Xl Thailand Banyan Tree Samui Arial View Ocean (1)
Koh Samui, Thailand

Banyan Tree Samui

Overdådige poolvillaer midt i de smukkeste omgivelser på Koh Samui

Nyd en uendeligt smuk verden på Koh Samui i Thailand. Spektakulære poolvillaer rejser sig af de frodige bakkedrag, der omslutter en privat strand med snorkling, og dagen fyldes med afslapning, spa, gastronomi og et væld af skønne oplevelser.

Banyan Tree Samui ligger i en fredfyldt bugt på det sydøstlige Koh Samui kun en lille halv times tid fra lufthavnen. Når I træder ind i lobbyen, pirres jeres sanser for første gang. Først og fremmest betages synet af det tropiske landskab, villaer, hav og strand. Og dernæst mærker I en fin spaduft skabt af en velduftende olie. 

Hver dag har sin duft. Citrongræs, pebermynte, eukalyptus ... Man tager helt automatisk en dyb indånding og føler freden indfinde sig.

Hvordan ønsker I jeres villa?

Jeres butler kører jer i golfbil til villaen. Viser jer rundt. Og udfører et smukt ritual, hvor en lotusblomst foldes og sættes ud i jeres pool. Mens den flyder ud i vandt, byder traditionen, at I sender et ønske af sted. De fleste ønsker, at dette aldrig må stoppe. 

Ønskerne til jeres ophold starter i virkeligheden længe før, I ankommer. Her kan I vælge fasthed af hovedpude, materiale til sengelinned, duft i villa og forhåndsreservere aktiviteter, spa, restauranter m.m., hvis I ønsker det. Alt sker på jeres betingelser, på Banyan Tree Samui. 

Når I træder ind i villaen, mødes I af et spektakulært design i fornemme materialer. I kan skue ned gennem stue og soveværelse til det store badeværelse, og de 5-6 meter høje skydedøre mellem rummene fortæller på deres egen imponerende måde, hvordan arkitekten er inspireret af Østens paladser. 

De store glaspartier lukker lys og frodighed ind, og har I valgt en villa oppe på bakkedragene, er det tid til igen at måbe over udsigten. Men måske foretrækker I en villa nede i terrænet, da I så er tættere på stranden? 

Luksus og poolvilla

Familierejse til Banyan Tree Samui

Banyan Tree Samui er et resort, der på samme tid er super romantisk og som skabt til de store familier. Med en smukt indrettet 2 bedroom Ocean Pool Villa har I perfekte rammer til at rejse tre generationer sammen.

Poolvilla med to soveværelser

Villaen, der er smagfuldt indrettet med dejligt højt til loftet, består af to separate bygninger omkring et soldæk med en kæmpe pool. I har i alt 169 m2 at boltre jer på. Det er jeres eget lille palads, hvor I kan lukke døren til verden udenfor.

I selve familievillaen er stort badeværelse, stort soveværelse og en stor stue. Ja, alt er stort her! I stuen, der er adskilt fra soveværelset med skydedøre, kan der redes op til to børn, så den også fungerer som et tredje soveværelse. Der er vinduer fra gulv til loft i alle rum. 

Udenfor har I soldæk, loungeområde, en kæmpe pool og også en opvarmet jacuzzi at boble i, mens I skuer ud over vandet. Fra soldækket er indgang til det andet soveværelse i en separat bygning med eget badeværelse. Trækker I gardinerne fra, vælter lyset ind fra alle sider, og I har den mest fantastiske udsigt.

Hvilken villa skal det være?

I har en stor pool, der også har et helt lavt område til de mindste, og nogle villaer supplerer med jacuzzi. 

Deluxe pool villa (130-155 m2)

Stue med plads til 2 opredninger, soveværelse og badeværelse med brus og kar. Stor pool og møbleret solterrasse. Ligger i tropisk have tættest på stranden. Opgrader eventuelt til Partial Ocean View Pool Villa eller Ocean View Pool Villa, hvis I ønsker havudsigt.

Family Deluxe Pool Villa (169 M2)

Som Deluxe Pool Villa, men med ekstra separat gæsteværelse med eget badeværelse samt jacuzzi på terrassen. Også familievillaerne fås både med og uden havudsigt. 

Royal Banyan Ocean Pool Villa (155 M2)

Når udsigten skal være sublim. Som Deluxe Pool Villa, men med ekstra sala med sofa og opvarmet jacuzzi. Højt i terrænnet, men butleren er altid klar til at hente i sin golfvogn.

Pool, sandstrand og skumbad

Når der skal bades i havet, kan I gå eller ringe efter en golfbil og blive kørt til resortets private sandstrand med masser af aktiviteter. Der er også en stor fælles pool og stor børnepool. Og tilbage i villaen vil mange børn elske det kæmpe badekar med udsigt over bugten, hvis der også skal skum på vandet. Voksne må også gerne prøve.

Aktiviteter for alle 

Banyan Tree Samui har herudover aktiviteter og tilbud for alle aldre. De mindste kan gå i børneklubben, og de større kan prøve paddleboards, kajakker m.m. I kan tage på udflugter rundt på Koh Samui og deltage i kokkeskole på resortet, hvilket altid giver anledning til smil og glæde for hele familien.

Her er også et godt fitness center og en fortrinlig spa. Men mest af alt: Nyd, at I endelig er sammen - børn, forældre og bedsteforældre – og skaber fælles minder for livet. Når børnene spørger, ”hvornår skal vi af sted igen”, ved I, hvor meget alle har nydt det.

Thailand Banyan Tree Samui Kayaking
Xl Thailand Banyan Tree Samui Spa Therapist
XL Thailand Hotel Banyan Tree Samui Spa The Rainforest
Det kan I se frem til

Faciliteter og services

I keder jer aldrig på Banyan Tree Samui

I er på Banyan Tree Samui for at slappe af, og det vil nok tage dejligt meget af jeres tid. Nyd livet i villaen, ved den lange fælles pool og på stranden, der ligger beskyttet af klipperne i den smalle bugt. 

I kan gratis låne snorkeludstyr, for her er god snorkling. Pga sten og koraller på havbunden, er det en fordel at benytte badesko, og dem kan I også låne gratis. Men det er ikke det eneste, der er inkluderet. Kajakker og paddle boards er til jeres rådighed, og hver dag er der et skiftende program med gratis aktiviteter, hvis I har lyst. 

  • Sejlerundervisning (maks. 2 gæster)
  • Billardturnering
  • Yoga
  • Pilates
  • Zumba for begynder (maks. 5 gæster)
  • Sense of Nature Tour (maks 4 gæster)
  • Thai boksning
  • Guidet snorkeltur (maks. 4 gæster)

Mod betaling kan I deltage i kokkeskole og udflugter f.eks. til naboøerne i resortets speedbåd. 

Gennemført luksus – også for børn

Banyan Tree Samui er lige så meget for børnefamilier som for par. Stemningen er nemlig helt afslappet, så børnene ikke behøver være vandkæmmede dydsmønstre. De brokker sig nok ikke over, at der også er is til morgenmaden. Der er en flot børneklub med uddannet personale og aktiviteter i børnehøjde. 

Spa, fitness og hydroterapi

Skal kalorierne brændes af igen, kan I træne i fitnesscentret. Prøv også Banyan Tree Samuis velgørende behandlinger i spaen og den unikke ”Rainforest”, der er et en komplet hydroterapeutisk oplevelse, som kombinerer det bedste af europæisk spa og asiatisk wellness. Nyd det.

Gastronomi på Banyan Tree Samui

Banyan Tree Samui har gastronomiske eventyr for enhver smag.

The Edge serverer morgenmad og frokost (til kl. 18!) med internationale retter, mens Saffron om aftenen inviterer til autentisk thai. Saffron er indrettet som et gammelt kinesisk handelshus og ligger med forrygende udsigt. 

I kan også nyde pizzaer, grillet fisk og lette måltider på Sands ved stranden, og vil I spise for jer selv, kan I få maden leveret i villaen eller bede om en romantisk middag på et udvalgt sted på resortet bare jer. Når det primært er tørsten, der melder sig, er strandbaren og poolbaren klar med gode tilbud. 

Hvis I vil prøve andre restauranter, er I kun en kort køretur fra Lamai-strandens mange restauranter. På 15 minutter er I midt i livlige Chaweng.

Håndplukket til jer

Hotellet indgår i disse rejseforslag

Xl Thailand Khao Sok Elephant Hills Tented Camp Elephant Landscape
Khao Lak og Khao Sok, Thailand, Asien

Familieeventyr i Sydthailand

15 dage fra

35.000 kr.

Glæd jer til

Devasom Khao Lak Beach Resort 5*, pool suite og smuk strand

Nænsom nærkontakt med elefanter

Dyrelivet i Khao Sok National Park

Flydende safaritelte på spektakulære Cheow Larn Lake i junglen

Banyan Tree Samui 5+* poolvilla og palmestrand

Xl Thailand Anantara Rasananda Koh Phangan Villas Beach 04
Bangkok, Thailand, Asien

Familieluksus og ø-hop i Siambugten

15 dage fra

34.500 kr.

Glæd jer til

Ø-hop og eventyrlig strandferie med oplevelser for alle aldre

Eventyrlig Ocean Garden Pool Suite (200 m2) på Anantara Rasananda Koh Phangan Villas 5*

Sublim strand, gastronomi og skønne aktiviteter på Koh Phangan

Overdådig poolvilla (130 m2) på Banyan Tree Samui 5+*

Gourmetmiddag og 60 min. spa inkluderet på Banyan Tree Samui 5+*

Xl Thailand Banyan Tree Samui Family Ocean Pool Villas
Bangkok, Thailand, Asien

Glæd jer til

Enestående Siam Kempinski Hotel Bangkok 5*

Michelin-gastronomi på Sra Bua by Kiin Kiin i Bangkok

Spektakulær poolvilla på Banyan Tree Samui 5+*

Gastronomi, spa og aktiviteter for alle aldre

Sandstrand med god snorkling

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Thailand

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Thailand. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.