Værelserne
The Surin består af i alt 103 rustikke bungalows, som fordeler sig op ad det kuperede og palmeklædte terræn bag stranden.
De største og bedste ligger med direkte udgang til stranden, og ellers fordeler de sig længere og længere op ad skrænten. Jo længere oppe desto lavere pris. Familier kan nyde godt af muligheden for at bo i bungalows med 2 soveværelser. I 2022 er der bygget nye eksklusive villaer på 90 m2 med privat pool. Disse kan rumme 2 voksne og 1 maximalt 1 barn.
Resortets bungalows og forskellige faciliteter er forbundet af et sindrigt system af trapper, der følger det kuperede terræn. Nogle af de bagerste bungalows ligger et pænt stykke oppe, så man skal kunne klare lidt daglig motion. Alle bungalows har egen veranda med liggestole, soveværelse og stort badeværelse.
Udover de nævnte aktivitetsmuligheder er her naturligvis et smukt poolområde med separat del for børn og en udsøgt spa-afdeling. Og så er det selvfølgelig også muligt at arrangere udflugter rundt på øen eller sejlture rundt blandt Phangna-bugtens magiske kalkstensøer.