XL Vietnam Vinh Hy Amanoi Cliff Pool
Vinh Hy, Vietnam

Amanoi

Suverænt luksusresort på Sydvietnam klippekyst

På et af Vietnams smukkeste og mest uberørte kyststrækninger, i nationalparken Nui Chua, venter jer en oplevelse, der kun kan beskrives som værende sublim. Det her er ganske enkelt Vietnams ypperste luksusresort. Det her er Amanoi. 

En zenhave med alt, hvad hjertet begærer

Amanois belgiske arkitekt Jean-Michel Gathy har taget udgangspunkt i klassiske vietnamesiske udtryksformer, men har skåret det hele ind til benet. Det gælder også indvendigt i resortet, hvor rene linjer, minimalistiske møbler, luksuriøse tekstiler og masser af træ skaber en harmonisk kontrast til de rå, klippefyldte omgivelser. 

Med sine store flader, skifertage og grålige, kølige nuancer udvendigt og indvendigt, er der nærmest noget usentimentalt og asketisk over Amanois udtryk. I den bedste forstand. For det er stilfuldt, stoisk og behersket til perfektion. Som en japansk zenhave. Tilsat urokkelig klasse og kompromisløs komfort.

Raffineret enkelhed i enestående omgivelser

”Mange tror at spænding er lig med lykke… Men når man er spændt, er man ikke fredfyldt. Og sand lykke hviler på fredfyldthed.”.
Sådan siger den verdenskendte vietnamesiske munk, zenbuddhist og forfatter Thich Nhan Hanh, som regnes for Vietnams mest indflydelsesrige buddhistiske tænker.

Og netop fredfyldthed, fuldkommen og uforstyrret, er nøgleordet på Amanoi, som ligger bortgemt blandt forrevne klipper og frodige bakkedrag på en af Vietnams mest sjældne, uberørte kyststrækninger i nationalparken Nui Chua – blot 70 min kørsel fra lufthavnen i kystbyen Nha Trang. Et andet nøgleord for Amanoi er luksus. Den sjældne slags, der er helt underspillet og uovertruffen på en og samme tid. 

Fredfyldt resort

Amanoi består af 31 minimalistiske pavilloner, der ligger spredt ud over toppen af en klippeskrænt omkring en spejlblank sø. Det hele minder mest af alt om et zenbuddhistisk tempelanlæg, som med sin gennemtænkte blanding af traditionel vietnamesisk arkitektur og moderne minimalisme formår at forene både fortid, nutid og fremtid. 

Men Amanoi er ikke noget kloster. Så langt fra. Til gengæld er resortet et sublimt tilflugtssted for alle, som ønsker fredfyldt selvforkælelse, yoga i sublime omgivelser, vandreture i den skønne nationalpark, spa i absolut verdensklasse, 2 pools, tennisbaner, autentiske kulturoplevelser og en kridhvid, privat strand med Beach Club. Og fik vi nævnt vietnamesisk gastronomi, når det er allerbedst.     

XL Vietnam Vinh Hy Amanoi Beach Picnic
XL Vietnam Vinh Hy Amanoi Cliffpool
XL Vietnam Vinh Hy Amanoi Restaurant Terrace
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

2 pools og spa i verdensklasse

På Amanoi, finder I også to skønne pools. Den ene ligger tæt på stranden, mens den anden ligger på toppen af resortet med betagende udsigter over Vinh Hy-bugten. 

Men kronen på værket, er Amanois spa, som ganske enkelt regnes blandt de bedste i verden. Spaen ligger ud til spejlblank sø med lotusblomster og tilbyder et stort udvalg af udsøgte kropsterapier og massager. Ved søen finder I også en yoga pavillon, et fitnesscenter, et pilates studio og et par udendørs tennisbaner lidt længere væk. 

Vietnamesisk gastronomi, beach club og brunch på stranden

Amanoi har to restauranter: Beach Club, som serverer frokost, snacks og drinks – og brunch på stranden – og en hovedrestaurant, Central Pavilion, der serverer vietnamesisk og international gastronomi hele dagen. Og så er det også muligt, at komme på besøg hos en lokal familie og opleve det autentiske vietnamesiske landkøkken i godt selskab.

Pavilloner og poolvillaer

Amanoi har 6 værelseskategorier fordelt på 3 poolvillakategorier og 3 pavillonkategorier: Amanoi Ocean Pool Villa, Ocean Pool Villa, Mountain Pool Villa Pavilion, Mountain Pavilion og Lake Pavilion. 

Alle poolvillaer og pavilloner, der enten har udsigt til bugten, nationalparken eller søen, er minimalistisk og symmetrisk indrettet med store planer, tempelsøjler og gitterpartier i træ. Det er hele er sat i grålige og lyse toner med luksuriøse senge, sofaområder, store træterrasser og dobbeltvaske på badeværelset. Det emmer af harmoni og er ganske enkelt helt sublimt. 

Alle værelseskategorier har Wi-Fi, espressomaskiner, TV med Netflix, Bose højtalersystem og minibar.

XL Vietnam Vinh Hy Amanoi Villas Aireal View

Vandreture, østersfarme, gadekøkken og Champa-kultur

Nationalparken Nui Chua er et af de vigtigste biodiversitetsområder i Vietnam – på land og i havet, som også er beskyttet kyst- og havområde og bl.a. er yngleplads for havskildpadder. 

I nationalparken lever der mere end 70 pattedyrsarter og 180 fuglearter fra sjældne douc-langurer, malajabjørne, asiatiske sortbjørne, lorier og 12 forskellige flagermusarter! 

Amanoi tilbyder vandreture med kyndige naturguides i forskellige sværhedsgrader og så kan I også besøge områdets lokale fiskersamfund og østersfarme, hvor I kan komme helt tæt på den lokale kultur og levevis. 

I kan også glæde jer til skønne kulinariske udflugter til provinshovedstadens gadekøkkener og til at opleve områdets fascinerende tempelruiner fra Vietnams hinduistiske Champa-rige, som blomstrede i denne del af landet fra 500 til 1500 e.v.t.  

Tilbage på resortet venter der jer også et væld af aktiviteter fra dykketure, sejlture, fisketure, snorkling, windsurfing og kajak.

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Vietnam

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Vietnam. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.