Grand Canyon Railway
Togtur fra Williams til Grand Canyons spektakulære natur
To overnatninger på hotel i Williams
Eventyret starter i Williams i det vestlige Arizona. Her tjekker I ind på det historiske The Grand Canyon Railway Hotel, som ligger centralt i hjertet af Williams. Gå en tur på Route 66 som løber igennem byen. I har to overnatninger på hotellet, så I har god tid til både at opleve byen, slappe af og selvfølgelig tage på turens højdepunkt med Grand Canyon Railway fra Williams til South Rim of Grand Canyon.
En autentisk rejse tilbage i tiden
Efter morgenmad på dag to kan I glæde jer til at opleve et dramatisk opgør mellem cowboys i ægte Wild, Wild West-stil ved Williams Depot.
Efter showet fløjtes der til afgang, og I stiger om bord på Grand Canyon Railway. Forude venter en fantastisk dag tilbage i tiden og gennem storslået natur. Jernbanen blev bygget i 1901, og allerede samme år kunne man stige om bord på toget, der blev trukket af et damplokomotiv de knap 100 km fra Williams til South Rim of Grand Canyon National Park.
I dag er ruten den samme. Og selv om både togvogne og damplokomotivet er restaureret, er stilen og stemningen den samme. Dog betjenes ruten i dag af en kombination af damp- og dieseltog.
Gennem storslået natur
Læn jer tilbage i sæderne og nyd synet af naturen, som glider forbi uden for vinduet. Turen går gennem grønne nåleskove over bjerge og gennem åbne områder med ørken og græsprærie.
Så snart I kører ind i Grand Canyon Nationalpark er det om at holde øjne og øre åbne. I har nemlig mulighed for at spotte både majestætiske elge, nysgerrige egern og søvnige ugler i skovområderne. Og så snart I kører ind i Grand Canyon Nationalparks røde pallette af bjerge og klipper, kan I opleve vilde pumaer på spring.
Stå på kanten af Grand Canyon
Efter cirka to timer ankommer I til Grand Canyon Depot, og har nu fire timer til at opleve området ved Grand Canyon på egen hånd. I ankommer til nationalparkens allermest centrale del, og skal kun gå få minutter, før I er helt ude på den sydlige kant af Grand Canyon.
I står og kigger lige ned i kløften, som folder sig ud for fødderne af jer. Her trækker I unægteligt vejret end ekstra gang. Så langt, øjet rækker, ser I Grand Canyons røde, brune og grønne nuancer. Tænk at naturen kan være så storslået. Husk kamera!
Cowboys, Indianere og røvere
Underholdningen om bord på Grand Canyon Railway er lige så dramatisk, som landskaberne I kører gennem. På jeres vej tilbage til Williams bringer autentiske skuespiller nemlig Det Vilde Vesten med cowboys, indianere og røvere til live. I skal derfor ikke blive overraskede, hvis toget bliver kapret i bedste Dalton brødre-stil, som I kender det fra Lucky Luke, hvor de gode altid vinder.
Sidst på eftermiddagen ankommer I til Williams igen, hvor I har endnu en overnatning på The Grand Canyon Railway Hotel.
Vælg mellem forskellige billettyper
I har to overnatninger i Williams på The Grand Canyon Railway Hotel kombineret med en autentisk heldagstur med tog til Grand Canyon.
Forud for oplevelsen kan I vælge mellem forskellige billettyper om bord på The Grand Canyon Railway baseret på komfort og udsigt. Tal med jeres rejserådgiver om de forskellige billettyper, så I får en oplevelse, der matcher jeres ønsker.
Derudover har I mulighed for at forlænge oplevelsen med en overnatning inde i Grand Canyon Nationalpark.
Skræddersyet rejse til USA
Alt på denne rejse til USA kan skræddersys ud fra jeres ønsker. Antal dage, værelseskategori, ekstra oplevelser m.m. Tal med jeres rejserådgiver om netop jeres drømmerejse til USA.