Malbec og alle de andre
Først og sidst er det den gamle franske druesort, Malbec-druen, som kendetegner Mendoza. En druesort, som de argentinske vinbønder for alvor har givet fornyet liv og anseelse i Uco-dalen, hvor nogle af Argentinas ældste og bedste vinhuse holder til. Men også Barbera, Bonarda, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Syrah og Merlot boltrer sig i Uco-dalens sødmefulde omgivelser.
På denne formiddag, besøger I først en vingård, som tilhører jeres hotel The Vines - og alternativt er der mulighed for at aftale en anden vingård med jeres private guide. Derefter går turen til en af de tre følgende vingårde, afhængigt af tilgængelighed: Salentein, Fournier eller Piedra Infinita Zuccardi, hvor I nyder en vinparret gourmetmiddag.
Alle tre vingårde regnes blandt de mest fornemme og anerkendte vinproducenter i Uco-dalen.