Xl Usa North Carolina Blue Ridge Mountains Nature View

Virginia, Vanderbilt og vild natur

Virginia, Vanderbilt og vild natur

12 dage fra 34.000 kr.

Kontakt David

Tlf. 33 320 320

Kør selv-ferie med Washington og Blue Ridge Mountains

Udforsk Washingtons monumenter og museer og tag på kør selv-ferie til Blue Ridge Mountains. Glæd jer til naturscenerierne, når I kører ad Skyline Drive i Shenandoah National Park og Blue Ridge Parkway. Inkl. udflugter til Vanderbilts The Biltmore og Thomas Jeffersons Monticello.

Bil med alle forsikringer inkluderet 

På turen gennem Blue Ridge Mountains har I en god bil med plads til både jer selv og kufferter, og I behøver ikke tænke på forsikringer, når I får nøglen. Alt er på plads hjemmefra. 

Glæd jer til

  • Monumenter og museer i Washington
  • Vanderbilts The Biltmore og Jeffersons Monticello
  • Fantastisk natur i Blue Ridge Mountains
  • God bil med alle forsikringer inkluderet
  • Udvalgte hoteller og lodges

Højdepunkter på rejsen

Sted Nætter Højdepunkter
Washington D.C. 2 nætter på Washington D.C. 2 Højdepunkter Udforsk Washington D.C. storslåede monumenter og historiske bygninger på cykel Udforsk Washington D.C. storslåede monumenter og historiske bygninger på cykel
Shenandoah National Park 2 nætter på Shenandoah National Park 2 Højdepunkter På toppen af Blue Ridge Mountains kører i på Skyline Drive gennem skovklædte landskaber og stopper ved betagende udsigter På toppen af Blue Ridge Mountains kører i på Skyline Drive gennem skovklædte landskaber og stopper ved betagende udsigter
Blue Ridge Parkway 2 nætter på Blue Ridge Parkway 2 Højdepunkter Denne gang på toppen af Blue Ridge Mountains, men naturen og udsigterne er lige så betagende Denne gang på toppen af Blue Ridge Mountains, men naturen og udsigterne er lige så betagende
Blowing Rock 1 nat på Blowing Rock 1 Højdepunkter Som stop på Blue Ridge Parkway ligger Blowing Rock. Her er idyl og lodgen I skal overnatte på er en gammel herskabsbolig Som stop på Blue Ridge Parkway ligger Blowing Rock. Her er idyl og lodgen I skal overnatte på er en gammel herskabsbolig
Asheville 2 nætter på Asheville 2 Højdepunkter USA's største private hjem bygget af George Washington Vanderbilt. Mere end 200 værelser og 40 badeværelser - der er nok at se USA's største private hjem bygget af George Washington Vanderbilt. Mere end 200 værelser og 40 badeværelser - der er nok at se
Xl Usa Virginia Shenandoah Nationalpark Skyline Drive
Det kan i se frem til

Oplevelserne står i kø

Monumenter, museer og overdådige palæer

Jeres rejse til USA starter i Washington, hvor I bor centralt og har god tid til at udforske USA’s forbundshovedstad fra Lincoln Memorial til Arlington. 

Det er dog ikke det eneste, I mærker til USA’s historie på denne rejse. I besøger George Vanderbilts gigantiske palæ The Biltmore, hvor I fornemmer de uendelige rigdomme, der blev skabt i USA under den industrielle revolution. 

Senere oplever I Thomas Jeffersons palæ Monticello, hvor I samtidig får indblik i slavetiden og hans arbejde for uafhængighed, religionsfrihed m.m. 

Ro til at opleve Blue Ridge Mountains

For mange er natureventyr i USA lig med de store nationalparker i vest. Amerikanerne selv tager dog i rigt mål til Virginia i øst. Her ligger Blue Ridge Mountains med smukke vandreture, uendelige udsigter, dejlige hoteller og mulighed for at krydre med historiske oplevelser. 

På denne rejse til USA vil I derfor møde begrænset med turister hjemmefra. Til gengæld får I god mulighed for at møde de lokale. Vær forberedt på at vende hjem med en lettere drævende Virginia-accent. 

Rejsen til Virginia er sammensat, så I flyver direkte mellem København og Washington både ud og hjem. Ruten er lagt, så I har relativt korte køreafstande og to nætter på flere lodges i Blue Ridge Mountains. Det betyder god tid til at komme ud i naturen. 

Xl Usa North Carolina Blue Ridge Mountains Nature View
Xl USA Washington DC Biker Morning National Mall
Xl Usa North Carolina Blue Ridge Parkway Sharp Top Mountain Peaks Of Otter
Det skal I opleve

Dagsprogram

På køretur i naturskønne Blue Ridge Mountains 

På turen gennem Blue Ridge Mountains har I en god bil med plads til både jer selv og kufferter, og I behøver ikke tænke på bilforsikring, når I får nøglen, for alt er på plads hjemmefra. 

Alt på denne rejse til USA kan skræddersys efter jeres særlige ønsker fra rute over komfortniveau på hoteller til antal af dage og type af bil. Tal med jeres rejse rådgiver om, hvordan I foretrækker at rejse.

 

XL Washington DC US Capitol Hill USA

I rejser til Washington med direkte fly fra København. Fremme i USA’s forbundshovedstad tager I en taxa til jeres hotel. 

The Darcy 3+*, Washington D.C.

I skal bo 2 nætter på boutiquehotellet The Darcy, hvor I kan se frem til et skønt ophold i elegante rammer i centrum af Washington D.C. I bor i stilfulde værelser med et solidt serviceniveau og fortrinlig gastronomi. Og så ligger hotellet i kort gåafstand til Det Hvide Hus og andre af byens store seværdigheder.

XL USA Washington DC The Darcy 1 King Bed Deluxe

Xl USA Washington DC Georgetown M Street

Washington, eller rettere Washington D.C. for ikke at forveksle med staten af samme navn, er storslåede monumenter, imponerende museer og grønne parker. I er i magtens centrum, og byens betydning både i historien, nutiden og fremtiden kan ikke undgå at påvirke en.

I har hele dagen og aftenen til at udforske Washington. Det sker bedst til fods eller på cykel. I bor ikke langt fra Det Hvide Hus. 

Xl USA Washington DC Vietnam Memorial Wall 58,256 Names

Lincoln Memorial, Memorial, Capitol, Arlington...

Glæd jer til National Mall, Lincoln Memorial og Capitol. Til Arlington kirkegården med John F. Kennedys grav. Og selvfølgelig til at se Det Hvide Hus. I Washington D.C. finder I også et stort udbud af museer i verdensklasse som National Gallery of Art.

Xl USA Washington DC Lincoln Memorial Statue Night

I henter bilen, og natureventyret kan begynde. Her er det vigtigt, at I lige lytter til jeres rejserådgiver i stedet for bare at lade GPS’en sende jer ad den nærmeste motorvej mod dagens mål i Big Meadows, Virginia. 

Shenandoah National Park 

For at få den største oplevelse, skal I køre mod Front Royale, hvor I kører ind i Shenandoah National Park og ud på Skyline Drive. I er nu i Virginia. I kan ikke bare se det på skilte og nummerplader, men også høre det på den drævende accent.

Xl Usa Virginia Shenandoah National Park Dark Hollow Falls Waterfall

Skyline Drive 

Skyline Drive er 168 km natursceneri og en af USA’s smukkeste bjergveje. I kører på toppen af Blue Ridge Mountains med enestående udsigter over de skovklædte landskaber og med mange blomster i vejkanten. 

Få et kort med, når I kører ind i Shenandoah National Park. Så har I overblik over alle 75 officielle udsigtspunkter og de mange gåture. Vandrestierne er ualmindeligt godt markeret, så kom bare af sted.

Hold dog også øjnene på vejen. Nationalparkens hjorte, bjørne og vilde kalkuner kan også finde på at bruge kørebanen. Der er milepæle på højre side af vejen – de starter ved 0 i Front Royal. Hele vejen tager ca. 3 timer, men I stopper allerede lidt før halvvejen. Hastighedsgrænse: 35 mph.

Xl Usa Virginia Shenandoah National Park Valley View From Franklin Cliff Skyline Drive

Big Meadows Lodge 3+*, Shenandoah National Park 

Vi har udvalgt den bedste lodge langs Skyline Drive, Big Meadows Lodge ved starten af mange vandreruter og ridestier. I har 2 nætter her, så I virkelig kan nyde den smukke natur. Ved lodgen er også det bedste sted at nyde stjernehimlen på Skyline Drive!

Xl USA Virginia Big Meadows Lodge Gift Shop

Xl USA Virginia Big Meadows Lodge Dining Room

I har hele dagen til at gå opdagelse i Shenandoah National Park. Der er masser af stier af forskellig sværhedsgrad, og når I trænger til igen at hvile benene, kan I nyde udsigten fra lodgens hyggelige terrasse. 

Harry F. Byrd Visitor Center lige ved lodgen kan hjælpe jer med gode tips. Gå f.eks. gennem skoven til Dark Hollow Falls tæt på lodgen. Eller tag den nemme Story of the Forest Trail lige ved. Hold udkig efter skovens dyr og fugle. 

Om aftenen kan vi – hvis det er stjerneklart – anbefale at se på himlen fra Big Meadows. 

Xl Usa North Carolina Blue Ridge Parkway Linn Cove Viaduct Landscape

I fortsætter nu ned ad Skyline Drive gennem Shenandoah National Park. Og vi kan ikke gentage for ofte: kom nu ud af bilen, ud i naturen, ud på stierne, hen til udsigtspunkter og ned til vandfald. 

I Waynesboro slutter Skyline Drive, men minuttet efter begynder et nyt kapitel af jeres rejse til Virginia: Blue Ridge Parkway. Ikke at naturen ændrer sig så meget, og heldigvis for det! Det er blot en ny vej gennem de smukke naturscenerier. 

Xl USA Virginia Blue Ridge Parkway Dam On Peaks Of Otter Lake

Humpback Rocks 

Blue Ridge Parkway er på hele 754 km fra Shenandoah National Park til Great Smoky Mountains National Park i North Carolina og Tennessee. Også her kører I oppe på bjergryggen af Blue Ridge Mountains med den ene smukke udsigt efter den anden. Skovklædte bølgende bakker så langt øjet rækker!

Stop f.eks. ved Humpback Rocks Visitor Center små 20 km efter starten af Blue Ridge Parkway og se den spektakulære udsigt ved den nøgne klippe, der skyder i vejret fra den frodige skov. Turen op og ned kan gøres på en times tid.

Xl Usa North Carolina Blue Ridge Parkway Peaks Of Otter Nature View From Flat Top Mountain

Peaks of Otter Lodge 3*, Blue Ridge Parkway 

I skal bo 2 nætter på Peaks of Otter Lodge, der ligger ved et visitor center. Fra alle værelser er udsigt mod Sharp Top Mountain og Abott Lake, og vandreruterne er lige uden for døren.

XL USA Virginia Blue Ridge Parkway Peaks Of Otter Lodge Room

Xl Usa North Carolina Blowing Rock

I fortsætter mod sydvest, og efter en time kan I overveje en lille omvej omkring den hyggelige lille by Roanoke. Her er butikker, cafeer, restauranter og fine gamle huse. Og supermarkeder, hvis I skal have noget vådt og tørt med på vejen. 

Bortset fra denne omvej kan vi kun anbefale at blive på Blue Ridge Parkway og nyde naturscenerierne lidt fra oven, selv om der findes hurtigere veje nede i dalene. I her her jo ikke for at skynde jer. 

Her er det også værd at bemærke, at selv om det hedder Blue Ridge Mountains, så er det ikke bjergveje i den forstand, men gode og komfortable veje. 

Xl USA North Carolina Chetola Resort Exterior Fall

Chetola Lodge 3*, Blowing Rock 

I overnatter på Chetola Lodge, der er et perfekt stop på Blue Ridge Parkway med masser af idyl og gåafstand til både landsby og outlet. Her er udsigt over en skovsø og et hav af aktiviteter fra spa til fluefiskeri. 

Lodgen var tidligere herskabsbolig for en lokal rigmand, og ejerne har formået at bevare den oprindelige stemning.

Xl USA North Carolina Chetola Resort Deluxe King Room Lake View

Xl Usa North Carolina Linville Falls Waterfall

Skal I lige en tur omkring landsbyen Blowing Rock eller det lokale outlet, før turen går videre ad Blue Ridge Parkway? Bagefter går turen videre med flere fantastiske udsigtspunkter og mulighed for skønne gåture. 

Linn Cove Viaduct og Linville Falls 

Stop f.eks. ved Linn Cove Viaduct ved milepost 304. Det er et stykke ingeniørkunst, som de lokale med rette er stolte af. Vejen går ad en bro, der snor sig langs bakkedraget, og I kan gå ad stier, så I kan se stedet og nyde udsigten i roligt tempo i stedet for bare at suse igennem i bilen. 

12 miles længere fremme anbefaler vi endnu et stop for at se Linville Falls (milepost 316). 

Xl USA North Carolina The Inn Biltmore Estate Asheville Hotel Exterior Flowers

The Inn on Biltmore 4*, Ashville 

I skal nu bo to nætter på The Inn on Biltmore Estate. Lodgen ligger ved Vanderbilts The Biltmore Estate, så I kan nyde service og forkælelse før og efter jeres besøg på det gigantiske palæ, der er udformet som et fransk slot. Palæet skal I se i morgen. Glæd jer. 

XL USA North Carolina The Inn Biltmore Estate Asheville Hotel Room

XL USA North Carolina Biltmore Estate Vanderbilt Home Fall

Denne dag skal I besøge USA’s største private hjem og have indblik i den ufattelige rigdom, der ligge bag The Biltmore Estate. Hvis det var Ludvig XIV, der havde bygget slottet, kunne man måske forstå det. Men det er en privat mand. George Washington Vanderbilt. 

Palæet i fransk renæssancestil har 17.000 etagemeter, og grunden udgjorde oprindeligt over 500 km2 land. Indenfor er 250 værelser, 43 badeværelser, 65 pejse … I skal på rundvisning med audioguide, hvor I selv styrer tempoet.

XL USA North Carolina Biltmore Estate Vanderbilt Home Overview Garden

Afslapning på The Inn on Biltmore 

Mon ikke også der bliver tid til at nyde et glas kold hvidvin på The Inn’s terrasse? Måske en tur i spaen eller den opvarmede pool? Og helt sikkert et skønt måltid mad i restauranten.

Xl Usa Virginia Charlottesville Aerial Sunrise

De seneste dage har I kørt oppe i bjergene og set ud over de smukke landskaber og lange dale. I dag ser I det hele nedefra, når I kører ad en af USA’s smukkeste motorveje mod Charlottesville. 

Det er primært en køredag. Selve strækningen tager 5½ time. Kører I tidligt, kan I tage udflugten fra dag 11 - Thomas Jeffersons Palæ Monticello - allerede i dag. Dette ikke sagt for at jage med jer, men fordi I så kan en ekstra oplevelse dag 11 på vej til lufthavnen og flyet hjem. 

I har en enkelt overnatning på 3* hotel i Charlottesville.

Det er den sidste dag på jeres rejse til USA. Men det betyder ikke, at oplevelserne er slut. Måske nåede I allerede Thomas Jeffersons Palæ Monticello lidt uden for Charlottesville i går, ellers er det tid nu. 

Oplev Thomas Jefferson palæ Monticelo

Lige uden for Charlottesville ligger Thomas Jeffersons fornemme palæ Monticello. Vi taler slet ikke palæ som The Biltmore, men Monticello er alligevel virkelig et besøg værd. Ud over at nyde den smukke bygning og de fine haver og får I nemlig også indblik i USA’s historie. 

Thomas Jefferson var en af USA’s ”Founding Fathers”. Det vil sige en del af den lille gruppe reformatorer, der skrev USA’s uafhængighedserklæring. Han var samtidig plantageejer med slaver. Og fik 6 børn med en af dem!

Xl Usa Virginia Charlottesville Monticello Thomas Jefferson Home Summer

National Air and Space Museum i Washington 

Nåede I Monticello allerede på vej til Charlottesville? Så har I to muligheder, før I kører til lufthavnen. I kan shoppe lidt i Charlottesville eller køre mod The Udvar-Hazy Center i Chantilly, der er spændende en afdeling af Smithsonian National Air and Space Museum få minutter fra lufthavnen i Washington DC. Her er udstillet bl.a. en Lockheed SR-71 Blackbird, en Concorde og rumfærgen Discovery.

Hjem fra rejse til USA

I starten af eftermiddagen afleverer I jeres bil i lufthavnen Washington Dulles, hvorfra SAS flyver jer direkte til København. 

Xl USA Washington DC Smithsonian National Air And Space Museum

Eller fortsætte rejsen i Sydstaterne?  

Denne rejse til USA skræddersys efter jeres ønsker. I kan f.eks. kombinere med flere oplevelser, hvor I udforsker Sydstaternes sjæl og charme med historie, idyl og strand eller The Great South med smuk natur og masser af musik. Tal med jeres rejserådgiver om jeres ønsker.

Xl USA South Carolina Charleston Spring Azalea Flowers Plantation Garden Oaks Spanish Moss

XL Washington DC Cherry Blossom Trees Flowers Lake Washington Monument USA

Velkommen hjem fra en naturskøn rejse til USA. I lander om morgenen, så der er god tid til at pakke ud, købe ind og sætte den første vask over. Lyder det lidt vel meget af daglige rutiner oven på natureventyret? I kan jo også bare sætte en kop kaffe over og tale om, hvor I skal hen ferie næste gang.

Håndplukket til jer

Det skal I opleve på jeres rejse

Fra de største højdepunkter til de små øjeblikke og autentiske oplevelser, der ofte gør mest indtryk. På jeres præmisser og væk fra mængderne. Det er eventyret med Nyhavn Rejser. En rejse der fortryller verden på ny og bringer jer helt ind i magien.

Håndplukket til jer

Her skal I bo på jeres rejse

Håndplukket med hjertet. Det er den følelse, I mærker, når I rejser med Nyhavn Rejser. Vores rejseeksperter har nøje udvalgt alle jeres hoteller ud fra beliggenhed, stil, stemning og den særlige faktor, der er med til at fuldende eventyret.

Din skræddersyede rejse

Vejledende priser

Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier.

Inkluderet

  • Fly København-Washington D. C. t/r
  • 8 dages billeje: Standard SUV med alle forsikringer, en tank benzin, op til 4 chauffører, GPS og fri km.
  • 2 nætter på The Darcy 3+*, Washington D.C.. Standard King værelse
  • 2 nætter på Big Meadows Lodge 3+*, Shenandoah National Park. Traditionelt værelse
  • 2 nætter på Peaks of Otter Lodge 3*, Blue Ridge Parkway. Standard double værelse
  • 1 nat på Chetola Lodge 3*, Blowing Rock. 1 Hillside værelse
  • 2 nætter på The Inn on Biltmore 4*, Ashville. Deluxe værelse
  • Oplevelse: Vanderbilts kejserlige palæ The Biltmore Estate
  • 1 nat på 3* hotel i Charlottesville, Virginia. Standard Double værelse
  • Oplevelse: Oplev Thomas Jeffersons palæ Monticello
Pris per person ved 2 voksne
WEB - Virginia, Vanderbilt og vild natur
RejseperiodeDobbeltEnkelt
21.11.24 ‑ 15.12.2433.000‑35.00050.000‑52.000
16.12.24 ‑ 19.06.2534.000‑39.00051.000‑59.000
20.06.25 ‑ 11.08.2540.000‑42.00059.000‑61.000
12.08.25 ‑ 15.12.2534.000‑36.00052.000‑54.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Ikke inkluderet

  • Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda
  • Måltider, transport og andre ydelser, der ikke er nævnt under inkluderet
  • Oneway gebyr på billejen, betales lokalt
  • Gebyr for ESTA registrering for indrejse til USA 

Bemærk

Bestil i god tid
Der er et begrænset antal vogne med sovekupeer med eget toilet, hvorfor vi anbefaler bestilling i god tid.

Togrejse
I kan vælge togkupé Superliner Roomette (fælles bad/toilet) eller Superliner Bedroom (eget bad/toilet)

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til USA

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i USA. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.