Xl Australia Jackalope Hotel Pool
Victoria, Australien

Jackalope

Luksuriøst designhotel i vinmarkerne

Hotellet Jackalope en time fra Melbourne er et minimalistisk designstudie i sort og hvidt, der står i levende kontrast til de bølgende vinmarker omkring hotellet. Nyd den smukke arkitektur, gennemførte stil og de mange spændende detaljer. På Mornington Peninsula.

Navnet Jackalope signalerer i sig selv en spændende og mytisk fusion. Jackalope er nemlig betegnelsen på et fabeldyr. En fusion af en hare (jackrabbit) og antilope fremstillet som en kanin med gevir. I bliver mødt af fabeldyret i en moderne skulptur, når I ankommer. Jackalope har i øvrigt en stor, moderne kunstsamling. 

Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Værelser på Jackalope

Jackalope har 44 værelser inkl. 2 suiter. 

  • Terrace room, 38 m2, udsigt til indkørslen
  • Vineyard, 38 m2, udsigt til vinmarker og solnedgange
  • Lair Suite, 85 m2, udsigt til vinmarker og solnedgange

Alle værelser har balkon/terrasse på helt op til 30 m2 i suiterne. I suiterne er inkluderet daglige gastronomiske forkælelser med vin og ost, østers og champagne eller Martini og kaviar. Der er gratis Wi-Fi, og både morgenmad og minibarens indhold bortset fra vin er inkluderet.

Gastronomi og vin på Jackalope

Mornington Peninsula byder på smukke og frodige landskaber omkranset af strande og klippekyster. Her dyrkes jordbær og australsk vin i endeløse rækker. 

Jackalope ligger da også omgivet af Willow Creek Vineyard, der producerer pinot noir, chardonnay, cabernet, pinot gris og sauvignon blanc, som I kan nyde på vingårdens restaurant Rare Hare og også købe med hjem.

Willow Creeks vine går naturligvis også igen på den omfattende vinliste på Jacalopes egen restaurant Doot Doot Doot, hvor I kan nyde fine dining, når det er bedst. Her er også en cocktail lounge Flaggerdoot. Den er indrettet, så man føler, man er en del af en kunstinstallation. Baren ligger i et selvstændigt hus fra 1876. 

Spa og pool

Når I lader jeres rejse til Australien gå omkring Mornington Peninsula og Jackalope, kan I lade jer selv forkæle i spaen med skønne behandlinger, og I kan slappe af ved den store og smukke pool, der ligger med fantastisk udsigt over vinmarkerne. Måske et køligt glas hvidvin herfra skal finde vej til jeres solstole?

Xl Australia Jackalope Hotel Exterior
Xl Australia Jackalope Hotel Massage
Xl Australia Jackalope Hotel Terrace Bed
Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Australien

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Australien. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.