Dag 1: I flodbåd direkte ind i bjergets mund
I Dong Hoi bliver I mødt af den lokale guide, som kører jer til Phong Nha National Park.
Her stiger I om bord på jeres private båd, der sejler jer ad Son River direkte ind i en grotte, som er flodens udspring. Flere steder kommer floder på denne måde ud af bjerget ad både synlige og usynlige tunneller.
I fortsætter nu til fods ind i grottesystemets tunneller med de betagende stalagmitter og stalaktitter samt underjordiske søer og floder. Bagefter bliver I kørt til jeres guest house, hvor I kan slappe af nyde dagligdagens liv på landet i de smukkeste rammer.