Small Usa New Hampshire The Mount Washington Cog Railway
Oplevelse i USA

I himlen med Mount Washington Cog Railway

Oplev legendarisk veterantog i New Hampshire

I midten af 1800-tallet luftede den amerikanske forretningsmand Sylvester Marsh en idé: en jernbane til toppen af 1.916 meter høje Mount Washington i New Hampshire. Det blev der grint meget af de år. Men nu skal I køre med den.

Sylvester Marsh troede på sin idé og arbejdede ihærdigt på at føre den ud i livet. Det skete i 1869 til mange borgeres store begejstring – og til noget mindre begejstring hos alle dem, der havde kaldt ham vanvittig undervejs. Det kunne jo ikke lade sig gøre. 

En jernbane op i himlen

Det første damplokomotiv lignede noget, ingen havde set før med opretstående vandtank. I kan se det på Mount Washington i dag. Men lokomotivet var udtænkt til en bane, der går stejlt op ad bjergsiden i stedet for stille og roligt at snige sig op i en spiralbane med mindre hældning.  

I mærker stadig den originale stemning, selv om vognene er fornyet siden starten. To gange om dagen kører gamle damptog på banen. De blev i 2008 suppleret af en række nye lokomotiver. De kører på biobrændstof, men har stadig en unik charme.

3 timers rundtur

Turen med The Mount Washington Cog Railway begynder ved Marshfield Base Station, der tog mod diligencer i begyndelsen af 1800-tallet. Her er butik, bar og Cog Railway Museum med udstillinger og togsimulator.

Så starter en rundtur på 3 timer. En time op, det samme ned og en time på toppen af Mount Washington, hvor I kan gå en tur ad stier og besøge Sherman Adams Visitor Center med museum, snack bar og 360° udsigt over Bretton Woods, 5 stater, Canada og Atlanterhavet.

Mount Washington er en del af Presidential Range i White Mountains i det nordøstlige USA, så I kan opleve det på rejser til New England. Af øvrige toppe opkaldt efter præsidenter og andre samfundsspidser er bl.a. Mount Franklin, Mount Eisenhower og Mount Adams.

Praktisk information

Mount Washington Cog Railway anbefaler at ankomme 45 minutter før afgang. Mount Washington er kendt for et vejr, der hurtigt kan skifte f.eks. til tåge, der så lynhurtigt kan forsvinde igen. Hav tøj med til lidt af hvert.

Xl Usa New Hampshire The Mount Washington Cog Railway History
Xl Usa New Hampshire The Mount Washington Cog Railway Orange Wagon
Xl Usa New Hampshire The Mount Washington Cog Railway Marshfield Base Station
Tal med en ekspert

Skræddersyet rejse til USA

Alt på denne rejse til USA kan skræddersys ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til USA.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.