Gastronomi og velvære i det uspolerede Mallorca
Nogle forbinder rejser til Mallorca med mange turister. Andre med sol og ægte feriestemning. Vi forbinder Mallorca med det bedste af alle verdener. Autentisk kultur, landlig charme, skønne strande, bjerglandskaber, elegant middelhavsstemning og fortrinlig gastronomi. Det er den slags hoteller, vi har fundet til jer. To enestående og intime boutiquehoteller, der på hver deres måde udtrykker alt det bedste, som Mallorca har at byde på.
Jeres første hotel Fontsanta Hotel Thermal Spa & Wellness byder eksempelvis på wellness i verdensklasse – med Mallorcas eneste ægte varme kilder, hvor I kan glide ned i 38 grader varmt vand, der kommer direkte fra undergrunden. Hotellet ligger også i gåafstand til Mallorcas skønneste strand, omkranset af vild natur.
Men alt det er kun begyndelsen. For vi har ikke engang nævnt gastronomien, som er fortrinlig på begge hoteller. Og det bringer os til Can Simoneta, jeres andet hotel på denne rejse – lad os nøjes med at nævne beliggenheden. Og den opvarmede pool. Og den lille, private strand. Og en af de smukkeste udsigter, I kan drømme om. Velkommen til Mallorca med Nyhavn Rejser.