Xl Sri Lanka Madulkelle Tea And Eco Lodge Deluxe Room Verandah
Kandy, Sri Lanka

Madulkelle Tea & Ecolodge

Skøn eco-lodge i Sri Lankas frodige højland

Nyd højlandets komplette ro og udsigten til grønne bjerge, temarker og frodige dale. På bæredygtige Madulkelle Tea & Ecolodge bor I luksuriøst og i harmoni med naturen omkring jer.

Eco-lodge i enestående omgivelser

Stå op til den friske bjergluft og lyden af fuglesang. Madulkelle Tea & Ecolodge ligger på en teplantage 1000 meter over havets overflade, og mens disen letter, kan I nyde kaffen på verandaen og de spektakulære udsigter over bjergskråningernes teplantager, vandfald og grønne dale.

Glamping i Sri Lankas højland

Madulkelle Tea & Ecolodge består af 18 værelser og luksustelte bygget i træ og lærred, beliggende i uforstyrrede omgivelser ca. 30 kilometer udenfor Kandy.

Det er glamping, når glamping er bedst – I kan rulle teltvæggene op og få højlandets natur helt tæt på, eller I kan trække jer tilbage og lytte til lyden fra naturen omkring jer.

Xl Sri Lanka Madulkelle Tea And Eco Lodge Deluxe Room
Det kan i se frem til

Faciliteter og services

Tilbage til naturen - på den komfortable måde

Men den rustikke beliggenhed til trods giver I ikke afkald på komfort, tværtimod. Vælg mellem tre størrelser af værelser, der som minimum er indrettet med eget badeværelse, senge til op til tre gæster og veranda med fabelagtige udsigter.

Snup en dukkert i den skønne infinity pool, der ligger nedenfor den gamle plantageejendom, som er omdannet til reception og loungebar med bibliotek og spisestue med pejs.

Grønt gør godt

Spis godt og autentisk srilankansk på Madulkelle Tea & Ecolodge, hvis jord til bord-koncept skal tages bogstaveligt. Faktisk er 60% af de grøntsager, frugter og krydderier, der havner på gæsternes tallerkener, dyrket i stedet egen økologiske køkkenhave.

Xl Sri Lanka Madulkelle Tea And Eco Lodge Spa
Xl Sri Lanka Madulkelle Tea And Eco Lodge Deluxe Room Sunset
Xl Sri Lanka Madulkelle Tea And Eco Lodge Adventures Abseiling Climbing

Spa og yoga med udsigt

Forkæl jer selv med afslappende behandlinger og massager i spapavillonen, mens I nyder udsigten til bjergene og lydene fra det nærtliggende vandløb. Indre velvære er målet, og for at opnå det tilbydes også privatundervisning i yoga.

Oplev Sri Lankas teplantager

Madulkelle Tea & Ecolodge er den perfekte base for vandreture i bjergkæden Knuckles Range. Tag med på guidede ture til fods eller i jeep, hvor I udforsker højlandets natur, eller på egen hånd. Der er også mulighed for at besøge en lokal tefabrik og opleve, hvordan kvinderne høster og tørrer tebladene fra buskene.

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Sri Lanka

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Sri Lanka. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.