Xl USA Florida Little Torch Key Little Palm Island And Resort Aerial View Clear
Little Torch Key, USA

Little Palm Island Resort & Spa

Bungalowsuiter med havudsigt på lille tropeø

Nyd et romantisk tropeparadis på jeres rejse til Florida. Little Palm Island Resort & Spa på Florida Keys inviterer til eksklusive bungalowsuiter, privat strand, gastronomi og spa.

Et refugium kun for voksne, der kun kan nås enten i vandflyver eller båd. Dagen går med så meget eller lidt, I har lyst til, men mest af alt med at slappe af og nyde at være til. 

Et privat palmeparadis for præsidenter og jer

På Little Palm Island Resort & Spa er stemningen er ægte caribisk med strejf af kolonitid i indretning og service. I bliver budt velkommen inde på fastlandet, hvorefter hotellets båd Truman sejler jer Little Palm Island Resort & Spa. 

Vel ankommet byder hotellet på en cocktail, alt imens bagagen bliver båret ud til jeres bungalow. I fordums tid var det en velbevaret hemmelighed, at både berømtheder samt præsident Harry S. Truman og frue ofte ferierede på Little Palm Island. Nu er det jeres tur måske sammen med andre berømtheder fra vores tid.

Det kan I se frem til

Faciliteter og services

30 bungalowsuiter med havudsigt

Little Palm Island Resort & Spa har 30 luksuriøse bungalows, der med deres palmetækkede tage og vægge og terrasser af træ glider helt diskret ind i den tropiske vegetation. Indenfor fortsætter den store brug af naturmaterialer i en varm indretning med masser af komfort fra ægte tæpper til bløde sofaer. 

Alle suiter har havudsigt, mange et udendørs kobberbadekar – lidt dekadence skader ikke - og alle udendørs brus. Her er naturligvis også alle badefaciliteter indenfor, hvor der desuden er separat stue og soveværelse. Der er gratis Wi-Fi og ikke alkoholiske drikke i minibaren er også inkluderet. 

Der er ikke tv i suiten. I skal jo se på hinanden og omgivelserne og ikke mindst nyde freden

Værelser på Little Palm Island Resort & Spa

 

  • Island Escape Suite, 51 m2
  • Island Romance Suite, 51 m2 med ekstra stor terrasse og udendørs kobberbadekar 
  • Island Grand Suite, 93 m2, brudesuite med ekstra faciliteter som ildsted
  • Island Premier Suites, 94 m2 

Gastronomi på Little Palm Island

Selv om båden sejler i fast rutefart ind til fastlandet, er Little Palm Island Resort & Spa jo ikke lige et sted, hvor man smutter hen til naborestauranten for at spise, men det er der så sandelig heller ikke nogen grund til. 

The Dining Room er klar til at forkæle jeres smagsløg både indenfor og ude på terrassen morgen, middag og aften. Mange kommer udefra hertil, så husk at reservere bord. Stemningen er eksklusiv og elegant, og også i restauranten er aldersgrænsen 18 år. I kan også bestille maden hjem i jeres bungalow.

Fitness, vandsport og spa

Under hele opholdet er der gratis adgang til fitness centret og hotellets vandsport-faciliteter. Den indbydende pool og de bløde liggestole er lige så besøgt, som hængekøjen og strandkanten. 

Der er mulighed for mod betaling at tage på fisketure, og området har god snorkling og dykning i Florida Keys National Marine Sanctuary. Der er daglige ture til Loo Key, et af de bedste steder at snorkle i USA.

Forkæl også jer selv med en tur i den smukke spa på Little Palm Island Resort & Spa. Der dufter af jasmin, frangipani, urter og tropiske frugter. Skal det være en Dead Sea Body Polish eller Margarita Key Lime Pedicure? Eller måske et større egentligt spaprogram? 

Bemærk

Little Palm Island Resort & Spa tillader kun gæster over 18 år. Restauranten har dresscode: Badetøj og jeans er ikke tilladt. Om aftenen er dresscode: Pænt og afslappet, shorts dog ikke tilladt.

Xl USA Florida Little Torch Key Little Palm Island And Resort Pool Area Sunbeds
Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til USA

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i USA. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.