Luxor er hotellet i Las Vegas til jer, der ønsker at gå all in på underholdning og tilbud, men som trods alt ikke vil være festens midtpunkt. Hvornår har I sidst boet i en pyramide?
Luxor ligger på hovedstrøget The Strip i Las Vegas, men lige før det mest hektiske begynder. I kan gå eller tage det lille tog det sidste stykke.
Las Vegas er berømt for sine store temahoteller, hvor intet har fået lov til at sætte grænser for udformningen. Luxor er et af dem. Som navnet fortæller, er Luxor bygget op om et egyptisk tema, og her er da også både pyramide og sfinks. Kom bare inden for. Måske er Tut Ankh Amon eller Ramses II hjemme!
Shows, pools, kasinoer ... alt!
I virkeligheden kan I opleve alt inden for hotellets område. Her kommer nogle af de største kunstnere, USA kan byde på, og her er flere faste showtilbud med blandt andet spektakulære The Blueman Group. Her er også flere udstillinger inkl. et stort Titanic-museum – selv om skibet vist ikke sejlede så meget til Egypten.
Et kæmpe poolområde er klar til at underholde jer om dagen. Natklub og de første 10 restauranter og barer er klar, når der skal spises, danses og nydes en drink eller to. Og så er der kasinoet. 11.000 m2 fyldt med drømme om en gylden fremtid.
Butikker, bryllupskapel m.m. er her selvfølgelig også.
Bo i en pyramide på Luxor i Las Vegas
Luxor har 4.407 værelser fordelt på pyramiden og The Tower ved siden af. Værelsernes størrelse varierer fra 39 m2 til suiter på 111 m2, så Luxor har værelser for enhver smag. Her er både radio og tv på værelset, hvis I ikke er færdige med underholdningen, når I kommer hjem, og også gratis wi-fi.
Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i USA. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.
Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.
Lad os skræddersy din rejse
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vejledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.