Respektfuldt indrettet med al nødvendig komfort
Når I træder indenfor, vil I mærke, hvordan alt er sat i stand og indrettet med stor respekt for stedets historiske værdier. Udvalgte møbler, fornemme stuklofter, kunst og antikviteter skaber den særlige herregårdsstemning, og personalet supplerer med service, der matcher.
At komme til Quamby Estate på en rejse til Tasmanien er som at træde ind i en illustreret historiebog eller en gammel film. I de velfriserede omgivelser med store, gamle træer og grønne plæner åbenbares det smukke og meget velholdte landsted fra 1830'erne.
Den fornemme veranda indikerer, at dette er noget særligt. Glæd jer til at sidde her på en bænk omgivet af fine træskærerarbejder og hvide søjler for at nyde solnedgangen og udsigten.