XL Thailand Hotel The Shellsea Krabi Beach
Krabi, Thailand

The Shellsea Krabi

Dejlige værelser, store villaer og fredfyldt strand

The ShellSea Krabi er en fredfyldt perle i Krabi for både familier og par. I bor ud til en skøn strand, kan tage på udflugter både til jungle og snorkling. Spørgsmålet er kun, om I skal bo i et af de elegante værelser - eller i en villa med egen pool?

Krabi-området byder på noget af Thailands mest spektakulære natur. Rå kalkstensøer rejser sig af havet, skønne strande gemmer sig i bugterne, og jungleeventyrene er kun en kort køretur væk. Vi forstår godt, at Krabi er et populært turistmål. Men netop derfor er det så dejligt, at The ShellSea ligger helt for sig.

Rolige omgivelser og havudsigt

The ShellSea Krabi ligger ud til Fossil Beach. Det er dejligt langt væk fra alle de store hoteller i Ao Nang, men samtidig tæt nok på til, I sagtens kan smutte ind og spise en middag eller lure lidt på butikker. Og så kan I hurtigt komme derfra igen.

Fra The Shellsea kan i sejle ud til strande og snorkling ved de smukke kalkstensøer, og I kan tage på udflugt inde i land uden at være afhængige af en båd, som hvis I boede ude på en af øerne.

XL Thailand Hotel The Shellsea Krabi Exterior
XL Thailand Hotel The Shellsea Krabi Beach Panorama
XL Thailand Hotel The Shellsea Krabi Pool In Sea View Villa

Fredfyldt strand

Hvis I går hen til enden af jeres egen dejlige strand, kommer I til en af Krabis mest besøgte strande Fossil Shell Beach med souvenirbutikker m.m. Det koster entre at komme ind. Det koster til gengæld intet at gå tilbage til freden ved The ShellSea Krabi. Og vi gætter på, at det er det, I gør. 

I vil nyde, at The ShellSea Krabis strand ikke er parkeringsplads for longtailbåde med alt, hvad deraf følger. Ønsker I at opleve shopping og byliv, er der gratis shuttlebus til Ao Nang 15 minutter væk, og I kan låne cykler, hvis I vil lidt ud i lokalområdet. 

Moderne og stilrent hotel

Stemningen på The SeaShell Krabi er helt afslappet. Stilen er elegant og moderne i både arkitektur og indretning med masser af lys, rene linjer og mange fine designerdetaljer, der er med til at skabe både overraskelser og harmoni. 

XL Thailand Hotel The Shellsea Krabi Manta Pool
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

Værelser og villaer på The Shellsea Krabi

The ShellSea Krabi har 72 lyse og lækre værelser i flere kategorier og også 13 poolvillaer. De mindste værelser er på 45 m2, så I har god plads på The ShellSea Krabi. Indretningen er let og elegant med maritime dekorationer. Der er Wi-Fi, kabel-tv, minibar m.m. 

Nyhavn Rejser kan især anbefale ShellSea værelser og poolvillaer. Rejser I med børn, spiser de gratis fra børnemenu, hvis I bor i ShellSea Garden Room og poolvillaer. 

Værelser og villa typer

Shellsea Garden/Sea View/Sea View Pool Access Room

45 m2 med terrasse/balkon og udsigt, som navnene fortæller. Har dejligt loungeområde og enten en kingsize eller to enkeltsenge. Både badekar og brus. Pool Access-værelser har adgang til poolen direkte fra terrassen. 

Garden Pool Villa

Ligger i et fredfyldt område af resortet. 118 m2 stor villa med egen tropisk have, udendørs jacuzzi og pool. Både indendørs og udendørs brus. Der er Nespressomaskine, mikroovn, toaster og elkedel på værelset. 

Sea View Pool Villa

Som Garden Pool Villa, men med betagende udsigt til havet og Krabis kalkstensklipper.

Restaurant og barer

The ShellSea Krabis hyggelige og gode restaurant, Cerulean, fokuserer på både det thailandske og det vestlige køkken, så her er noget for enhver smag. Ofte en stor fordel, hvis I rejser med børn. Cerulean serverer morgenmad, frokost og aftensmad. 

Både for par og familier

The ShellSea Krabi er skabt, så både det romantiske par og familien med børn nyder hvert sekund. Her er god plads til alle med store plæner og to poolområder – et til voksne og et til familier – med smuk udsigt over Andamanerhavet. Vær opmærksom på, at man i familiepoolen kun må have mindre oppustelige badedyr.

Der er en meget lang række af aktiviteter for voksne fra pilates og yoga til beach volley og morgengymnastik. Læg også vejen omkring den smukke spa og nyd en behandling, som man kun kan få det i Thailand. 

Også for børnene er en tilsvarende liste af muligheder med børneyoga, batik maling, origami, børne thai-boksning, blomsterdekorationer, strandlege og meget mere.  

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Thailand

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Thailand. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.