Xl Thailand Phuket Amanpuri Pool
Phuket, Thailand

Amanpuri

Ikonisk luksusresort ved en af Phukets bedste strande

En fantastisk placering på en pynt med adgang til to skønne strande. Sublime villaer og pavilloner med pool. Gourmetrestauranter. Wellness i verdensklasse. Personlig og nærværende service. Og en vidunderlig stemning, der til perfektion balancerer thailandske traditioner og tidløs elegance med en afslappet stemning, der går lige i hjertet. Velkommen til Amanpuri. 

Stjernestøv og suveræn luksus på Phuket

Amanpuri er lidt af en pioner, når det kommer til luksuriøse strandresorts – faktisk har resortet i godt 30 år været med til at danne skole for udviklingen af strandresorts verden over. Og Amanpuri har ikke hvilet på laurbærrene. Det fabelagtige resort bliver stadig ved med at sætte standarder for luksus og wellness, og er ikke mindst berømt for sin personlige service, der på én gang føles diskret og nærværende – det er blot en af fordelene ved have mange års erfaring. Flere af resortets personale har været med i 20 år eller mere. Og det kan mærkes. I allerbedste forstand. Det er ikke så overraskende, at Amanpuri har så trofast en skare af gæster, der altid vender tilbage – herunder mange berømtheder som f.eks. Hollywood-stjernen Russell Crowe.

Det kan I se frem til

Faciliteter og services

En kongelig oase med fantastisk beliggenhed

At ankomme til Amanpuri er på alle måder en vidunderlig oplevelse. Den åbne lobby, der fører jer ned til en stor terrasse med en lang pool belagt i sorte fliser - og omkranset af tropehaver, græsplæner og thailandske pavilloner med de karakteristiske stejle tage. Det hele fremkalder en eventyrlig stemning, der henfører jer til Thailands Ayuthaya-periode. Storslået og elegant på samme tid. Og stilsikker som kun de ypperste resorts formår at være. Her er luksus og god smag en selvfølge. Så meget, at det hele føles ubesværet – og ægte afslappet. Amanpuri hviler i sig selv. Den samme balance fortsætter gennem hele resortet, hvor træklædte pavilloner, velplejede græsplæner og gennemtænkte nicher folder sig overlegent ud langs den stejle pynt på Phukets vestkyst.

Autentisk thai-mad, moderne japansk og italiensk gastronomi

Amanpuris tre restauranter komplimenterer hinanden til perfektion – fra Buabok, hvor I kan nyde autentisk thailandsk mad på en skøn terrasse ved den store pool, til japanske Nama nede stranden, der har specialiseret sig i det forædlede Washoku-køkken. På Arva kan I glæde jer til fortrinlig italiensk gastronomi med afsæt i syditalienske specialiteter og madtraditioner.  I højsæsonen inviterer The Beach Terrace til pizza, grill og thai-snacks under palmerne tæt på vandkanten, mens Amanpuris ikoniske bar The Sunset Terrace altid byder vekommen til skønne cocktails med udsigt over Andamanerhavet. 

En verden af wellness

Amanpuris prisvindende Holistic Wellness Centre hører til blandt de ypperste på Thailands hotelscene – og det siger ikke så lidt. Som navnet antyder, er det mere end blot en spa, der venter jer her. Det er en verden af velvære. En oase inde i oasen, hvor I bl.a. finder dampbad, sauna, infrarød sauna, jacuzzi, pools, 12 massagerum, neglesalon og hårsalon, samt et væld af massager og kropsbehandlinger med bl.a. akupunktur, hydroterapi, chelationsterapi og vitamininfusionsterapi.

Wellness-centret tilbyder også forskellige programmer som f.eks. Amanpuri Awakening, Traditional Chinese Medicin (TCM), Beach Bootcamp, yoga, pilates og Muay Thai-undervisning i et autentisk thailandsk boksestudio. Programmerne er af forskellig varighed og nogle strækker sig over flere dage. Hør mere med jeres rejserådgiver.

Stor pool og suveræn strand med vandsport

Amanpuri har tre pools, hvoraf den største er 27 meter lang – med plads til svømmeture og træningspas, mens resortets suveræne strand, Pansea Beach, byder på kridhvidt sand, blide bølgeskvulp og et stort udvalg af vandsport med bl.a. paddleboards, jetski, wakeboards, hydrofoil, flightboard og en elektrisk vandcykel til rolige ekspeditioner langs kysten.

I højsæsonen finder også en flydende platform ude i vandet, der fungerer som en rigtig god base til snorkling – eller lidt solbadning ude på vandet.   

Aktiviteter for hele familien

Amanpuri er ikke kun skabt til romantik og tosomhed. Familier kan også glæde sig til et eventyrlig tilbud af aktiviteter for alle aldre – resortets Eco Beach Discovery Centre huser bl.a. en klatrevæg og en halfpipe til skateboarding, mens I også finder gaming-værelser, DJ-station og et Go Pro-redigeringsrum, hvor I f.eks. kan lave sjove film med nogle af feriens mange oplevelser.

Sublime villaer og pavilloner med pool

Amanpuris elegante villaer og pavilloner rejser sig som små templer på høje pæle – forbundet af gangbroer - mellem tætte palmeskove på halvøens stejle skrænter. Nogle værelseskategorier har infinity pools, mens alle har skønne terrasser med udendørs sala-pavilloner, hvor I kan nyde de magiske solnedgange over Andamanerhavet. Indenfor venter honningfarvede trægulve og træpaneler med et smagfuldt interiør af minimalistiske træmøbler og traditionelle udsmykninger – resultatet er et tidløst og varmt udtryk, der skaber en sublim kobling mellem omgivelserne, thailandsk kultur og moderne luksus.  Alle værelseskategorier har skønne badeværelser med badekar og adskilt WC/bruser, lige som I naturligvis finder en lille mini-bar, tv, Wi-Fi og aircondition i alle værelseskategorier.

Teknologien er lavmælt, men helt nutidig: I styrer aircondition, belysning, tv og resortets services fra en iPad-tablet.

Vi anbefaler særligt en Ocean Pavilion (115 m2), der bl.a. byder på soldæk og udendørs sala med vidunderlig havudsigt. Hør mere med jeres rejserådgiver.  

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Thailand

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Thailand. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.