fugleliv. Når tiden kommer til en dukkert, finder I jeres private, opvarmede pool med vandfaldsfeature omme på villaens terrasse. Her kan I også slappe af på soldækket, som både har sidde-og liggepladser samt et udendørskøkken med grill, hvor I kan fejre de lange ferieaftener.

Tal med en ekspert

Vi skræddersyr jeres rejse til Australien

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Australien. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.