XL Turkey Six Senses Kocatas Exterior
Istanbul

Six Senses Kocatas Mansions

Sublim spa og gastronomi i herskabelige palæeer

Ud til Bosporusstrædet i den europæiske del af Istanbul har Six Senses Resorts & Spas skabt en urban oase i to smukke osmanske palæer, der emmer af historie og elegance. Indenfor venter service og gastronomi samt Six Senses Spa.

Når I ankommer til Six Senses Kocatas Mansions i Istanbul sladrer den smukke arkitektur med det samme om, hvilken skønhed der venter i de historiske palæer, der tidligere var ejet af den osmanske justitsminister Necmettin Molla Kocataş.

Osmanske palæer ved Bosporusstrædet

Indenfor bliver I mødt af en autentisk stil og stemning, der bringer jer tilbage til Osmanner-rigets storhedstid. Indretningen er Belle Époque med al den skønhed og udstråling af overskud og livsnydelse, det giver. De store sale og det smukke trappeløb er et palads værdigt.

Samtidig har Six Senses Kocatas Mansions alle moderne faciliteter fra Wi-Fi til fitnesscenter. Et godt eksempel på, hvordan Six Senses Resorts & Spas er i stand til både at forny og bevare med respekt for lokal kulturarv. Den smukke gårdhave bag hotellet er et fredfyldt åndehul til en kop tyrkisk kaffe eller en drink.

XL Turkey Six Senses Kocatas Aerial
Xl Turkey Istanbul Six Senses Kocatas Staircase
XL Turkey Six Senses Kocatas Bosphorus Junior Suite
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Gastronomi på Six Senses Kocatas Mansions

Six Senses Kocatas Mansions har 2 restauranter med hver deres tema, men med Six Senses’ oprigtige fokus på sundhed og friske råvarer som fællesnævner.

  • Toro Latin Gastro Bar. Det bedste fra Asien møder det bedste fra Latinamerika
  • The Restaurant. Kreative menuer med fokus på sundhed og sansefuldhed

Skal den søde tand forkæles et øjeblik, så læg vejen omkring loungen Kahve i en overdådig sal med turkish delight og kager. 

Værelser på Six Senses Kocatas Mansions

Six Senses Kocatas Mansions har 45 værelser, der alle er indrettet efter samme høje og smukke standarder som resten af hotellet. Skønhed og historie tilsat et touch af Six Senses. Nyhavn Rejser kan især anbefale følgende af de 9 værelseskategorier:

  • Deluxe Room. 30-45 m2, udsigt til gårdhaven, maks. 2 personer. 
  • Junior Suite. 45-57 m2, udsigt til gårdhaven, maks. 3 personer.
  • Courtyard Suite. 55-57 m2, udsigt til gårdhave, separat soveværelse, maks. 3 personer. 
  • Bosphorus Deluxe Room, 30-53 m2, udsigt til Bosporusstrædet, maks. 3 personer.
  • Bosphorus Junior Suite. 55-63 m2. Udsigt til Bosporusstrædet. Maks. 3 personer.
XL Turkey Istanbul Blue Mosque Sunset

Med båd til Istanbuls attraktioner

Six Senses Kocataş Mansions ligger 35 minutter fra Istanbuls lufthavn. Fra hotellet har I udsigt til livet på Bosporus-strædet, hvor der altid er skibe og både på vej i alle retninger. Gå endelig en tur ad promenaden og nyd sceneriet. På den anden side af vandet begynder Asien. I kan sejle derover på et øjeblik. 

En halv times kørsel bringer jer til Taksim-pladsen og Istanbuls mest sprudlende bydel, Beyoglu. Lige efter den kommer Det Gyldne Horn og den gamle bydel. Det er i dette område, I finder attraktioner som Den Blå Moske, Grand Bazar, Hagia Sophia og Topkapi-paladset.

I kan vælge at sejle 50 min til den gamle bydel med hotellets egen gratis båd. Turen ned ad floden med Europa til styrbord og Asien til bagbord er smuk og afslappende med udsigt til paladser og lokalliv på bredderne.

Hjemme igen kan I nyde en kop stærk tyrkisk kaffe i den smukke gårdhave, gå tur i hotellets 10.000 m2 store haveanlæg og udforske nærområdet, Sarıyer-kvarteret, med mange basarer, restauranter, cafeer og butikker.

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Tyrkiet

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Tyrkiet. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.