Når I ankommer til Chicago Athletic Association, stopper I nok automatisk op udenfor for at nyde den smukke facade fra 1893. I 122 år måtte langt de fleste nøjes med det, for Chicago Athletic Association var en privat klub for elitens mænd.
Nu er det muligt at træde indenfor, men stemningen er langt hen ad vejen den samme. Eksklusiv, sofistikeret og livsglad på samme tid. Lyden af billardkugler, der støder sammen i The Game Room, suppleres af lyden af glas, der gør det samme.
Perfekt beliggenhed downtown Chicago
I finder ikke mange hoteller i Chicago, der ligger så godt. Chicago Athletic Association ligger downtown Chicago lige over for Millennium Park med de store attraktioner, teatre og offentlig transport i gåafstand.
En æstetisk nydelse i Chicago
På Chicago Athletic Association dyrkede eliten sport, sig selv og livet. Kontakter blev skabt, livsbaner blev udstukket, og penge fik ben at gå på.
Chicago Athletic Association er en æstetisk nydelse. Arkitekturen er venetiansk gotisk og dermed i familie med dogepaladset og andre fornemme bygninger, hvor arkitekterne kombinerede de gotiske buer med strejf af byzantinsk og maurisk arkitektur. Læg hertil sportstemaet, der den dag i dag gennemsyrer alt.
En totaloplevelse fra stue til tagetage
Når I bor på Chicago Athletic Association, så sæt tid af til at gå på opdagelse. Nederst syder det af liv på at af Chicagos hot spots Shake Shack. Gulvet er af fornemt Carrara marmor, men det forhindrer ikke nogen i at bestille en nutidig burger eller donut.
Fortsæt op til loungen The Drawing Room, som uden problemer kunne være med i en Harry Potter film med de fine træskærerarbejder og store ildsteder. På samme etage finder I det store Game Room med alt fra poolborde over bordfodbold, shuffleboard og skak til boccia – ja, der er sand på bocciabanen!
Mælkebar?
På jeres vej møder I også The Milk Room. Mælk? Jo, der var mange måder at skjule sine laster på i forbudstiden …
Hør personalet om den hemmelige indgang fra sidegaden til bar og restaurant The Cherry Circle Room og baggrunden for den. Lad os sige det sådan: Baren havde ikke vinduer, og medlemmernes koner hørte ikke om det.
Vinduer og lys er der til gengæld til overflod i restaurant Cindy’s øverst oppe. Træd ud på terrassen og nyd at skue ud over Millennium Park med den store sølvbønne og videre ud over Lake Michigan. Vildt! Når I har været rundt, vil I samtidig vide, at I kan få noget at spise og drikke fra tidligt til meget sent.
Det kan I se frem til
Faciliteter og services
Fitness døgnet rundt
Chicago Athletic Association har selvfølgelig et veludstyret fitnesscenter, der er åbent døgnet rundt. Forår og sommer kan I låne cykler til at komme rundt på i byen, og hjemme igen er der gratis Wi-Fi overalt. Ved indgangen på 71 E. Madison, står en tjener klar til parkere jeres bil.
Værelser på Chicago Athletic Association
Klub- og loungestemningen og hele sportstemaet fortsætter på værelserne. Alt efter værelsets størrelse kan en god seng være suppleret af dybe lædermøbler og sportsrekvisitter som en ribbe på væggen eller en klint for enden af sengen, hvis I skulle få lyst til lidt bensving. Hvem får ikke det?
Størrelserne på værelser og suiter spænder fra 23 m2 til 57 m2.
Fitness døgnet rundt
Chicago Athletic Association har selvfølgelig et veludstyret fitnesscenter, der er åbent døgnet rundt. Forår og sommer kan I låne cykler til at komme rundt på i byen, og hjemme igen er der gratis Wi-Fi overalt. Ved indgangen på 71 E. Madison, står en tjener klar til parkere jeres bil.
Værelser på Chicago Athletic Association
Klub- og loungestemningen og hele sportstemaet fortsætter på værelserne. Alt efter værelsets størrelse kan en god seng være suppleret af dybe lædermøbler og sportsrekvisitter som en ribbe på væggen eller en klint for enden af sengen, hvis I skulle få lyst til lidt bensving. Hvem får ikke det?
Størrelserne på værelser og suiter spænder fra 23 m2 til 57 m2.
Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i USA. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.
Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.
Lad os skræddersy din rejse
Som kunde hos Nyhavn Rejser får I personlig vejledning og gode råd om alt fra unikke oplevelser til valg af rute og hoteller fra en ekspert, der har prøvet det hele selv.