XL USA California Napa River Terrace Inn Restaurant Outdoors Evening
Californien, USA

River Terrace Inn

Idyllisk hotel i Napa lige ud til Napa River

Oplev Napa Valley i Californien med base på den idylliske oase River Terrace Inn. I er downtown Napa, men omgivet af frodighed lige ud til floden. Nyd roen, vinsmagninger og at have nem adgang til vingårde og oplevelser i Napa Valley.

Californien overgås kun af Frankrig, Italien og Spanien, når det kommer til verdens største vinlande. Og den nok mest prominente adresse i forhold til californisk vin her Napa Valley. Et 90 km langt vinmekka med hundreder af vingårde, der spænder fra det mest rustikke og enkle til slotte og historiske palæer.

Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Værelser

På River Terrace Inn kan I vælge mellem værelser fra 30 til 37 m2 med enten en king size seng eller to queen size og med udsigt mod enten byen eller floden. Alle er lækkert indrettet og fyldt med al den komfort, I har brug for. Der er gratis Wi-Fi.

De fleste værelser har enten balkon eller terrasse.

Spabehandling på værelset?

Trænger I til lidt ekstra forkælelse efter en dag på farten, så kan I bestille en massage på værelset. Trænger I til lidt ekstra motion, er I velkomne i fitness centret. 

Restaurant på River Terrace Inn

På River Terrace Inn inviterer restauranten ALBA til lige dele romantik og gastronomi blandt andet ude på terrassen i haven. Menuerne er oftest baseret på små retter til at dele, som I så kan parre med passende lokal californisk vin.

ALBA er også stedet, når I skal spise morgenmad, og I løbet af dagen kan I bestille snacks og lette retter. Det kan være dejligt at vende hjem til efter en vinsmagning.

XL USA California Napa River Terrace Inn Riverside Room View Balcony
XL USA California Napa River Terrace Inn Riverview Luxury King Detail
Small USA California Napa River Terrace Inn Patio

Napa Valley hotel med varm og afslappet stemning

River Terrace Inn har en ganske særlig stemning. Afslappet, autentisk og fornem på samme tid med en varm og dejlig atmosfære.

Hotellet er designet med udbredt brug af træ og natursten, og en lysmester har skabt en fuldendt og romantisk belysning f.eks. inde i lobby baren og ude på den smukke terrasse. Om aftenen bidrager adskillige ildsteder til hyggen.

At nyde River Terrace Inn er derfor lidt som at nyde et godt glas vin. Man giver sig tid, fornemmer nuancerne og balancen i de mange skønne indtryk. Det første glas vin fra Napa Valley får I i øvrigt allerede serveret ved ankomsten. Velkommen til River Terrace Inn.

Tæt på Napas tilbud

Foran hotellets store haveanlæg flyder Napa River, så I føler, I er langt ude på landet, men alligevel er der kun gåafstand til byens mange restauranter og natteliv, Oxbow Public Market og Napa Valley Wine Train, som I får 10 % rabat hos, når I bor her. I kan også låne cykler på River Terrace Inn, når I skal lidt omkring i lokalområdet.

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til USA

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i USA. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.