Tilbagetrukket, intimt og charmerende på sin helt egen og ubeskedne måde. The Scarlett Boutique Hotel er en dejlig, privat oase midt i Hues centrum. Et lille hotel, hvor romantik og fri fantasi går hånd i hånd med hjemlig ro og varme.
En farverig oase midt i kejserbyen
The Scarlett Boutique Hotel ligger få minutters gang fra Duftenes Flod, som løber mellem bymidten, hvor I bor, og citadellet på anden side, hvor I bl.a. finder Den Forbudte By med kejserpaladset og flere historiske templer. Længere oppe ad Duftenes Flod finder I en af Vietnams mest enestående pagoder og kejsernes prægtige mausoleer – og alle steder venter fabelagtige kulinariske oplevelser, som også vidner om byens royale aner og vigtige rolle i Vietnams historie.
Lad det være sagt med det samme. The Scarlett Boutique Hotel trækker stærkt på 1800-tallets romantiske udtryk og kombinere disse med moderne kant og nutidige detaljer. Resultatet er en moderne klassisk og blød romantik, som bindes flot sammen med personlighed og hjemlig varme.
Som navnet Scarlett antyder, er passion og sanselighed temaet - fra de franske motiver og impressionistiske boudoirmalerier til kombinationen af moderne møbler og barokke detaljer i lobbyen og på værelserne.
Og på hele hotellet går de varme toner med marmorelementer, trægulve, panelvægge, afdæmpet belysning og rige tekstilbeklædninger af silke og velour igen – det er ganske enkelt et fornøjeligt og opløftende lille hotel.
Unikke værelser
The Scarlett Boutique Hotel har 18 værelser fordelt på tre værelseskategorier: Passion, The Rhett og The Scarlett Suite. Alle værelserne har garderobe, Wi-Fi, tv og aircondition.
Hør med jeres rejserådgiver, hvilke værelsestype, som passer jer bedst.
Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Vietnam. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.
Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.
Lad os skræddersy din rejse
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vejledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.