3 restauranter
The Chattanoogan hotel har tre restauranter. Broad Street Grille med det regionale amerikanske køkken, bistroen The Foundry (støberiet) med levende musik i weekenden og cafeen Stroud’s.
I naturskønne omgivelser hvor Appalachian Mountains møder Cumberland-plateauet snor Tennessee River sig omkring byen Chattanooga. Her inviterer hotellet The Chattanoogan på god komfort, spa med pool og hygge på tagterrassen.
Før The Chattanoogan blev bygget i 2001, lå der et metalstøberi på grunden. Det er baggrunden for de mange, store lysekroner i støbejern, som I ser, når I træder ind i den store lobby.
Bortset fra dette strejf af historie er The Chattanoogan dog et moderne hotel i både indretning og faciliteter. Her er en dejlig spa med pool og jacuzzi, fitnessrum, bar med billard, kæmpe gårdhave og også en tagterrasse, hvor I kan slappe af.
The Chattanoogan ligger, så I kan gå eller tage hestevogn til byens gallerier, butikker og byens stolthed Tennessee Aquarium. I byen finder I også flere togmuseer, hvor I kan gå tilbage i tiden og nynne Chattanooga Choo Choo imens.
The Chattanoogan hotel har tre restauranter. Broad Street Grille med det regionale amerikanske køkken, bistroen The Foundry (støberiet) med levende musik i weekenden og cafeen Stroud’s.
The Chattanoogan har 198 værelser og suiter. Værelserne, der er godt og komfortabelt indrettet, er på 32 m2 med en eller to dobbeltsenge. Alle værelser har udsigt til Lookout Mountain. Vi kan anbefale at tage kabelbanen derop. Fortsæt til vandfald og enestående udsigter ved Rock City.
Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i USA. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.