Sejltur i Patagoniens skønne Lake District
Azurblå vande, sneklædte bjerge og smukke vandfald
Alpebyen Bariloche og Nationalparken Nahuel Huapi
Bariloche er kendt som det ”lille Schweiz” ved foden af de mægtige Andesbjerge. Alpebyen med de tyske rødder ligger ved den vidunderlige Nahuel Huapi-sø, midt i Argentinas ældste nationalpark af samme navn.
Nahuel Huapi betyder ”jaguar-øen” på det oprindelige Mapuche-sprog og er kendt for sine store klare søer, mange frodige øer, brusende floder, smukke vandfald og sneklædte bjergtinder – det er kort fortalt et betagende naturområde, som I kan glæde jer til at opleve på denne sejltur.
Naturens skytsengel og Cantaros-vandfaldet
I bliver afhentet på jeres hotel og stævner ud fra molen ved Puerto Panuelo i nærheden af Bariloche. Efter cirka en times sejlads, ankommer I til øen Centinela, hvor forskeren Francisco Moreno – faderen af argentinske nationalparker – er stedt til hvile. Det er et passende sted at begynde jeres opdagelser i landets ældste nationalpark.
Herfra sejler I videre mod de hvidbrusende vande ved foden af Cantaros-vandfaldet – det er ikke et dramatisk syn, som møder jer, men nærmere en mild og yndefuld skønhed, som virker beroligende og opløftende på samme tid.
Og så er det lyden af brusende vand i sødmefulde omgivelser – og det kan man aldrig få nok af.
En helt usædvandlig skovtur
Lidt senere gør I landgang – det er nu tid til en smuk gåtur op til Cantaros-søen, hvor vandfaldet har sit udspring. Vejen derop går igennem en sjælden smuk skov, den såkaldt Valvidianske regnskov.
Skoven er noget så sjældent som en tempereret regnskov og den eneste af sin slags i Sydamerika.
På vej op til søen, kan I udforske skovens unikke flora og fauna - 60 procent af skovens arter findes ikke andre steder i verden. Og så er det den eneste regnskov i verden, som har gletsjere – dog ikke lige her. Til gengæld møder I et meget stort lærketræ for enden af jeres gåtur. Den er 1500 år gammel.
Den lysende bugt i Puerto Blest
Efter jeres gåtur i regnskoven, sejler I videre til den forførende azur- og turkisblå bugt ved den lille havn i Puerto Blest. Herfra kan I gå på opdagelse langs bugten – i nærheden finder I bl.a. søen Lago Frias, som er kendt for sit lysende grønne vand, som har sit udspring fra en gletsjer ved Tronador-vulkanen på grænsen til Chile. Man forstår godt, at dette enestående område har været en fredet nationalpark siden 1934.
Vi skræddersyer jeres rejse til Argentina
Alt på denne rejse til Argentina kan skræddersys ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til Argentina.