På Santani Wellness Resort & Spa kan du glæde dig til velvære og afslapning, der genoplader både kroppen og sjælen – i omgivelser, hvor luksus og bæredygtighed går hånd i hånd.
Afkobling og healing er i fokus her på Santani, hvor ayurvediske behandlinger er en af hjørnestenene i wellbeing-filosofien. Glæd dig til skræddersyede behandlinger, der alle er baseret på årtusindegamle traditioner, og som alle sigter mod at skabe balance mellem kroppens og sindets tre doshaser: Vata, pita og kapha. Dyk ned i en verden af ayurveda, praktiseret af erfarne behandlere – med alt fra nærende kropsolier til afstressende massagebehandlinger.
Derudover tilbyder Santani Wellness Resort & Spa tilbyder et bredt udvalg af wellness-programmer, der alle er udviklet til at fremme sund levevis og varige sunde vaner. I spaen (i tre etager!), der åbner sig mod de omkringliggende skove, kan du bl.a. nyde den termiske saltvandspool, dampbad og sauna.