På cykel i Central Park
To timer i Manhattans grønne hjerte
De fleste føler, de kender Central Park i New York. Så ofte har vi set den på film. Nogle med gys, andre med romantik. I dag bliver det med smil på læben og vind i håret.
Et under i den store by
I virkeligheden er det et under, at så stor en park har overlevet i en by, hvor der i den grad har været kamp om pladsen og byggegrundene. Det kan I glæde jer over, når I cykler til alle de kendte steder.
Fra det store englespringvand Bethesda Fountain med udsigt over søen, Jackie Kennedy Onassis Reservoir, til Strawberry Fields skabt til ære for John Lennon. Videre til The Dakota, hvor John Lennon og Yoko Ono boede og hvor meget af Rosemary's Bay blev optaget.
I når vidt omkring og får derfor rig mulighed for at se og høre om både de berømte og mindre berømte steder i parken som obelisken Cleopatra's Needle og selvfølgelig Sheep Meadow, den kæmpe græsplæne, hvor der oprindeligt gik får, men hvor de lokale i dag slapper af og nyder de grønne omgivelser.
Turen starter og ender fra adressen 56W, 56'th street og varer ca. 2 timer.
Skræddersyet rejse til USA
Alt på denne rejse til USA kan skræddersys ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til USA.