Xl Thailand Phuket The Slate Family Pool Fountain Overview

Familieøhop i Thailand og Malaysia

Familieøhop i Thailand og Malaysia

13 dage fra 27.000 kr. | BØRN fra 12.000 kr.

Kontakt Mette

Tlf. 33 320 320

Oplev Phuket, pulserende Kuala Lumpur og en privat paradisø

Nyd designresortet The Slate 5* på Phuket med udflugt til gadekøkkener og markeder. Udforsk storbyjunglen i Kuala Lumpur. Og lad jer forkæle på Pangkor Laut 4+* på privat paradisø. En rejse til Thailand og Malaysia for hele familien.

Glæd jer til

  • Stor suite på The Slate 5* på Phuket ved landsby og smuk strand
  • Udflugt til Phuket Old Towns markeder og gadekøkkener
  • Luksus i Kuala Lumpur tæt på alle seværdigheder
  • Pangkor Laut 4+* på privat paradisø i Malaysia
  • Spabehandling, cruise eller picnic efter eget valg

Højdepunkter på rejsen

Sted Nætter Højdepunkter
Phuket, Thailand 5 nætter på Phuket, Thailand 5 Højdepunkter Strandluksus ved den smukke Nai Yang-strand og kulinarisk byvandring i Phuket Old Town. Strandluksus ved den smukke Nai Yang-strand og kulinarisk byvandring i Phuket Old Town.
Kuala Lumpur, Malaysia 2 nætter på Kuala Lumpur, Malaysia 2 Højdepunkter China Town, Little India, gadekøkkener og fantastisk shopping i Kuala Lumpurs shoppingcentre. China Town, Little India, gadekøkkener og fantastisk shopping i Kuala Lumpurs shoppingcentre.
Pangkor Laut, Malaysia 7 nætter på Pangkor Laut, Malaysia 7 Højdepunkter Vidunderlig strandferie med jungleliv, spa og sejltur ved solnedgang. Vidunderlig strandferie med jungleliv, spa og sejltur ved solnedgang.
Xl Thailand Phuket Big Buddha Daylight Phra Phutta Ming Mongkol Akenakiri
Det skal I opleve

Dagsprogram

Denne rejse er ikke nogen almindelig familieferie. Den er så meget mere end det. Vi har håndplukket hoteller og resorts, der er en oplevelse i sig selv for både børn og voksne, og det samme gælder de oplevelser, I kan få med på vejen.

Alt er tilrettelagt i en perfekt balance for hele familien, og alt kan samtidig skræddersys efter jeres særlige ønsker.

Xl Thailand Phuket The Slate Lobby Reception

Jeres rejse til Thailand og Malaysia er i gang. I flyver til Phuket, hvor I lander dag 2 lokal tid. Nyhavn Rejsers lokale samarbejdspartner står klar til at byde velkommen og køre jer til hotellet blot et kvarters tid derfra.

The Slate 5*, Phuket

I skal bo 5 nætter på The Slate, der ligger ved en landsby og den smukke Nai Yang-strand på Phuket. The Slate 5* er ikke bare et familievenligt luksushotel, det er en totaloplevelse for store og små.

The Slate er indrettet med inspiration i Phukets historiske tinmineindustri med et utal af kreative og sjove detaljer, så I bliver fyldt med nye indtryk dagen igennem. I har en D-buk suite på 74 m2, så der er masser af plads til alle.

Xl Thailand Phuket The Slate D Buk Suite Interior (1)
Xl Thailand Phuket The Slate Romantic Dinner Beach Sunset
Xl Thailand Phuket The Slate Pulley Bar Pool Evening

De næste dage går med afslapning ved stranden og poolen på Phuket. Der er mange aktiviteter på hotellet fra tennis til yoga, og måske frister en tur i spaen for de voksne og i børneklubben for resten af familien.

Endelig kan I glæde jer til en række madoplevelser. For det første har The Slate flere restauranter at vælge mellem, og I kan også spise på en af de lokale restauranter ved stranden. Men det er ikke det hele, vi arrangerer også en ekstra kulinarisk oplevelse for jer.

Smag på Phuket Old Town

Selv om Phuket er blevet et populært turistmål, kan I stadig finde det autentiske liv f.eks. i smukke Phuket Old Town. En af dagene vil en guide derfor tage jer på en halvdagstur til farverige markeder og byens bedste gadekøkkener, hvor I får smagsprøver, mens I hører om Phuket Old Towns historie.

Xl A Taste Of Phuket Thailand Streetlife

Xl Malaysia Majestic Hotel Kuala Lumpur Piano

Jeres ferie går nu fra strandenes fred til pulserende storbyliv fyldt med nye indtryk. I bliver kørt i lufthavnen og flyver direkte til Kuala Lumpur. Det er en tur, der blot tager 1½ time. Også i Kuala Lumpur bliver I budt velkommen og kørt til hotellet.

Hotel Majestic Kuala Lumpur 4+*

Hotel Majestic Hotel Kuala Lumpur er fra 1930 og et stykke levende historie. Dørmanden iført tropehjelm og hvid uniform fører jer mentalt direkte tilbage til den britiske kolonitid. Indenfor lever indretningen helt op til første indtryk af imperiets storhed, men værelserne er naturligvis topmoderne.

Xl Malaysia Majestic Hotel Kuala Lumpur Pool3

XL Malaysia Kuala Lumpur Skyline

I bor centralt i Kuala Lumpur i det multikulturelle centrum og lige over for den gamle banegård, der også oser af historie.

Også Kuala Lumpurs shoppingcentre er et besøg værd, hvis I har plads i kufferten. Chinatown og den gamle bydel med Little India er andre spændende muligheder, hvor også børnene vil fascineres af de mange indtryk, og selvfølgelig også Petronas Twin Towers, der strækker sine 2 tårne 452 meter over jorden.

Vil I blive lidt længere i Kuala Lumpur?

Tal med jeres rejserådgiver, hvis I ønsker ekstra dage i Kuala Lumpur. Byen er en smeltedigel af kulturer, hvilket blandt andet ses og smages i de mange gadekøkkener. Vi kan arrangere en guidet tur til de bedste.

Xl Kuala Lumpur Street Food Market

Om morgenen bliver I hentet på jeres hotel i Kuala Lumpur. Herfra kører I 3 timer mod nordvest til kysten, hvor en speedbåd venter på at sejler jer det sidste stykke til den private tropeø Pulau Pangkor, hvor jeres resort Pangkor Laut 4+* gemmer sig.

Pangkor Laut 4+*, Pulau Pangkor

I løbet af de 15 minutter, sejlturen tager, kan I nyde at se den lille tropeø komme nærmere og nærmere. Øen er dækket af jungle, der er hjem for aber og næsehornsfugle, og resortet er den eneste bebyggelse.

I skal bo 7 nætter i en Garden Villa. Trods navnet er det ikke en selvstændig villa, da der er fire værelser i hver bygning, som ligger omgivet af de store palmer. Værelser i stueetagen har et skønt badekar i en privat gårdhave, mens badeværelserne i værelserne på første sal åbner ud til regnskoven.

Har I store børn, anbefaler vi at opgradere til to Garden Villa-værelser. Hør, om I kan få to ved siden af hinanden med dør imellem.

XL Malaysia Pangkor Laut Resort Lap Pool

De næste dage er til præcis så meget eller lidt, I har lyst til. Nyd den lange strand. Gå på opdagelse i junglen med de smukke paradisfugle. Sejl ud i kajak og se det hele lidt på afstand. Og glæd jer til god mad og helt sikkert masser af befriende dejlig tid sammen.

Spabehandlinger og sunset cruise eller picnic

De voksne har mulighed for at blive lidt ekstra forkælede på Pangkor Laut. Med i opholdet er nemlig 50 minutters spabehandling pr. voksen og også et cruise i den smukke solnedgang, hvor I får serveret kanapéer og små snacks samt lidt koldt at drikke.

Et sunset cruise er jo mest romantisk, hvis man tager det sammen, så ønsker I ikke at lade børnene være alene eller blive passet, ændrer vi cruiset til en hyggelig picnic, hvor I alle kan være med.

XL Malaysia Pangkor Laut Resort Royal Bay Infinity Pool
XL Malaysia Pangkor Laut Resort Malay Facial
Xl Malaysia Pangkor Laut Sunset Cruise

Det er blevet tid at vende hjem fra rejsen til Thailand i Malaysia. I tager speedbåden ind til fastlandet, hvor en bil venter på at køre jer til lufthavnen. I lander hjemme i Danmark dag 17 dansk tid.

XL Malaysia Pangkor Laut Resort Emerald Bay 2
Håndplukket til jer

Det skal I opleve på jeres rejse

Gadekøkkener, spa og sunset cruise

Vi inkluderer udflugter til gadekøkkener og markeder i Phuket Old Town, og på Pangkor Laut venter spabehandling og sunset cruise til de voksne. Sidstnævnte kan byttes til en picnic for hele familien. I er her jo for at være sammen.

Håndplukkedt til jer

Her skal I bo på jeres rejse

Designresort på Phuket

I starter på designresortet The Slate 5*, der er indrettet med inspiration fra Phukets tidligere tinmineindustri. Kreativiteten sprudler ned til de mindste detaljer. Resortet ligger ved en landsby og en smuk strand væk fra Phukets mere turistede steder.

Historisk hotel i Kuala Lumpur

I Kuala Lumpur venter det stolte og traditionsrige luksushotel Hotel Majestic Kuala Lumpur 5*, der på samme tid er en tidslomme og en oase i storbyen. I er tæt på alle attraktioner og kan vende hjem til pool og forkælelse.

Pangkor Laut på privat paradisø

Jeres familieøhop i Thailand og Malaysia slutter på Pangkor Laut 4+* omgivet af strande og tæt jungle med aber og paradisfugle. Lad freden sænke sig, nyd tiden sammen og glem alt om hverdagen.

Din skræddersyede rejse

Vejledende priser

Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier.

Ring til os vedrørende priser over jul og nytår. Dobbelt: v/2 pers., enkelt: v/1 pers. i værelse, suite, villa el. kahyt.

Inkluderet

  • Fly København - Phuket / Phuket – Kuala Lumpur / Kuala Lumpur - København
  • Lufthavnsskatter
  • 5 nætter på The Slate 5*, Phuket. D-buk suite inkl. morgenmad
  • 1 middag for 2 personer på The Slate (ikke i perioden 22. december - 8. januar)
  • Oplevelse: Smag på Phuket Old Town
  • 2 nætter på Hotel Majestic Kuala Lumpur 4+*, Kuala Lumpur. Deluxe Room inkl. morgenmad
  • 7 nætter på Pangkor Laut Resort 4+*, Pangkor Laut. Garden Villa inkl morgenmad 
  • 1 x 50 minutters spabehandling for 2 voksne på Pangkor Laut 4+*
  • Oplevelse: 1 x picnic på stranden på Pangkor Laut 4+*
  • Alle transporter mellem lufthavne og hoteller i privat bil
Pris per person ved 2 voksne
WEB - Familieøhop i Thailand og Malaysia
RejseperiodeDobbelt
29.11.24 ‑ 13.12.2427.000‑29.000
14.12.24 ‑ 31.12.2441.000‑46.000
01.01.25 ‑ 28.02.2529.000‑33.000
01.03.25 ‑ 31.03.2526.000‑28.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.
WEB - Familieøhop i Thailand og Malaysia, børn
Rejseperiode1. Barn2. Barn
29.11.24 ‑ 13.12.2412.000‑14.00012.000‑14.000
14.12.24 ‑ 31.12.2424.000‑26.00024.000‑26.000
01.01.25 ‑ 28.02.2514.000‑16.00014.000‑16.000
01.03.25 ‑ 31.03.2511.000‑13.00011.000‑13.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Ikke inkluderet

  • Sygdoms- og afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring, vi anbefaler Gouda
  • Turistskat på 10 MYR per værelse per overnatning. Denne betales direkte til hotellet ved check ud

Bemærk

  • Max. 2 voksne og 2 børn under 12 år i en villa. 1. barn får opredning på sofa, 2. barn skal sove i eksisterende seng.
  • Ved flere / større børn anbefaler vi to villaer ved siden af hinanden med connecting doors. Få attraktiv rabat på villaen til børnene.
  • I har mulighed for at opgradere til helpension på Pangkor Laut Resort for blot 550 kroner pr. voksen og 275 kroner pr. barn. pr. nat.
Tal med en ekspert

Skræddersyet rejse til Thailand og Malaysia

Alle rejser til Malaysia og Thailand kan skræddersys til jeres ønsker og behov. Forlæng eksempelvis med flere dage, eller tag på flere oplevelser. 

Tal med jeres rejserådgiver om en skræddersyet rejse, der matcher jeres drømme.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.