Kulinariske madoplevelser i stilfulde omgivelser
The Beekman har to signatur-restauranter, hvis indretning afspejler resten af hotellets historiske og eksklusive stil. En stil, som går hånd i hånd med et højt serviceniveau og kulinariske madoplevelser.
I restauranten Temple Court byder menukortet fra morgenstunden på et varieret udvalg af udsøgte brunchretter. Så er I klar til at opleve New York, og når I sidst på dagen er tilbage på hotellet, kan I bl.a. nyde en femretters tasting-menu i restauranten.
Autentisk fransk brasserie
Hotellets restaurant Augustine er et fransk brasserie, hvis menukort byder på klassiske franske retter i hyggelige omgivelser. Præcis, som et fransk brasserie skal være.
Hotellet har desuden en fantastisk cocktailbar, som især er populær blandt de lokale. Her er stemningen i top og menukortet varieret.